VVNettet er et forum for luftkølede VW.
I junkyard er der dog mulighed for, at lægge ting og sager op, som ikke direkte har med luftkølede VW at gøre, men med vores fælles hobby generelt.
For at holde en ren line og bl.a. for at undgå irrelevante oplæg i junkyard, blev der i tidernes morgen formuleret en række regler af selve VW-Guru´en, om hvad der må slås op i junkyard og hvad ikke. Se alle VWNettets regler her http://vwnettet.dk/topic/125879
Junkyard regler er ikke udspecificeret ned til mindste detalje, men alle kan få en god ide om, hvad der er ok i junkyard og hvad der ikke er. Der vil dog altid være gråzoner. Her fortolker VWNettets admins reglerne og sletter de oplæg, som vurderes irrelevant i VWNettets ånd. Husk dog, at der altid ville være smutter, som dog med stor sandsynlighed også vil blive fjernet pt. Og bare fordi en lignende annonce er gået igennem, er det ikke ensbetydende med, at din annonce også er ok eller at den anden ikke også vil blive slettet.
Lidt eksempler...Vinterbiler er ok (billeder helst via photobucket!), reservedele til vandkølede biler ikke, motorcykler som regel heller ikke, andre veteranbiler end luftkølede vw bør reduceres til en absolut minimum og sættes på veteranposten. Sættes noget til bytte, skal det, man har til at bytte med og som annoncen er hængt op på, selvfølgelig også være ok iflg. reglerne...så "svigermors broderet søndagsdug sælges/byttes" med 009 fordeler duer ikke. Omvend er det Ok: "søger 009 fordeler", i annonceteksten (ikke i overskriften !)kan der så nævnes, at dugen skal indgå i handlen - bare for at nævne nogle af problemområder.
Derfor:
- gør dig overvejelser inden du sætter en annonce på junkyard, om den virkelig passer til vores hobby og på VWNettet - eller om den egentlig heller skulle være på http://www.dba.dk , http://www.veteranposten.dk , http://www.guloggratis.dk , http://www.vagcars.dk , http://www.facebook.com eller lignende sider. Læs evt VWNettets regler først ;-)...
- kommer du ud for, at en af dine annoncer bliver slettet, så er vores råd: Tag det ikke peronligt og fortsæt med dit liv, som om intet er sket. Og måske sæt denne effekt til salg på en af de sider, som er nævnt lidt længere oppe.
- er du utilfreds med afgørelsen, start ikke en tråd, der starter med "Hvorfor er min annonce blevet slettet" el. lign.. Grundet dårlige erfaringer kører der en zero tolerance policy overfor junkyardklynk og -brok. Admins er hverken uddannede støttepædagoger eller lønnede blogger, dvs disse tråd vil blive slettet uden lange forklaringer.
- skulle der ske en decideret fejl, er du velkommen til, at kontakte en af admins via email, f.eks. ved at bruge adressen i signaturen i bunden af dette indlæg.
HUSK: Når du har solgt dine ting (især her i junkyard, men også i de andre fora), så ændre overskriften til "SOLGT" el. lig. og slette annonceteksten i første indlæg! Admins har det så nemmere at finde de annoncer, der skal slettes...
Peace
Helsinki77 ØrleDeLaks69 Variant63
mikka_dahunga(ät)hotmailcom tlf 5o11o667 Hedehusene