Er der ikke nogen der kan lave en god "fra bums til mums" vejledning i at fjerne rust fra sin VW?
Slibe hvor meget? Hvilken grunder? osv. :)
Kenneth
-------------------------------------------
2650 Brøndbyvester
Det er et meget bredt spørgsmål det der. Det kommer jo helt an på hvad for rust der er tale om. Er det overfladerust? Huller? Og hvor? Vær lidt mere specifik.
I mit tilfælde er det lidt bumser på midten af hver dør. På størrelse med en femmer, og rusten er ikke brudt igennem endnu.
Det var mere for at få den rigtige arbejdsgang, så jeg ikke overser/glemmer en vigtig detalje. Det bliver nemlig første gang, og sikkert ikke den sidste.
Kenneth
-------------------------------------------
2650 Brøndbyvester
Prøv noget Clearasil :o)
Og hvis det ikke virker, så ville jeg sandblæse pletterne med sådan en punktsandblæsningsfætter, og så grunde med en rustmaling, spartle, slibe, og male
Der er vist delte meninger om grunderen skal under eller over spartelmassen fordi spartelmassen ikke hæfter så godt på grunderen, men en mindre plet ville jeg grunde under spartelmassen.
Ja, sandblæs hvis du har mulighed for det. Det er altid nr 1.
Ellers tag en stålbørste på vinkelsliber og tag det værste, og slib efter med smærgellærred, indtil der ikke er flere sorte prikker i metallet.
Tak. Jeg har mulighed for at sandblæse, hvis hjemmekompressor er ok :)
Jeg har også fået delte meninger om hvorvidt man skal grunde eller spartle først, så her hører jeg gerne mere om jeres meninger/argumenter.
-------------------------------------------
2650 Brøndbyvester
Kan lige supplere lidt - problemet med at rustgrunde ovenpå spartlen er at man kommer til at slibe langt det meste af grunderen af når man skal slibe det plant inden man maler.
Det er svært (og umuligt med stålbørste) at fjerne absolut al rust inden man spartler, så derfor er det godt med en rustgrunder direkte på metallet...og har forøvrigt aldrig oplevet problemer med det.
Husk at rustbehandle indersiden af døren også , da der kan være mikroskopiske huller i den rustne plade så den vil ruste fra "bagsiden"
Det allerbedste er at få fat i en grunder der indeholder rustbeskyttelse - jeg har set en type med zink i, men har ikke fundet det i nogen butik endnu.
Jeg bruger gerne stålbørste på vinkelsliber til det grove, så en tur med punkt sandblæsning, zinkspray på dåse (købt ved den lokale farvehandler) spartel, slibe, spartel slibe osv, til jeg har en "jævn" overflade igen, grunder og 2-komponent autolak, evt. klarlak bagefter. (i tilfælde af klarlak, mellemslib med vådslibepapir for at "glatte" lakken af, og få bedre vedhæftning.
Det plejer at holde.
MVH Royce
(Min lokale farve-pusher er en Urban, hvis han ikke har det hjemme jeg skal bruge, er han flink til at få det hjem.)
-------------------------------------------
Der er ikke tid til at diskriminere, had enhver slambert der står i vejen for dig
Zink spray kan fås hos biltema lige i nærheden hvor du bor ellers har velassoteret farvehandler det.
Allan
Jeg takker alle for de gode råd.
-------------------------------------------
2650 Brøndbyvester