Som I ved, så har jeg de sidste 25 år, drømt om at eje en Cobra. Men det har jeg aldrig haft råd til, så da jeg begyndte at rode med vw, opstod drømmen om at bygge en Beach Buggy med en Cobra karos. Men de karosser bliver som regel kun solgt sammen med et komplet byggesæt, så det har slet ikke været realistisk.
Men men men, imellem jul og nytår, kom der pludselig en karos til salgt i Borås, Sverige. Den skrev jeg på med det samme. Der gik 4 dage inden jeg hørte fra ejeren. Så gik tingene stærkt. Vi fik aftalt tidspunkt hvor jeg skulle op og hente den. Jeg har ALDRIG været så nervøs i mit liv. Hele 10 dage, uden at vide om man var købt eller solgt.
Men igår (4 januar) kørte min bror og jeg så derop. Vi kørte derop i min Boble, fordi det var den eneste bil der var kørende og havde træk på. Vi havde ikke nået at få træk på Carstens (min bror) bil, så det blev Boblen vi kørte derop i.
Vi kørte ombord på færgen kl 11:50 (stor tak til Gregers for hjælpen med det praktiske der).
Vi ankom derop i Sverige kl 15:45 (½ time forsinket), hvorefter vi kørte op til Borås. Da vi kom derop, var min puls HELT oppe at ringe. Koldsved og alt hvad der nu hører med. Ville det lykkes ENDELIG at få min drøm opfyldt.
Tommy (den svenske ejer) mødte os og vi kørte ud til hans garage, hvor Cobraen stod. Da jeg så Cobraen for første gang, var mit smil så stort at jeg fik helt ondt i kæben:). Vi stod og snakkede lidt frem og tilbage, hvor jeg fik af vide at den er produceret af en mand helt oppe i Nordsverige som ikke laver andet end at dem. Den blev solgt for 25000kr til en fra Stockholm, som havde den stående i 10 år, uden at få gjort noget ved den overhovedet. Så købte Tommy den sidste år, og han havde heller ikke fået gjort noget ved den. Så nu skulle den videre, til en som ville bygge bilen til det den fortjener. Det var han også HELT sikkert på at jeg ville gøre.
Vi fik, efter et par forskellige forsøg, Cobraen læsset på traileren, og vi kørte ned imod færgen. Meget sjovt at kører med en Cobra i røven, af en Boble:) Folk kikkede da også noget, hele vejen derned.
Men men men, vores tur var SLET ikke slut. Vi missede nemlig færgen med 2 min. Næste færge gik 7½ time senere. Træls, men alligevel også sjovt med sådan en oplevelse. Jeg har jo slet ingen varme i Boblen, så det blev også en kold fornøjelse at vente det - is på indersiden af ruden. Det var først kl 22.00 at vi gik ned til Truckers Launce hvor vi "bestak" en medarbejder derinde, med slik, så vi fik lov til at side derinde og få varm kaffe/kakao.
Vi sejlede kl.2:10. Vi kom tilbage på fastlandet, kl 5:45. Vi var hjemme igen, kl 6:35. Totalt træt og frøs MEGET (-11 grader), men utroligt glad for drømmen nu er en realitet.
Planen for Cobraen, er at den skal bygges som en beach buggy. Dvs afkortet bund, og uden dører. Ruden bygge vi en ramme til, så den passer fra en 03er (vi forsøger i hvert fald). Bunden er ikke kommet hjem endnu, men den skal afkortes og så skal der laves en ramme af U-rør så karossen kan skrues på.
Motormæssigt, skal der en 2 liters type 4 muligvis med type 1 blæs på den. Det afhænger lidt af pladsen i "motorrummet".:)
Tidsplanen? Ja, en drøm tager jo så lang tid som en drøm nu engang tager:) Men jeg vil da gerne ud at kører ret hurtigt:)
De sidste 2 billeder, er lidt inspirationsbilleder som jeg regner med at gøre brug af:)
Michael