Mit VWnet

Har du ikke en konto endnu? Få mere ud af VWnettet, opret dig som bruger her og nu - helt gratis...
Shoutbox
16:47 Stæger: Olietrykskontakt
22:03 t2pickup: jacob mener 411 kun er 1700 og 1800ccm ej 2000ccm
16:30 Gollum: stelnummer der starter med 134 hvad betyder det?
13:44 JAN_VW VW-BOBLE ØSTER TØRSLEV: gearkassekoder ??
09:13 Jacob: Findes Typ.4(411) med en 2,0 motor?
09:13 Jacob: finde Typ.4(411) med en 2,0 motor ?
09:15 iversen20: Buggy

Du kan se seneste shout historik her...
Sponsorer
Hovwdiaudi
Kit og buggy service
Get back on track
Classic vw parts

  Problemer igen, Frustreret over min "Mandags"bil

Tags:
No tags yet.

(permalink) lasse Jensen Member
Skrev for 15 years siden | | | |

Sidst fik jeg hentede min "nye" brugte gearkasse oppe ved spring og var ved godt mod, da jeg skulle hjem og ha den monteret.. Men det forreste gearkasse ophæng passede ikke, var et 3-huls ophæng der skulle på næsen, og det passede ikke i mit andet beslag.. Nå fik fat i Jakob, og han lovede at sende et næsehus fra en af de 2 gamle gearkasse han fik af mig, for dem vidste jeg da at de passede..

Efter en lang postdanmark tid og nogle helligdage, fik jeg næsehuset weekenden efter.. På med den og i med gearkassen.. Da alt er monteret, vil jeg sætte pinotskruen i, mellem gearvælgerarmen og koblingen/samlingen til gearstangen.. Men det lille hul til skruen vender nedad :( Ud med gearkassen for 4 gang i alt nu. Finder ud af at gearvælgerarmen ikke bare kan vendes 180 grader, for så passer den ikke i næsehuset.. Så af med huset banke vælgerarmen ud, og finde den anden fra det hus med det underlige ophæng.. Dejligt lille hul på begge sider.. i med den og ind med gearkassen igen igen..

Tror nu ikke jakob har sendt mig et af mine gamle næsehuse som han havde lovet, for der sad hullet jo rigtig på, da jeg havde haft dem begge monteret.. Han har nok bare fundet en på hans lager et sted og sendt med, Så også noget mere slidt ud, end dem der sad på de 2 gearkasser han fik af mig.. Men anyway NO HARD FEELINGS for efter et par timers ekstra arbejde, fik jeg da stumperne til at passe sammen.. Så var ved rigtig godt mod..

Nu kommer problemet så... Fik monteret motor, slanger, ledninger, og alt diverse.. Trykkede på startknappen og motoren sprang igang.. NICE.. Slukkede motoren og satte mig op i bilen, rykkede lidt i gearstangen, og den havde lidt bøvl med at gå i 1, men resten kørte fint rundt.. Når jeg så starter motoren, så kan jeg ikke sætte den i gear, når jeg kobler ud. Hvis jeg holder gearstangen op mod 1 eller 2 gear, begynder bilen at rulle lidt.. Nå den kobler altså ikke ordenligt ud!!.. Strammer koblingskablet det hjælper ikke, strammer kablet mere, hjælper stadig ikke, strammer igen, hjælper stadig ikke. Nu kan jeg knap nok træde koblingspedalen i bund, så stram er kablet, men den kobler stadig ikke ordentligt ud. HMMM....

Hvis motoren er slukket, kan jeg koble ud og sætte i gear, slipper jeg koblingen står bilen stille, når jeg skubber til den som den skal.. Holder jeg koblingen i bund, når den er i gear slipper den ikke og jeg kan kun skubbe bilen et par centimeter ved et hårdt skub...

Nogen bud på hvad der kan være galt.. Ved godt jeg skal skille det hele af igen, Men kunne være rart at vide hvad det højest sandsynligt kunne være..

Takker for hjælpen på forhånd, ved den plejer at være god..

-------------------------------------------
Den eneste ting her i livet, der er svær at modstå, er fristelser ;)
(permalink) Rasser Member
Skrev for 15 years siden | | | |

Og du har sat det rigtige udrykkerleje i der passer til din kobling (og din gearkasse selvfølgelig)? Er der forøvrigt andre du vil hænge ud, så synes jeg lige så godt du kan få det overstået nu!

-------------------------------------------
1966 Type2, 1957 Karmann Ghia
(permalink) Blob Member
Skrev for 15 years siden | | | |

Lasse skriver jo NO HARD FEELINGS. Så manden bliver da ikke hængt ud. Jeg kan da godt forstå Lasse er træt af alt det bøvl der har været. Uanset hvis skyld eller fejl det måtte være.

Lasse, skriv lige en mail til mig på jakobbloch@gmail.com

Og nej det er ikke mig som har solgt gearkassen, men en navnebror.

Jakob

(permalink) Frank_Andersen Member
Skrev for 15 years siden | | | |

Hvor længe har bilen/motoren stået stille ? Koblingnavet (belægningen) kan være rustet fast på svinghjulet. Så kan den ikke koble ud, fordi navet bliver hængende.
Men det er svært at råde dig. Du roder med mange ting på én gang.
FØR du satte gearkassen i bilen da konstaterede du at ALLE gear var til stede ikke ?
Da du havde monteret gearkassen, konstaterede du at alle gear var til stede og virkede fint efter evt. justering ikke ?
Så virker gearkassen.
Man kan jo f.eks. komme til at montere skiftehuset og skiftestaven medens gearkassen IKKE er i frigear. Men så er alle gearene ikke til stede bagefter. Men det checker man jo inden man sætter gearkassen i bilen. Også fordi der er meget arbejde med at tage den ud igen.

Det hjælper som udgangspunkt ikke noget at stramme koblingskablet. Mekanismen har en vandring og den ændrer man ikke. Hvis koblingen ikke kan koble ud. er der noget galt.
Du har vel ikke smurt højgearakselen med fedt ? Den og koblingsnavets stråler skal være tørre. Ellers hænger navet i fedtet og så kan det ikke glide lidt på akslen og koble fri.
Hvis jeg har en motor hvor koblingen er rustet fast på svinghjulet, har jeg sommetider skubbet bilen rundt så jeg kan køre uden at skulle vende eller bakke. Så varmer jeg motoren op, så den starter let. Så sætter jeg i 1.gear med motoren slukket og så starter jeg den i gear og så kører toget altså. Så skal man lige være vaks med tændingsnøglen. Så kører jeg ned af vejen, rundt hvor jeg bor, med koblingen trådt ud. Så plejer den at gå løs.

-------------------------------------------
Jeg beklager, men nogle af billederne er taget med et Canon spejlreflekskamera.
(permalink) Rasser Member
Skrev for 15 years siden | | | |

Ja det kunne da også sagtens være ''hockeystaven'' der ikke er blevet placeret
Rigtig mens næsehuset blev boltet på, som frank foreslår. Blob: jeg synes ikke en ''no hard feelings'' trumfer en mistillids kommentar (eller hvad man nu kalder det). Men lad nu det ligge.

-------------------------------------------
1966 Type2, 1957 Karmann Ghia
(permalink) lasse Jensen Member
Skrev for 15 years siden | | | |

Rasser: Beklager hvis vi er kommet på dårlig talefod, fordi du følte dig stødt i min sidste tråd.... Var ikke meningen... Skriver som sagt NO HARD FEELINGS.. Og synes godt om Jakob Spring.. Flinker fyr... Men han var altså stadig skyld i ekstra bøvl og timer, fordi han ikke gjorde som lovet, men tog den lette løsning og fandt et andet.. Er ligeså meget for at fortælle ham, at selvom tingene virker til at være ens kan der godt være forskel.. Og det ved jeg han ved, da han er pisse dygtig.. :) Og alle de problemer med montering af skiftestav og hus osv, de var jo slet ikke opstået, hvis ophænget havde passet fra staren af.. Så ét problem avler hurtigt et andet. Håber du begynder at kunne forstå min frustration. Men tilbage til emnet... Ja, jeg har sat et helt nyt udrykkerleje til føringsrør i, samt har fjernet den fjeder og centerring, der sad på min kobling, så det burde passe sammen..

Blob: Ringer lige istedet her til eftermiddag, hvis du er hjemme...

Frank_Andersen: Du har ret, jeg roder med mange ting på en gang.. Men er også mange ting jeg ikke ved noget om.. Og synes at hver gang jeg har løst ét problem, ja så opstår der et nyt... :( Hvis jeg har monteret skiftehuset og staven, mens gearkassen ikke er i frigear, kan det så betyde at jeg ikke kan koble ud??.. Tror ikke koblingen er rustet fast, da det er en ny motor og en helt ny kobling som Farmer har sat sammen for mig, for godt en måned siden og kørte fint, inden jeg ødelagde min gearkasse for 3 uger siden...

-------------------------------------------
Den eneste ting her i livet, der er svær at modstå, er fristelser ;)
(permalink) Frank_Andersen Member
Skrev for 15 years siden | | | |

Ja men det fordi du ikke kontrollerer tingene metodisk og trinvist.
Jacob er også undskyldt. Hvis en rutineret VW mekaniker lavede den reparation, ville han vide at der kunne være den forskel på det forreste ophæng, evt. forskel på koblingens trykleje, og at pinolhullet skal vende opad på skiftestaven, ellers kommer den fra type3. Man kan så bore hullet, eller bytte med en fra en type1. Nogen skiftestave har begge huller.
Med hensyn til at løse ét problem og så opstår der et nyt: Det er simpelthen at lave bilen fra ende til anden, én gang for alle. Så kører det i 20-30 år.
Misforstå mig nu rigtigt. Det hjælper ikke blot at købe ind. Hvor mange tror du f.eks. der skiller viskertrækket af og renser og smører viskerakslerne ? Nej de venter til det ikke virker, eller der springer en sikring fordi viskermotoren ikke kan overkomme opgaven mere.
Eller kontrollerer dynamoen, sætter et nyt laderelæ på, eller renser sikringsdåsen, skifter alle sikringerne og sprøjter det hele ind i tynd rustbeskyttelse. Nej man venter til den forbandede gamle spand, går i stykker. Og så undrer man sig over at en 40 år gammel bil ikke bare kører og kører og kører.

-------------------------------------------
Jeg beklager, men nogle af billederne er taget med et Canon spejlreflekskamera.
(permalink) lasse Jensen Member
Skrev for 15 years siden | | | |

Fejlen er fundet...

Der sad en grat mellem 2 af de stråler på højgearakslen. Så koblingslammellen kunne ikke glide ordentlig på den, derfor at det føltes som om koblingen sad fast.

Så ved i andre newbies det, at det kan også være en af fejlene...

-------------------------------------------
Den eneste ting her i livet, der er svær at modstå, er fristelser ;)
(permalink) Frank_Andersen Member
Skrev for 15 years siden | | | |

Hm, god fejl, godt set.
Jeg prøver altid lige koblingsnavet på højgearakslen inden jeg sætter det på motoren.

-------------------------------------------
Jeg beklager, men nogle af billederne er taget med et Canon spejlreflekskamera.

Reply

You must log in to post.