Efter længere overvejelser er jeg kommet frem til at min Type 3 må have et nyt hjem, HVIS der er interesse for den.
Nogen af jer kender den, men det er snart længe siden jeg har været ude i den.
Rusten gjorde sit indtog, og der skal laves inder og yderpaneler, samt bagspidser og noget i bunden. Derfor er den ude af trafik.
Det gode ved den, og det som jeg mener gør den lidt værd er som følger:
Registreret til veterankørsel, og indregistreret på originale sorte nummerplader. Skal synes efterår 2012.
Bremser, undervogn mv. er iorden og kører upåklageligt.
Der er monteret Porsche 944 Turbo forbremser. 4-stemplede Brembo kalibere, og 295 mm ventilerede skiver. Bagbremser er originale, og næsten nye tromler og store hjulcylindre.
Røde Koni støddæmpere.
I næsen, under kofangeren er der sat gæller i til oliekøler. Kommer fra 1303 frontpanel.
Der sidder keramisk coated tarmslyng, med rustfri og "powerwrapped" udstødning på. Der er en enkelt Simons gennemstrømspotte på. Der sidder varmekasser på, men jeg har også keramisk coatede og wrappede J-rør der følger med.
Indvendigt sidder der sorte Cobra skålsæder, og et godt gammelt læderrat. kabinen er rimelig pæn i lysegrå. Dejligt cockpit.
Det dårlige er at motoren er slidt op, og naturligvis den omtalte rust.
Udover det fungerer alting som det skal.
Jeg har kørt i den dagligt i nogle år, samt brugt den til banekørsel uden problemer.
Jeg vil sælge den fordi jeg er usikker på om jeg når at få den lavet, da jeg har rigeligt med projekter under opsejling, og jeg vil nødig se de sorte plader forsvinde. Nu er der knap 3 år at lave den i, så det skulle være mere end rigeligt for en der har mere tid end jeg.
Der er 2 måder at gribe det an på. Enten lapper man den sammen og laver motoren, og kører. Ellers giver man den hele turen.
Jeg vil lade det gå som en auktion over 14 dage, med mindstepris på 10.000 kr.
Det synes jeg ikke er urimeligt for nogen parter.
Bilen står opbevaret for vinteren dybest inde i garagen, men den kan da komme ud hvis en seriøs køber dukker op.
Den står i Slangerup i nordsjælland.
Ring til mig hvis den vækker din interesse. Bud på bilen er enten her i indlægget eller på mail.
Fuchs fælgene på bilen , samt gearstangen følger IKKE med.