Det er med både blødende og grædende hjerte, at min drengedrøm bliver sat til salg
Det bliver udelukkende gjort, pga. en datter der lige er kommet til verden, som både vil tage alt min tid, og de fleste af mine penge desværre.
Bilen er et renoveringprojekt, og for bilbyggere og entusiaster, er det på ingen måde overskueligt, og de ved også at sådan et projekt bliver rigtig mange penge værd, når det er færdigt
Bilen kan ikke sammenlignes med noget der køre i DK, da der ikke er nogen modeller som den her.
Bilen er "født" i danmark, forstået på den måde, at den første ejer er dansk, og den er lavet specielt til Europa og leveret direkte til danmark!
Bilen er fra 1969, hvilket gør den til en earlybay model, som er utrolig unik pga blinklysene sidder nede under forlygterne. Samtidig med det, er der specielle blink i B-stolperne, og de findes kun på danske og norske biler :)
Bilen er som andre modeller, luftkølet, en 1500 motor med 60hk.
Der er to motorer til bilen, den ene er med dynamo, og den kørende motor er med generator.
Motor er pillet ud af Karos og står på en palle, og hvis man ellers kan hitte ud det, kan det sagtens lade sig gøre at sætte ledninger på og få motor i gang. Da det er en karburator motor, skal der ikke det vilde til, udover en plus, minus og lidt power til starteren :) dog skal motor ha lidt dieselstart da den har stået stille længe, men så springer den også i gang.
Selve Karos er delvist adskilt for at komme til diverse ting, men da sådan en bil ikke er afstivet som moderne biler, bliver man nød til at lave bilen i etaper, og derfor er alle stumperne til kabinen der. Der er to nye inderskærme, to nye ydreskærme, to nye bundplader og to nye bagstykker til inderskærmene. resten af kabinen er i rigtig fin stand, og behøver derfor kun at blive slebet ned og malet (evt med malingfjerner)
Før det hele kan monteres mangler der dog en lille travers bag kabinen, som jackingpoints skal sidde på, og de skal monteres først, da inderskærme og bagstykker bliver monteret på dem, dog koster stumpen kun 250,- ca :)
Derudover skal der nye traverser i top og bund, der skal nye paneler, og nye karosseriplader, medmindre man vil istandsætte de nuværende, dog skal man lige ha i tankerne at delene er meget billige, og i de fleste tilfælde kan det bedre betale sig at købe nogle nye stumper, fremfor at kæmpe lidt med de gamle.
Hele rammen på bilen har overfladerust, men en stålbørste på en vinkelsliber, en flapdisc, eller sandblæsning, kan gøre den rigtig pæne igen, hvilket også kan ses på billederne
Der mangler en sideklap til ladet. Den org følger med, men er meget rusten i bunden, dog kan det godt reddes
På bagpartiet skal der to nye hjørner til da man engang har forsøgt at reparere de eksisterende med galvaniseret plade, og personen der har lavet det, har ikke været for skap, så svejsninger er kogt op og ødelagt.
Til sidst skal der så selve ladet på, som er den dyreste del af hele pladeshowet. hele ladet, som i øvrigt er delt i to, koster omkring 5000,-. Ja det er så det dyreste, så kan i jo se hvor billige stumperne til sådan en bil er :)
Jeg er ekstrem perfektionistisk hvad angår istandsættelse af sådan en bil, og syntes derfor den skal ha den helt store og dyre tur, og har beregnet små 20.000,- i dele endnu, og så er den helt klar til syn og plader.
Er man ikke så kræsen, kan der gøres for ca det halve. Dog skal man lige ha med i overvejelserne hvad man vil.. skal den bare laves for at sælges er den billige løsning vel fin nok, men vil du ha noget, der i hele verden er ekstrem unikt og eftertragtet, giver man bilen den store tur, og bilen er vurderet til +150.000,- når den er færdig efter den store tur, og lakeret med originale farvekoder! (En mente sågar den ville nærme sig £20.000 som er ca 180-200.000,-, netop pga de specs og dens historie, da de betyder rigtig meget i den verden)
Jeg købte bilen som komplet bil, hvilket betyder alt også er med til bilen. dvs 4 fælge, komplet kabine, og alt, så den kan samles. Dog skal man lige medregne lidt småting som indvendige dørhåndtag, et glas til et sidespejl og sådan nogle småting
Forbroen og bagbroen er selvfølgelig også med til bilen, og skal lige renoveres lidt med lidt bøsninger og sådan. en sandblæsning ville være rigtig godt for den da den er lidt overfladerusten
Jeg kunne blive ved, og det er som sagt virkelig ikke med god vilje jeg vil af med bilen da det er min drengedrøm, og jeg nu har brugt over 15år på at finde den rette model.
Bilen skal hentes, men er ikke kørende, så den skal læsses med trucken, hvilket ikke er et problem da karossen som den står nu, kun vejer 650-700kg, og der hvor bilen holder, er der mulighed for dette
Der er for 7000,- i stumper med til bilen, som skal bruges til kabinedelen
Jeg er ikke rigtig interesseret i bytte da jeg som sagt godt kunne bruge lidt mere mønt til datteren.
Prisen tænker jeg at vi starter med 32.000,- og ser hvad der kommer af bud, så har jeg nemlig hverken tabt eller tjent penge på det, udover alle timerne der er lagt i det.