Har hørt Weber laver register-karburatorer hvor man kan "tvinge" dem til at åbne 2. register efter indstillingstidspunktet... Altså jeg skal kunne stille to karburatorer til at åbne samtidig!...
Er der nogen der ved hvilken betegnelse de har og hvad sådan nogle evt. koster?
Jeg havde tænkt på 2 registerkarbs til min buggy - da vil jeg få god gang i lave omdr. og hidsig når de åbner op, men det kræver de åbner samtidig... ellers er det jo ikk særligt fedt...
bb.
Så er det jo dobbelte du skal bruge.
Den laver jo ikke mere end du åbner spjældene.
-------------------------------------------
Jeg beklager, men nogle af billederne er taget med et Canon spejlreflekskamera.
men vil den ikke gå bedre i tomgang og lave omdr. hvis det er registerkarb?
lave omdr = lille dyse høje omdr = store dyser åbne.
Så må man da sige tilførslen er tilpasset behovet...
Og effekten tror jeg også er der - om man har to dobbelte eller to registerkarb. med tilsvarende større dyser går vel op i et. Det er samme mængde benz og luft der bliver tilført. Så skal jeg måske bare have to 44mm registre i stedet for to dobbelte 40mm?!... Eller hva´ ???
BB.
Du roder rundt i begreberne.
Du kan ikke bare regulere hestekræfterne eller benzin/luftmængden med dyserne. Det hele skal hænge sammen. Motorstørrelse, topstykker, ventiler, udstødning og ikke mindst knastaksel. Med knasten kommer man så omkring overlapning, lopecenter, åbningsvinkel.
En registerkarb. er bedst egnet til at sidde alene. Man kørte i sin til med 2 på 6 cyl. Opel rækkemotorer.
Med en register kan man få et lille spjæld til et kører tomgang og dellast på og så åbne 2. spjæld når der er fart på luften. Det kan tit mærkes og det er svært at få til at køre ordentligt. Fordi man mærker at luften taber fart lige når man åbner 2. spjæld. På visse registerkarb. er der dog også et tomgangssystem på 2. spjæld for at prøve at udligne dette.
Jeg har selv for nyligt bygget en nyere motor i en gammel bil. Den nye motor var født med indsprøjtning. Den har jeg så bygget en registerkarb. på. Det ville nok have været bedre med en dobbelt, jeg mærker tydeligt dykket når jeg åbner 2. spjæld. Men det var det eneste nye jeg lige kunne finde. Der er jo ikke ret mange biler der kører med en lille dobbeltkarb. Der var nogen på Fords 6-cyl. Jeg har ikke plads til en 36mm. IDA ellers kunne det have været fint. For at få det til at passe med tændingrækkefølgen skulle jeg også lave en anden manifold. Nu kunne jeg klare mig med en adaptor.
På en bokser er det naturligt at sætte 2 karburatorer på. Om det så er dobbelte eller enkelte, er ligemeget. Det er spjæld-størrelsen der ikke må blive for stor. 36-40mm. på en 1600-2000 og 44-45 på 2000+ er passende.
Du skal bruge et lille spjæld for at få ordentligt signal til tomgang og dellast og et stort spjæld for at få høj effekt. Men de sidste 4-5 HK er tit for dyrt købt på en gadebil. Prøv at kigge ned i dine karburatorer når din bil kører 140 i et rullefelt. Du vil se at spjældet ser ud som om det er lukket. Du kører stadig på tomgangssystemet. Hvis du har for store karb. kan du til dels dyse dig ud af det, men benzinen bliver ikke ordentligt forstøvet og det går ud over økonomien ved daglig kørsel.
Jeg kunne blive ved, men jeg er nødt til at stoppe. Det dur ikke med to register. Så skal du jo have et stort ovalt hul i hver manifold på en bokser og så roder vi os også ud i at tændingsrækkefølgen er forkert. osv.osv.
Gør dog som fabrikken, kør med to enkelte på en std. eller let trimmet.
På en motor med en 284+ graders knast får du bedre tomgang med to dobbelte fordi knasten har tilbøjelighed til at puste tilbage. Det forstyrrer så nabocyl. om jeg så må sige.
-------------------------------------------
Jeg beklager, men nogle af billederne er taget med et Canon spejlreflekskamera.
Mange TAK til Frank!!! :D
Det er rart med et ordentligt svar der er til at forstå selv for en der er lidt "grøn" på motorområdet.
BB.