Så så IB, var den til mig? :-))
Nugiz... Du bliver ikke "udlært" på en enkelt måned. Umiddelbart ser din bil da rigtig fin ud, og hvis der ikke er noget graverende galt med den så kør ud og nyd bilen og sommeren, de bekendtskaber du får til diverse træf og lav lidt småting hen ad vejen. Man lærer lidt hver eneste gang man skruer - start med olieskift, tændrør osv. Lad for himlens skyld vær' med at kaste dig ud i en totalrenovering lige nu - kun de stærkeste overlever og kommer ud på den anden side, en god del erfaring rigere og meget fattigere på penge.
Bevares, der er der en del der klarer sådan en totalrenovering på et par måneder, men de er få og helt sikkert gjort af et andet stof end jeg. For rigtig mange af os er det - som tidligere nævnt - processen der er det sjove, mere end at kunne banke en showbil af på rekordtid.
De fleste restaurerer vel bilerne efter bedste evne, men derfor kan der da godt være noget klamp ind imellem. Der er dog INGEN hurtig fortjeneste i at restaurere 40-50 år gamle biler, næsten uanset hvordan man gør det.
Om der sælges mere klamp her end andre steder? Det tror jeg såmænd ikke, men som køber er man jo også selv ansvarlig for at sikre sig, at men får købt sig en ordentlig bil. Det er derfor ALTID en god ide at tage en med, der kender lidt til bilerne, når man tager ud for at handle.
Salgsprisen har sjældent noget med omkostningerne at gøre. Markedet bestemmer prisen, så selvom du bruger 200.000,- på at lave din drømmebil, er det næppe sandsynligt at du finder en køber der vil betale for det! Sådan er det bare. Men igen, det her kan ikke gøres op i penge - Det er som regel liebhaveri, og dermed uden for logisk rækkevidde for langt de fleste mennesker, der ikke kan se det fede i gamle biler...
Men se nu bare at få fyldt noget benzin på dunken og kom ud på landevejen. Vi ses derude :-)
Henrik