Prøv jer frem på
http://www.forsikringsluppen.dk
Veteranforsikring er KUN til biler, der bruges "lejlighedsvist". At veteranforsikre en hverdagsbil er for det første nasseri og for det andet får man ikke fuld erstatning ved skader, hvis det bliver opdaget.
Lav vægtafgift (25%) kommer automatisk, når bilen fylder 35 år.
Man kan omregistrere biler over 35 år til veteranbilstatus, og derved nøjes med kun at skulle til syn hvert 8. år. Men igen; det er en ordning beregnet til biler der kun bruges "lejlighedsvist", IKKE til hverdagsbiler.
Både når det gælder veteranforsikring og veteranindregistrering, har man valgt at benytte det diffuse udtryk "lejlighedsvist", for at give os så stor frihed som muligt. F.eks. kan man således sagtens køre på arbejde i sin gamle bil engang i mellem. Man må også gerne lufte den gamle i løbet af vinteren (undtagen hvis man har en af de superbillige forsikringer, hvor der er kørselsforbud i vinterhalvåret), det har de jo faktisk kun godt af. Men det er klart at man står med en dum sag, hvis man anmelder en skade som følge af et harmonikasammenstød ude på ringvejen kl. 7 en februarmorgen ;-)
Læs mere om lovgivning og gamle køretøjer hos Motorhistorisk Samråd
http://www.motorhistorisk.dk