Mit VWnet

Har du ikke en konto endnu? Få mere ud af VWnettet, opret dig som bruger her og nu - helt gratis...
Shoutbox
16:47 Stæger: Olietrykskontakt
22:03 t2pickup: jacob mener 411 kun er 1700 og 1800ccm ej 2000ccm
16:30 Gollum: stelnummer der starter med 134 hvad betyder det?
13:44 JAN_VW VW-BOBLE ØSTER TØRSLEV: gearkassekoder ??
09:13 Jacob: Findes Typ.4(411) med en 2,0 motor?
09:13 Jacob: finde Typ.4(411) med en 2,0 motor ?
09:15 iversen20: Buggy

Du kan se seneste shout historik her...
Sponsorer
Hovwdiaudi
Kit og buggy service
Get back on track
Classic vw parts

  Hjælp til justering af motor.

Tags:
No tags yet.

(permalink) SJN Member
Skrev for 16 years siden | | | |
Er der nogen i trekantsområdet der kunne tænke sig at hjælpe mig at justere motor ?

er en 1835 med dob. dellorto og mallory strømfordeler.

-------------------------------------------
Med Venlig Hilsen
Søren Nielsen, Kolding
KGB Kolding Gear Boxers
(permalink) Frank_Andersen Member
Skrev for 16 years siden | | | |
Ikke kun møntet på dig, men på alle med en, to eller flere karburatorer.
Lær det selv! Det er håbløst et gøre sig afhængig af andre.
Jeg ser tit folk spørger om hjælp til motorjustering. Jeg svarer ikke, fordi det er forbandet svært at gøre for andre.
Hvis der kommer en til mig med en for mig ukendt motor. Er man nødt til at "starte forfra" hver gang. Tænding, ventiljustering, kompressionsmåling, udmåling af tændkabler, utætte manifoldpakninger, balancerør, osv.
Først når man er helt sikker på at den dårlige motorgang ikke ligger andet steds, kan man seriøst forsøge at justere karburatorerne.
Når det er ens egen motor, eller én motor man kender har man mere kontrol over at det virkeligt er karburatorjustering der skal til.
Hvis motoren er "nyopbygget" er det helt høbløst. Så skal de justeres 3-4 gange i løbet at de første par uger og det kan man ikke hvis man er afhængig af andre.
-------------------------------------------
Jeg beklager, men nogle af billederne er taget med et Canon spejlreflekskamera.
(permalink) SJN Member
Skrev for 16 years siden | | | |
Forstår dig godt Frank, men er jo nød til at starte et sted. Med "hjælp" er der selvfølgelig og ment betaling for arbejdet.

Og når jeg skriver hjælp er det fordi at jeg ikke er den bedste til at sætte mig ned og læse en bog det er skrevet på teknisk engelsk og så også forstå det.

Jeg er bedst til "learning by doing", så ville gerne kigge over skulderen på en der havde forstanden udstyret og viljen til at lære mig det.

-------------------------------------------
Med Venlig Hilsen
Søren Nielsen, Kolding
KGB Kolding Gear Boxers
(permalink) Frank_Andersen Member
Skrev for 16 years siden | | | |
Du behøver ikke læse teknisk engelsk for at justere karburatorer. For det første skal man holde hovedet koldt og som nævnt sørge for at resten er 100 %. Man kan ikke "bortjustere" en forkert kamvinkel på karburatorerne. Eller en pakning der er skudt en stump ud af, mellem manifold og topstykke.
For det andet skal man abstrahere fra at "uha nu er fire karburatorer og en masse justérskruer" !! Der er pludseligt fire af hver, ja men justér dem hver for sig, en af gangen, som du ville med én karburator.
Og først derefter kobler du dem sammen. Altså hvis du skal justere, skal du, selv om det kan være trælst, sørge for at de to karburatorer ikke er forbundet med hinanden. Altså man starter med at klikke en kugle af typisk fire der sidder på speedertrækket.

Min gamle "artikel" om emnet bør stadig være under FAQ.
-------------------------------------------
Jeg beklager, men nogle af billederne er taget med et Canon spejlreflekskamera.
(permalink) John Pedersen, Skagen Member
Skrev for 16 years siden | | | |
Ja den er lige her :
http://vwnettet.dk/forum/topic/255062

Mvh John
-------------------------------------------
25709453
I'm the only BAY in the village
(permalink) SJN Member
Skrev for 16 years siden | | | |
Godt så..... har nu været igang i flere timer og er nået frem til et spørgsmål.

Der bliver i vejledningen skrevet at avanceringen skal være 30-32° ved fuldt udslag. Giver der så sig selv hvad den skal være ved tomgang eller skal dette også justeres/ eller kan det overhovedet justeres ? (stadigvæk mallory fordeler)



-------------------------------------------
Med Venlig Hilsen
Søren Nielsen, Kolding
KGB Kolding Gear Boxers
(permalink) Frank_Andersen Member
Skrev for 16 years siden | | | |
De 30-32 grader er ved fuldt avanceret fordeler. Typisk ved 3000 omdr.
Det er 7-12 grader ved grundindstilling, plus det som fordeleren "giver"
Fordelerens kurve kan så vidt jeg ved justeres på en Mallory.

Dvs. hvis du finder ud af den den går godt ved f.eks. 10 grader i tomgang, skal fordeleren give 22.
-------------------------------------------
Jeg beklager, men nogle af billederne er taget med et Canon spejlreflekskamera.
(permalink) SJN Member
Skrev for 16 years siden | | | |
Nå ..... ja så er jeg igang igen.


Kamvinkel er stillet til ca 47°

Avanceringskurven er kontrolleret. Avancerer ca. 30 ved 3000 omdr. ved tomgang ca 10°

Karburatorerne er stillet så de trækker lige meget med syncrotester. tomgangshastighed er ca 900 omdr.

Har afmonteret speedertræk.

Her kommer problemet så. Jeg kan ikke få den til at reagere på justeringsskruerne. Lige meget om de er skruet helt ind eller helt ud.... det giver ikke nogen forskel.

Den skyder bagud gennem karburatorne og også gennem udstødningen.

Har checket efter utætheder, men kan ikke finde nogen.

Ligeledes når man giver den gas er den MEGET lang tid om at falde til ro igen...


Er ved at rive håret af mig selv .... nogen ideer ????


-------------------------------------------
Med Venlig Hilsen
Søren Nielsen, Kolding
KGB Kolding Gear Boxers
(permalink) Frank_Andersen Member
Skrev for 16 years siden | | | |
Hvis den ikke reagerer på blandingsskruerne er det 90 % sikkert tomgangsdyserne der er tilstoppede. Det er også derfor den skyder.
Ellers er det falsk luft eller tændrørene der ikke tænder fordi de er våde af benzin, eller tændkablerne er nogen moderne "silicone" der ikke er en rigtig kobberleder i, eller tændingsrækkefølgen er forkert, eller der er brændt en ventil eller de står for stramt eller --?
-------------------------------------------
Jeg beklager, men nogle af billederne er taget med et Canon spejlreflekskamera.
(permalink) SJN Member
Skrev for 16 years siden | | | |
Tomgangsdyser er rensede, falsk luft kan jeg ikke finde nogen steder (har prøvet med dieselstart) Tændrørene ser fine ud, tændkablerne er originale bosch, tændingsrækkefølgen er god nok (det er kun en gang imellem den skyder)

Ventilerne kan det så godt være, men jeg stillede dem igår til 0,1 mm så det skulle det ikke være.

-------------------------------------------
Med Venlig Hilsen
Søren Nielsen, Kolding
KGB Kolding Gear Boxers
(permalink) Frank_Andersen Member
Skrev for 16 years siden | | | |
Så er blandingen for mager i tomgang, men den reagerer ikke på skruen, på den pågældende cyl. ?
Nu er det blandingsskruerne du skruer på og ikke noget luftomløb ?

Længe om at falde ned i tomgang nævner du også. Har du en returfjeder på hver spjælaksel ?
Er det evt. fordeleren der ikke falder ned. Hvornår begynder den at avancere ?
-------------------------------------------
Jeg beklager, men nogle af billederne er taget med et Canon spejlreflekskamera.
(permalink) Blob Member
Skrev for 16 years siden | | | |
Jeg har lige et tillægsspørgsmål:

Hvordan kontrollere man om sine tændkabler er 100% i orden?

Det drejer sig om nogle MSD kabler, beregnet til selv at lave til, i længde. Altså at man har monteret stikene i enderne korrekt.

Håber det er i orden, jeg låner indlæget.

Mvh Jakob
(permalink) SJN Member
Skrev for 16 years siden | | | |
Hej Frank,

Ja, der er returfjeder på hver aksel og på speedertrækket og den falder også fint tilbage til tomgangsskruen.

Blandingsskruer, luftomløb ???


Går ud fra at de store er blandingskruerne og de små (de sidder undersænket) er co skruerne ?? eller har jeg fået det helt galt i halsen ?

Den begynder at avancere lige efter tomgang, ca 900 omdr (selvom det er svært at holde den dernede)

Har haft hele strømfordeleren skilt ad for at se om noget sad fast eller ikke kunne bevæge sig frit, men der var ingen problemer....

-------------------------------------------
Med Venlig Hilsen
Søren Nielsen, Kolding
KGB Kolding Gear Boxers
(permalink) SJN Member
Skrev for 16 years siden | | | |
Fik lige lyst til at prøve mig lidt frem igen .....


Tog tændingspistolen frem, satte den på, satte tænding på og ville så måle hvornår den egentlig tændte.

Ved tomgang havde jeg justeret den så den tændte ca 10° før top, men når man trækken den rundt med hånden så tænder den 2-3° før top ???


Er dette normalt ?

Det vil vel egentlig sige at den begynder at avancere før tomgang ?

Kan den være grunden til at den ikke kan "finde tilbage" til tomgang, når den har fået gas ??


og kan der gøres noget ved det ?


Vil en standard strømfordeler kunne gøre det bedre ?


og hvad er egentlig alternativet til en original strømfordeler når man kører med dob karbs ??

-------------------------------------------
Med Venlig Hilsen
Søren Nielsen, Kolding
KGB Kolding Gear Boxers
(permalink) warp Member
Skrev for 16 years siden | | | |
Blob skrev:
Jeg har lige et tillægsspørgsmål:

Hvordan kontrollere man om sine tændkabler er 100% i orden?

Det drejer sig om nogle MSD kabler, beregnet til selv at lave til, i længde. Altså at man har monteret stikene i enderne korrekt.

Håber det er i orden, jeg låner indlæget.

Mvh Jakob


Du måler modstanden i dine tændkabler, hvis der er mere end 1000 ohm i kablerne skal de skiftes. Normalt er der dog kun nogle ganske få ohm i kablerne hvis de er i orden.
(OT: Kan du ikke lige ringe når du får tid så kan vi aftale detaljerne ang. tirdag.)
-------------------------------------------
I love anything that goes fast enough to do something stupid in.
meanbug@gmail.com
(permalink) Frank_Andersen Member
Skrev for 16 years siden | | | |
Ja hvis den allerede avancerer i tomgang, så kan den ikke falde ned i tomgang.
De 10 grader bør være statsik, altså det du kalder "drejer med hånden"
Hvis du så kører 900 omdr. i tomgang, skal den start avanceringen ved 925-950.
Det kan man indstille ved at stramme fjedrene i fordeleren.

Med hensyn til hvilke skruer du skal skrue på, så må jeg lige melde pas. Jeg har aldrig skruet på Dellorto. Så lige i hovedet, kan jeg ikke svare dig.
-------------------------------------------
Jeg beklager, men nogle af billederne er taget med et Canon spejlreflekskamera.
(permalink) Frank_Andersen Member
Skrev for 16 years siden | | | |
Nu har jeg kigget et billede af Dellorto og den store undersænkede skrue er blandingsskruen, CO-skruen om du vil.
De andre skal som udgangspunkt være lukkede og kan efterfølgende bruges til at udligne småforskelle og magre lidt ud ved dellast.
-------------------------------------------
Jeg beklager, men nogle af billederne er taget med et Canon spejlreflekskamera.
(permalink) SJN Member
Skrev for 16 years siden | | | |
Bare så vi snakker samme sprog :


1 er ? og skal som grundindstilling være ?

2 er ? og skal som grundindstilling være ?
IMG_8739.jpg

-------------------------------------------
Med Venlig Hilsen
Søren Nielsen, Kolding
KGB Kolding Gear Boxers
(permalink) Rasser Member
Skrev for 16 years siden | | | |
SJN skrev:
Bare så vi snakker samme sprog :


1 er ? og skal som grundindstilling være ?

2 er ? og skal som grundindstilling være ?


1 indstiller du din blanding i tomgang på (Efter du er 100% sikker på at du har synkroniseret dine karbs ens)
2 har du forhåbentlig ikke rørt ved, således at den stadig står med den indstilling fabrikken har indstillet dem på. 2 er en luftomløbsskrue som bruges til at instille/udligne forskelle i flowet/suget ved lukket spjældstilling. Generelt er det kun nødvendigt at instille skrue 2 hvis du kan se på din synchrotester at der er forskel på de to spjæld på den samme karburator (sker bla. hvis spjældakslen er blevet bøjet) - og når du så begynder at stille dem skal du være helt sikker på at alle dine 4 spjæld står helt ens, inden du begynder og prøve at udligne det hele, ellers ender du med et sæt karburatorer hvor den ene har meget luftomløb, og spjæld der ikke er ret meget åbnet - og den anden karburator har så til gengæld meget åben spjæld, men meget lidt luftomløb. Det er noget lort for så begynder de at suge fra progressionshullerne i forskellig "rytme".

giver det mening for dig ?

En god idé er at købe den bog der er lavet engang i tidernes morgen om indstilling af dellorto på en vw motor, mener den er skrevet i samarbejde med nogen fra CB Performance. Den dækker ALLE områder, og beskriver det hele meget pædagogisk med fine illustrationer.
-------------------------------------------
1966 Type2, 1957 Karmann Ghia
(permalink) SJN Member
Skrev for 16 years siden | | | |
Hej Rasser,


Ja det giver masser af mening. 2´eren har jeg dog skruet på da det var gamle karburatorer hvor alle O-ringe var møre, så de blev skiftet. De er nu skruet helt i bund, men vil som det første blive justeret når jeg skal igang igen. (har syncrotester til alle 4 på én gang) Karburatorerne har aldrig kørt, og der er ikke umiddelbart nogen skævheder eller andet der binder, så det burde være lige ud af landevejen.
Bliver dog nød til at skifte min strømfordeler først da jeg ikke kan få den til at falde tilbage til tomgang når den har fået gas, og ligeledes er det næsten umuligt at indstille camvinklen, da afstanden på platinerne ender på 0,1-0,15mm ved 47°, så et eller andet må der være galt med den ...

Takker mange gange for hjælpen.

-------------------------------------------
Med Venlig Hilsen
Søren Nielsen, Kolding
KGB Kolding Gear Boxers
(permalink) Frank_Andersen Member
Skrev for 16 years siden | | | |
Hvis du nu stiller dine platiner med søgerblad ?
Men en Mallory !! Skal den ikke stå med 35 grader kamvinkel ligesom en Scat-fordeler ?

Hvordan laver du det ophøjede "grader" tegn ?
-------------------------------------------
Jeg beklager, men nogle af billederne er taget med et Canon spejlreflekskamera.
(permalink) Frank_Andersen Member
Skrev for 16 years siden | | | |
Jeg har lige ringet til en ven. En Mallory skal stå med 32-33 grader.
-------------------------------------------
Jeg beklager, men nogle af billederne er taget med et Canon spejlreflekskamera.
(permalink) SJN Member
Skrev for 16 years siden | | | |
Det giver lidt mere mening må man sige....



og det ophøjede gradtegn laves med alt+248


-------------------------------------------
Med Venlig Hilsen
Søren Nielsen, Kolding
KGB Kolding Gear Boxers
(permalink) Frank_Andersen Member
Skrev for 16 years siden | | | |
Nå, det virker ikke ved mig.

Så holder den nok også op med at småskyde.

Så var det slet ikke karburatorerne der var fejljusterede :) ?
-------------------------------------------
Jeg beklager, men nogle af billederne er taget med et Canon spejlreflekskamera.
(permalink) Anonym Member
Skrev for 16 years siden | | | |
Frank_Andersen skrev:
Nå, det virker ikke ved mig.

...



Grad-tegn:
Hold "Alt"-tasten nede mens du trykker 2 4 8 på det numeriske tastatur (et tal af gangen). Når du slipper alt-tasten kommer grad-tegnet.

Mvh
AndersHH

Reply »

You must log in to post.