sakset fra detailforskriften for syn af motorkøretøjer:
så er der serveret jeg har gjort arbejdet du skal bar læse: :D
http://www.fstyr.dk/graphics/Synkron-Library/Faerdselsstyrelsen/Dok/Koeretoejer/Detailforskrifter/DFK2007.pdf
[quote=Fstyr.dk]
6.04.002 Retningsviserblinklygter (forblinklygter, bagblinklygter og sideblinklygter)
(1) Retningsviserblinklygte:
a) Skal afgive lys af gul farve.
b) Skal være tydeligt synlig i sollys.
c) Skal fungere uafhængigt af andre lygter.
d) Skal være tilsluttet kontrolanordning, såfremt lygten ikke kan ses direkte af
føreren.
- Kontrolanordningen skal give lys- og/eller lydsignal.
- Lyssignal skal blinke, og i tilfælde af fejl ved blinklygter skal det slukkes,
lyse konstant eller ændre frekvensen væsentligt.
82 Detailforskrifter for Køretøjer 2007
- Lydsignal skal kunne høres tydeligt, og i tilfælde af fejl ved blinklygter
skal frekvensen ændres væsentligt.
- Kontrolanordningen skal dog ikke angive fejl ved supplerende, ikkepåbudte
blinklygter, sideblinklygter eller bagblinklygter på påhængskøretøj
efter personbil M1 eller varebil N1.
e) Skal være anbragt højst 0,40 m fra køretøjets yderste kant. Afstanden mellem
blinklygter foran eller bagpå køretøjet skal være mindst 0,60 m.
f) Skal være anbragt mindst 0,35 m - sideblinklygter dog mindst 0,40 m - og
højst 1,50 m over vejbanen. Hvis karrosseriets form gør det påkrævet, kan
for- og bagblinklygter anbringes i en højde af indtil 2,10 m og sideblinklygter
i en højde af indtil 2,30 m over vejbanen.
g) Skal være synlig mindst 15° over og under vandret. Vinklen under vandret
kan dog være 5°, såfremt lygtens højde over vejbanen er mindre end 0,75
m. Sideblinklygte, der er anbragt mindre end 0,75 m over vejbanen, skal
ikke være synlig under vandret. For- og bagblinklygte skal være synlig
mindst 80° udad og 45° indad, og sideblinklygte mellem 5° og 60° bagud.
(2) Forblinklygte skal være anbragt i en sådan afstand fra nærlyslygte og tågeforlygte
eller have en sådan lysstyrke, at blinklygten er tydelig synlig, når nærlyslygten
og tågeforlygten er tændt.
(3) Forblinklygte og sideblinklygte kan være sammenbygget, for så vidt kravene til
hver af lygterne er opfyldt.
(4) Retningsviserblinklygter i samme side skal lyse samtidigt. Såfremt et køretøj i
hver side er forsynet med to forblinklygter, to sideblinklygter eller to eller tre bagblinklygter,
og disse er anbragt over hinanden, kan de blinke enten samtidig eller
skiftevis (alternerende blinklygter).
(5) Den lodrette afstand mellem blinklygter, der blinker skiftevis (alternerende), skal
være mindst 0,20 m.
(6) Afstanden fra sideblinklygte til forreste punkt på køretøjet må ikke overstige
1,80 m. Denne afstand kan dog forøges til 2,50 m, såfremt det er nødvendigt af
hensyn til bestemmelsen om synlighed i pkt. 6.04.002 (1) g).
(7) Blinkfrekvensen skal være mellem 60 og 120 blink pr. minut. Lys- og mørkeperioder
skal være tydeligt adskilte.
(8) Supplerende, ikke-påbudt retningsviserblinklygte skal ikke opfylde bestemmelserne
om afstand fra køretøjets yderste kant, højde over vejbanen, synlighedsvinkler
og afstand fra sideblinklygte til forreste punkt på køretøjet.
hvis du overholder paragraf paragraf 1 (specielt E F G) mht monteringen og lys spredningen så kan du jo bruge paragraf 3