Hej
Jeg er blevet kontaktet af ham jeg oprindeligt købte min 66´ deluxe bus af i Riverside, Californien. Han har et problem med at finde de rigtige stumper til hans nyindkøbte bus.
Han har været så heldig at finde en 61´ 15 vindues deluxe bus. Men det sjove ved lige præcis den bus er, at den oprindeligt er leveret til "Aarhus, Denmark" i 1961. Hvordan den så er endt i Californien må guderne vide.
Det er en europæisk model med euro kofangere.
Douglas som han hedder, vil utrolig gerne have den i det euro look som den er født med, men han mangler alt deluxetrimmet på kofangerne, så hvis der er nogle der har noget i gemmerne eller kender en der kender en som har, så smid mig lige en mail.
Han har også fundet ud af at den har to lidt usædvanlige M-koder 046 og 085.
085 skulle efter sigende være noget med lidt ekstra benzin påfyldt fra werket af, og 046 er tegn på den er født med sideblinklys.
Desværre for Douglas mangler der lidt stumper til hans sideblinklys, og han går meget op i at det skal være de korrekte blinklys der skal sidde på bussen, så han søger billeder, reservedelsnumre, eller evt. en der har de stumper han mangler. Umiddelbart er det kun glasset han mangler.
Er der nogen der har nærbilleder af orig. sokkel, bund og glas eller evt. reservedelsnumrene?
Billederne er af hans bus.
1966 Type2, 1957 Karmann Ghia