Jeg er igang med at renovere bremser hele vejen rundt på min buggy (69 bund), og skal nu have monteret de nye bagtromler. Men hvor de gamle tromler gled nemt af og på akslen, så er de nye knapt så samarbejdsvillige. Jeg har smurt lidt fedt på akslen for at få det til at glide nemmere, men lige meget hjælper det. Jeg kan presse dem ganske lidt ind over akslen, men så sidder de fast.
Er det meningen at de skal "hjælpes" ind med en stor hammer? Jeg vil lige tjekke inden jeg går videre.
Tromlerne er købt hos Bugservice og jeg havde de gamle med da jeg købte dem, så de skulle meget gerne passe.
mvh Anders