Mit VWnet

Har du ikke en konto endnu? Få mere ud af VWnettet, opret dig som bruger her og nu - helt gratis...
Shoutbox
16:47 Stæger: Olietrykskontakt
22:03 t2pickup: jacob mener 411 kun er 1700 og 1800ccm ej 2000ccm
16:30 Gollum: stelnummer der starter med 134 hvad betyder det?
13:44 JAN_VW VW-BOBLE ØSTER TØRSLEV: gearkassekoder ??
09:13 Jacob: Findes Typ.4(411) med en 2,0 motor?
09:13 Jacob: finde Typ.4(411) med en 2,0 motor ?
09:15 iversen20: Buggy

Du kan se seneste shout historik her...
Sponsorer
Hovwdiaudi
Kit og buggy service
Get back on track
Classic vw parts

  Tilslutning af VDO metre...

Tags:
No tags yet.

(permalink) FastOldPan Member
Skrev for 16 years siden | | | |
Jeg håber der er nogen der kan hjælpe mig lidt her.

Forleden bestilte jeg 3 stk VDO-ure ved Bosch i Flensburg. Jeg kunne dog forstå på ekspedienten, at urene kommer uden kabler/ledninger og følere.

Der er tale om olietryksmåler, olietemperaturmåler og omdrejningstæller.

Hvad omdrejningstælleren angår, så fandt jeg denne tråd her på sitet:
http://vwnettet.dk/forum/topic/287272


Men hvad med olietryk og olietemperatur?

Kan det passe man skal til at bore huller i sin motorblok for at kunne skrue nogle følere ind? Det var ekspedienten ved Bosch nemlig inde på, og det synes jeg er lidt synd.

Kan man bruge nogle eksisterende huller/gevind i blokken, og hvor? Og ikke mindst, hvilken størrelse skal jeg bestille? M5, M6, M?

På forhånd tak! :)
-------------------------------------------
Mvh Sebastian Tlf: 3o38l889
Type14 Karmann Ghia '69 / Type2 T2b '75
(permalink) Bornholmer Member
Skrev for 16 years siden | | | |
er det VDO , kan du købe følerer til org montering - men det er billigerer at købe dem med som et sæt ved en der sælger vw dele , men det kunne du jo ikke vide ...

ring til farmer - han ved lige hvad du skal bruge

er det til en org motor ??? dvs ikke tunet ??

jeg ville rykke den ekspedient lidt i kraven - for det ved han med garanti godt,
gør han ikke skulle han blive tøjsælger i stedet for.
-------------------------------------------
Randers Jeg BOR I RANDERS - stik mig en Mokai for fan ;-)
(permalink) Frank_Andersen Member
Skrev for 16 years siden | | | |
Kære venner. Sådan har det være i de 30 år jeg har rodet med biler.
I kan ikke give reservedelsmanden skylden for at mekanikeren ikke ved hvad han har med at gøre.
Og det er mekanikeren der bestemmer hvilken gevindstørrelse der er praktisk at vælge ud fra de muligheder reservedelsmanden viser ham.
-------------------------------------------
Jeg beklager, men nogle af billederne er taget med et Canon spejlreflekskamera.
(permalink) Tom 1303 1600ccm. Member
Skrev for 16 years siden | | | |
Kan man ikke få en bundprop med følere i til olietemp. ?

mvh. Tom
(permalink) holmnibe Member
Skrev for 16 years siden | | | |
du kan få en oliepind med føler i
hos Farmer
(permalink) Frank_Andersen Member
Skrev for 16 years siden | | | |
Bundproppen er ikke god. Den viser forkert ud af vejen fordi den afkøles af fartvinden.
Man kan bruge den, hvis bare man er klar over at den viser forkert.
Hvis den plejer at vise 80 grader, er der noget galt den dag den under samme driftforhold viser 120.
-------------------------------------------
Jeg beklager, men nogle af billederne er taget med et Canon spejlreflekskamera.
(permalink) KC Lasse Member
Skrev for 16 years siden | | | |
kitcarklubben anbefaler ......VDO ekspert, Preben :

http://www.vdo-instrumenter.dk/
(permalink) FastOldPan Member
Skrev for 16 years siden | | | |
[quote=KC Lasse]kitcarklubben anbefaler ......VDO ekspert, Preben :

http://www.vdo-instrumenter.dk/


Dem har jeg prøvet at skrive til, men jeg fik ingen svar.

Jeg har bestilt urene i Flensborg, da jeg alligevel var der. De er bestilt i 52mm og jeg skal give ca 1100kr for dem alle 3 inkl MwSt. Det synes jeg ikke var så galt.
-------------------------------------------
Mvh Sebastian Tlf: 3o38l889
Type14 Karmann Ghia '69 / Type2 T2b '75
(permalink) FastOldPan Member
Skrev for 16 years siden | | | |
Bornholmer skrev:
er det VDO , kan du købe følerer til org montering - men det er billigerer at købe dem med som et sæt ved en der sælger vw dele , men det kunne du jo ikke vide ...

ring til farmer - han ved lige hvad du skal bruge

er det til en org motor ??? dvs ikke tunet ??

jeg ville rykke den ekspedient lidt i kraven - for det ved han med garanti godt,
gør han ikke skulle han blive tøjsælger i stedet for.


Det er til en original motor, og den skal helst blive ved med at se helt original ud. Så hvis monteringen kan ske uden at yde vold mod noget, eller uden at der skal sidde en masse ekstra synligt skrammel, så vil det være det bedste.
-------------------------------------------
Mvh Sebastian Tlf: 3o38l889
Type14 Karmann Ghia '69 / Type2 T2b '75
(permalink) FastOldPan Member
Skrev for 16 years siden | | | |
Frank_Andersen skrev:
Bundproppen er ikke god. Den viser forkert ud af vejen fordi den afkøles af fartvinden.
Man kan bruge den, hvis bare man er klar over at den viser forkert.
Hvis den plejer at vise 80 grader, er der noget galt den dag den under samme driftforhold viser 120.


Det er jo selvfølgelig stadig brugbart at notere sig temperaturen i forhold til hvad den plejer at være. Helst ville jeg dog foretrække en mere korrekt visning, så jeg ikke skal rynke på panden hver gang jeg holder stille og temperaturen ryger 15-20 grader op.

Det er heller ikke min mening jeg vil til at køre og holde øje med instrumenterne. Hovedsageligt vil jeg holde mig til den gængse måde at yde omsorg for min motor. Altså primært lytte til den, rutinemæssigt kontrollere oliestand, sørge for at den er varmet lidt op inden jeg kører, samt aldrig "overrev'e" den.

Så det er altså mest fordi jeg synes det kunne være sjovt med de instrumenter. Og derfor skal de også kunne pilles af igen, uden bilen har fået mén af dem.
-------------------------------------------
Mvh Sebastian Tlf: 3o38l889
Type14 Karmann Ghia '69 / Type2 T2b '75
(permalink) AndersHH Member
Skrev for 16 years siden | | | |
Olie temp:
Køb en oliepind med føler til oliétemperatur (farmer, K/B-service osv). Det duer. Jeg har prøvet bundpropkonceptet fordi jeg ikke ville høre -duer ikke, den er alt for længe om at reagere i forhold til oliepinds-føleren

Olietryk: Køb sådan en fætter her, og sæt den ind ved den originale olietrykskontakt. Tag din gamle olietrykskontakt med når du køber, så får du den rigtige størrelse.

http://www.biltema.dk/products/productimage.asp?iItemId=77423

mvh
Anders
-------------------------------------------
Birkerød
1974 VW 1303/1300 ccm
the_lawnmower(bummelum)hotmail.com
(permalink) FastOldPan Member
Skrev for 16 years siden | | | |
Kan det ikke lade sig gøre at beholde den originale olitryksføler samtidig? Vil det virke hvis man sætter et Y-stykke på? Jeg ville synes det var ærgeligt at undvære den originale føler til fordel for den nye.
-------------------------------------------
Mvh Sebastian Tlf: 3o38l889
Type14 Karmann Ghia '69 / Type2 T2b '75
(permalink) AndersHH Member
Skrev for 16 years siden | | | |
Det er lige præcis sådan et y-stykke der er på linket ;-)

Når du tager den gamle oliekontakt med, er det for at få det rigtige y-stykke hos en der måske ikke har forstand på vw. Jeg købte bare alle 3 slags y-stykker en gang jeg var i biltema for at være sikker på at få den rigtige...

Du kan jo snyde og købe det ved en af de gængse vw-stumpe-pushere, så får du et der passer 1. gang.
-------------------------------------------
Birkerød
1974 VW 1303/1300 ccm
the_lawnmower(bummelum)hotmail.com
(permalink) FastOldPan Member
Skrev for 16 years siden | | | |
Super! Tak skal du ha' Anders. Jeg får lige fat i Thomas ved Classicvwparts så... Han må vide hvad det drejer sig om...


Men jeg kan forstå at jeg kan klare mig med at bestille en trykføler og en temperaturføler, og resten kan jeg klare med almindelige ledninger? Det skal vel ikke købes specielt, eller hvad?
-------------------------------------------
Mvh Sebastian Tlf: 3o38l889
Type14 Karmann Ghia '69 / Type2 T2b '75
(permalink) AndersHH Member
Skrev for 16 years siden | | | |
jeps. alm ledninger er helt fint.
-------------------------------------------
Birkerød
1974 VW 1303/1300 ccm
the_lawnmower(bummelum)hotmail.com
(permalink) schakenda Member
Skrev for 16 years siden | | | |
hos http://www.classicvw.se/ der kan du købe tstykket inkl. temp måler

Tempgivare VDO 6-12V 40-150C M10, 1-2 Adapter/förgrening M10

EL9910 Givare 369,00

EL9911 Adapter 169,00


det er det Tstykke jeg bruger i min for at få både temp og olietryk i samme hul
z03.jpg

(permalink) FastOldPan Member
Skrev for 16 years siden | | | |
Det var smart!

Problemet er så bare, at jeg ikke kan få både temperatur, og 2x olietryk (det originale med den røde lampe, og mit VDO ur). Så skal jeg vel have en forgrening mere på. Eller kan den samme olietryksføler bruges både til den røde lampe, og til VDO uret samtidig?
-------------------------------------------
Mvh Sebastian Tlf: 3o38l889
Type14 Karmann Ghia '69 / Type2 T2b '75
(permalink) schakenda Member
Skrev for 16 years siden | | | |
ved ikke om man kan, men olietryk sensoren er vel "bare" en form for kontakt, så man kan vel bare tilslutte to ledninger til olietryk sensoren ?
(permalink) Danborn Administrator
Skrev for 16 years siden | | | |
Jeg forstår ikke at følerne ikke følger med? det burde de da?
Men Tryk føleren fås med 2 tilslutninger en til til uret og en til lampen

Jesper
-------------------------------------------
My drinking team has a racing problem.... 23201389
(permalink) Frank_Andersen Member
Skrev for 16 years siden | | | |
Jo VDO laver en føler med to tilslutninger.
Følerne har aldrig fulgt med til VDO, jo måske dem fra Taiwan, det ved jeg ikke.
-------------------------------------------
Jeg beklager, men nogle af billederne er taget med et Canon spejlreflekskamera.
(permalink) FastOldPan Member
Skrev for 16 years siden | | | |
Nå..., men det jeg skal bestille ved en af sponsorerne er altså: en trykføler med to tilslutninger, og en temperaturmåler, som begge dele kan kobles til samme Y-stykke. Så tror jeg at jeg gør det. Så kan jeg også beholde oliepinden som den er. Man ser ikke så let modifikationen ved olietrykskontakten.
-------------------------------------------
Mvh Sebastian Tlf: 3o38l889
Type14 Karmann Ghia '69 / Type2 T2b '75
(permalink) Frank_Andersen Member
Skrev for 16 years siden | | | |
Så er gevindet M10x1 eller 1/8x27 NPT passer også
-------------------------------------------
Jeg beklager, men nogle af billederne er taget med et Canon spejlreflekskamera.
(permalink) FastOldPan Member
Skrev for 16 years siden | | | |
Tak Frank.. NPT?
-------------------------------------------
Mvh Sebastian Tlf: 3o38l889
Type14 Karmann Ghia '69 / Type2 T2b '75
(permalink) Frank_Andersen Member
Skrev for 16 years siden | | | |
Ja hedder det ikke det ? Noget amerikansk rørgevind og 1/8x27 ligner M10x1 så meget at det passer.
-------------------------------------------
Jeg beklager, men nogle af billederne er taget med et Canon spejlreflekskamera.
(permalink) Anonym Member
Skrev for 16 years siden | | | |
NPT = National Pipe Taper

Reply »

You must log in to post.