Monterede et par CB Performance droppede spindler på min oval forleden, tog lidt billeder undervejs:
Jeg var så heldig at have et ekstra sæt spindler med styrbundbolte liggende, så jeg valgte at få monteret de droppede spindler på disse styrbundbolte.
På den måde fik jeg også nye king og linkpins og nye bøsninger.
Det ordnede Thorkild i Osted for mig, og her er lidt billeder fra ham:
(måske vil han kommentere dem)
Når først dette feinschmecker arbejde er lavet, så er det bare at montere dem.
Her er lige billeder af min oval før sænkningen:
Af med hjulet, som man kan se kører jeg med csp's skivesæt.
Så løsnede jeg bremsekaliber, hængte den op, så bremseslange ikke blev belastet unødigt. Af med skiver og adapterplader. Aftrækker til styrkugle og få min senere var vi klar til montering.
Nogenlunde sådan her skal den sidde:
Man skal måle forskellen på nederste og øverste bærearm, man holder en lineal på nederste bærearm og med en skydelære(ikke vist)måles afstanden fra bærearm-fladen til kant af linealen.
Så kan man fx i Haynes bogen se hvordan der skal shimmes med skiver for at kompensere for forskellen (disse skiver følger med et styrbundbolte sæt)
I denne side var den 6 mm, da jeg kører med en 60' forbro så har jeg 8 skiver at gøre godt med(havde det været en 56' forbro havde jeg haft 10), skemaet i min Haynes gav denne fordeling:
Og så var det bare at fordele skiverne
Man skal også huske at montere en gummiring og støvkapsel imellem skiver og armene, støvkapslen skal monteres så dens lille top passer i armens hak, kan anes på næste billede.
Godt med fedt undervejs, en donkraft under til lige at løfte nederste arm op i højde med nederste bundbolt og så kom det på plads
Et lidt renere billede
Styrbund bolte er justeret ved at dreje dem helt om så de sidder helt fast og derefter 1/8 del omgang tilbage. Og så er boltene spændt til. Til alle sidst skal de hele smøres via smøreniplerne.
Så var det bare at montere adapterplade til skivebremser, skive og lejesæt, justere på hjulleje og montere bremsekaliber.
Og der kom også en ny styrkugle på.
jeg justerede styrkuglen efter bedste evne, da jeg ikke havde justerbar styrestang til venstre side på det tidspunkt, men det har type3Henrik hjulpet mig med nu.
Så bilen skal spores inden jeg kører for meget rundt.
På med hjul og sådan ser den ud med 165/50 dæk.
Bemærk den brede sporvidde, det er på grund af at skivebremse adapter er 1,2 cm tyk og de droppede spindler sidder også ca en cm længere ude. Så der burde egentlig komme en 4" smallet forbro på for at hjulene lidt ind.
Men jeg overvejer at sælge bilen pga nyt projekt, så må hellere stoppe med pengestrømmen her.
Forfra:
med lavprofil dæk
med standard 155/82 dæk på 15" fælge
De eneste problemer jeg løb ind i var at der skulle files lidt i hullet i spindelpladen for at de droppede spindler kom ind over csp adapterpladen.
Og at øverste bolt til bremsekaliber skulle være kortere, ellers stødte den på styrkugle armen.
Og så er der lige justering af styretøj og valg af bedste dæk tilbage
Håber i kan bruge indlægget som inspiration.
Ronnie
kleinbusronnie@gmail.com 42920053
65' Splitbus Doubledoor
68' Westy camper