Helle Thorning-Schmidt er død, og ankommer til paradiset, hvor hun bliver mødt af Sct. Peter.
Sct. Peter så lidt forlegen ud. ... - "Øhm, velkommen", får han omsider fremstammet.
- "Tak!" sagde Helle, "jeg tænkte nok at jeg ville ende her!"
- "Mjah," sagde Sct. Peter, "du har jo i det store hele opført dig meget anstændigt ud over et par skattesager... og i betragtning af din barndom, og så videre, så bestemte vi, at vi gerne ville have din sjæl her. Men... forstår du, vi har ikke så meget erfaring med fremtrædende socialdemokrater..."
- "Ja, ja, fint," sagde Helle, "luk mig nu bare ind!"
- "Jamen, ser du," sagde Sct. Peter, "der var lidt konkurrence om at få fat på dig. Faktisk blev vi nødt til at lave en lille aftale med djævelen..."
- "Aftale?!" udbrød Helle, nu synligt rystet.
- "Det er ikke så slemt", sagde Sct.. Peter, "men han mente han havde de fleste af dine venner alligevel. Så vi har aftalt at du får lov til at tilbringe ét døgn i helvede, og ét i himmelen. Så må du selv vælge, hvor du vil være resten af evigheden."
Helle protesterede lidt, men aftalen var allerede på plads. Så Sct. Peter viste hende vej til en elevator; de sagde farvel, og på gensyn om fireogtyve timer, og Helle trykkede på "Helvede". Hun kørte nedad i meget lang tid, og endte så foran en stor sort port. Da hun ringede på gik døren øjeblikkeligt op, og djævelen selv modtog hende.
- "Helle! Gamle ven! Kom indenfor!" brølede satan, og hev Helle ind af døren. Her stod hun så, på en gigantisk overdækket golfbane. En masse af hendes gamle regeringskammerater gik rundt og spillede golf.
Det var varmt, men der var fyldt med små let-påklædte djævledrenge, som serverede kølige drinks. Helle spillede hele dagen. Om aftenen var der forberedt en kæmpe buffet, med de bedste vine og udsøgte lækkerier. Helt igennem en perfekt dag!
Inden Helle vidste af det, var det første døgn gået, og en lille djævel viste hende atter vej til elevatoren. Da Helle kom ind i himmelen, var hun meget eftertænksom, men også her blev hun varmt velkommet. Hun blev klædt i englegevanter og fik udleveret en harpe.
Resten af dagen spadserede hun fra sky til sky, hørte fuglene synge og spiste friske frugter ad libitum. Senere fik hun en let mavepine af al den frugt, og på en sky nær ved sad tidligere folketingsmedlemmer fra den højre side af folketingssalen og harpe-jammede for anden time i træk.
Snart dukkede Sct. Peter op:
- "Nå, nu har du haft et døgn hvert sted", sagde ærkeengelen, "har du truffet dit valg?"
- "Hmmm..." sagde Helle, "jeg havde aldrig troet at jeg skulle sige det, men måske hører jeg trods alt til i helvede. Det er nok det bedste sted for mig."
Sct Peter var målløs og forsøgte at omvende Helle , men hun var fast besluttet. Så endnu engang blev hun fulgt til elevatoren, og de tog afsked.
Også denne gang lukkede djævelen selv op, da Helle ringede på, og hev hende energisk ind af porten.
Helle så sig om i det brændende, svovlstinkende inferno, hvor hendes gamle venner vred sig i smerte.
- "Men..." sagde hun, "men... men, hvor er golfbanen? Hvor er de kolde drinks?"
- "Ah!" sagde djævelen, "ser du, i går førte vi valgkamp! I dag har du stemt på os!"
Low Bay inc.
Our greatest weakness lies in giving up.
peterwings@yahoo.dk