Efter lidt tid med begyndende problemer med 1. og 3. gear, er gearstangen nu så langt på vej ud af forruden, at det ikke længere er muligt at ramme disse gear.
Jeg har ikke oplevet problemer med at gearkassen skærer tænder eller andet, det er alene som om gearlinket mellem gearstang og gearboks er blevet for kort, så gearstangen nu skal lægges ned til gulvet for at ramme de nævnte gear? 2., 4., bak og frigear fungerer upåklageligt.
Jeg har forsøgt at løsne boltene ved gearstangen for justering, men det er jo slet ikke nok. Gearkasselinket bag virker ikke umiddelbart til at justere. Hvad siger de kloge hoveder?
Vedhæftede billeder er taget med bilen i frigear! Vi taler 1303’er standard fra 1973 med nogle få hundrede tusinder på tælleren ;o)
MVH Ole