@ Mending.
Ja. Helt rigtigt med punktummet efter de 23. Jeg kommer fra Djursland, og min svigerfar havde et nummer på en VW med XH 23.XXX. Derfor ville jeg spørge på netop det nummer. Men det der med den "indskrænkede" ciffervalgmulighed giver dig stedig en geografisk (amtslig) mulighed for at vælge, blot ikke nødvendigvis netop det nummer, man lige havde ønsket. Eksempel: To bogstaver blev indført 1. april 1958 og da startede man med f.eks. XH 20.000. I løbet af 1958 nåede man måske til XH 28.000 og i 1959 til XH 50.000. Det betyder så, at hvis du har en Folkevogn fra 1960 skulle du så ønske et nummer fra XH 50.000 og fremefter, men serien - som nu er forudbestemt - dækker kun 23.000 serien, altså tilhørende 1958 årgangen. Altså kan man få bogstaverne til at passe, men næppe cifrene. Det er hvad jeg har fået ud af det. Mvh Steen.

@Rodem

Tak for info. Jeg var ikke klar over det med at 4-cifrede plader kun er til anhængere. Hvis hver 2-bogstavserie ikke længere er egnsbestemt, hvad skal man så vælge ud fra? Hvorfor ønsker du f.eks. lige XH-serien? Og vi er enige om at der altid fremgår et punktum på disse historiske nummerplader. Altså f.eks.: "XH23.000".

Skat har en liste her med reserverede numre: http://www.skat.dk/getFile.aspx?Id=97067

Jeg har spurgt i Motorhistorisk Samråd (MhS), og de svarer, at hver 2-bogstavsserie har tildelt et antal talkombinationer. F.eks. ville jeg høre, om der i XH-serien var et bestemt nummer i 23.000 serien, og helt tilfældigt var 23.000 serien afsat til sorte plader. Altså hele 1000 numre. Til gengæld var der kun 50 numre afsat til numre fra motorkontoret i Pandrup (der er nok heller ikke behov for flere!!), men der er altså bestemte nummerserier - større eller mindre - afsat til hver bogstavskombination. Da der ikke gives emaljenumre til anhængere (4 cifre) kan du, Mending, ikke få et nummer med DH1976 - som er et anhængernummer. Heller ikke gule plader til f.eks. lastbiler udstedes i emalje. MhS henviste mig til at spørge SKAT om nærmere detaljer. Med venlig hilsen, Steen.

jeg tror at det man løseligt kan kalde "ønskeplader" er forsvundet med indførelsen af det digitale system - dvs når det drejer som om 2 bogstav nummerpladerne, så kan man kun få det nummer man får tildelt, det skyldes at de er begyndt forfra med nummersystemet AA.

kan være der er undtagelse eller andre smuthuller - men ikke nogen jeg kender til.

du kan evt lede efter korrekte faqts her http://www.nrpl.dk/

Er der nogen retningslinier for hvilke bogstaver og tal man skal vælge, hvis man ønsker at søge om en historisk korrekt nummerplade? Skat oplyser at de har nogle "reserverede numre", men hvad betyder det - og kan man f.eks. kan ønske en nummerplade ala "DH1976" ?

Fra 1966 indføres det nuværende nummersystem hvor bogstavkombinationen ikke længere er egnsbestemt.