Er her til formiddag blevet ringet op af politiet som gør mig opmærksom på at der er indgivet en anmeldelse om at jeg har en hobby kniv liggende i mit VW rugbrød (som betjenten sagde), efter den nye og skærpede våben lov er det nu ulovligt at have en sådan på sig medmindre man er på arbejde eller til og fra arbejde. Jeg kunne jo så fortælle dem at jeg havde den liggende fremme i bilen da jeg løbende laver arbejde på bilen. Han bad mig om at gå ned og fjerne den fra bilen og så ville de ikke foretage sig mere i den sag.
Nu ved jeg godt hvem det er der har ringet og han kom da også ned til mig da jeg efterfølgende var nede og hente stanley kniven i bilen. Jeg valgte at ignorere ham, han er en sørgelig sjæl uden noget liv. Han er efter alle i ejerforeningen hvor vi bor.
Men dette er ment som en advarsel til alle, pas på med stanley knive eller lign i bilen. En ung knægt har lige fået at vide at han skal 7 dage i fængsel, da han havde glemt at tage 2 knive ud af bilen efter at han havde været på arbejde.
I går kom det frem at i Audi´s 4 hjulstrækker topmodel på gule plader er udstyret med et værktøjs sæt hvori der ligger en kniv der også bryder den nye lov.
Dvs. at kører man Audi 4WD og ikke har gået sit standard værktøj igennem, står man til fængsels straf (!) Det er vist en lov der trænger til justering !