Der bliver jævnligt spurgt til emnet: "hvad er den bedste overfladebehandling". Der er mange forskellige løsninger til forskellige dele af bilen. Når der kommer til mindre og også lidt større dele, så er min absolutte favorit at sende delene til El-Galvanisering.
Emnerne skal være helt, eller næsten helt rene før du sender dem til El-Galvanisering.
Delen dyppes i syre som tager det meste maling (dog ikke pulverlakering) og det tager desuden let overfladerust, afhængigt af hvor længe emnernefår lov at ligge i syrebadet.
Hvis det er emner som er ret rust angrebne, er det nødvendigt at få dem sandblæst først. Tidligere sendte jeg ukritisk alt til sandblæsning, men er nu gået overt til rense så mange af mine dele selv, som det er muligt. Ikke for at spare pengene til sandblæseren, men af den årsag at overfladen bliver langt finere, på emner der ikke har den ru overflade en sandblæsning giver.
El-Galvaniseringen består i at emnerne behandles med zink. Den rene zinkoverflade angribes meget nemt af luftens ilt, med dannelse af såkaldt hvidrust til følge. Dette modvirkes med en efterfølgende behandling i nogle kemiske bade, hvor der ikke påføres strøm. Denne kemiske behandling virker lidt som en konservering af overfladen. Saltene reagerer med overfladen på en måde, så ilten efterfølgende får sværer ved at angribe zinkoverfladen. Denne behandling, som i øvrigt kaldes kromatering, virker derfor korrosionsbeskyttende og bevarer zinkoverfladens udseende i en kortere eller længere periode, afhængig af hvilken kromateringstype man vælger.
Der findes fem typer, hvoraf de tre vigtigste hedder blå, Gul og sort kromatisering. Der kan jo være forskellige årsager til at vælge en af de 3 muligheder. Her er forskellene:
GUL: Mest holdbar og det som VW har brugt siden slut 60´erne
BL
-------------------------------------------
Type 1 1956 Ragtop, Karmann Ghia Coupe 1957, Karmann Cab 1957 + (1963 Stingray :-)
Type 1 1956 Ragtop, Karmann Ghia Coupe 1957, Karmann Cab 1957 + (1963 Stingray :-)
