Fik et eller andet galt i halsen da jeg læste dette citat i morges på JP.
Er det noget nyt eller er der noget jeg ikke har fået med.. ????
Synes da livet vil blive noget surt... eller hvad ??
mvh timon
"Tuning af motorkøretøjer gøres ulovligt
De nye regler skal bl.a. være med til at hindre, at knallerter tunes.
Offentliggjort 01.05.12 kl. 20:15
Det skal fremover være muligt at straffe de personer, der udfører tuning af køretøjer.
De danskere, der har så meget benzin i blodet, at de tuner deres køretøjer, bør fremover kigge i bakspejlet med en vis nervøsitet.
En ændring i færdselsloven har fra den 1. april gjort det muligt at straffe folk, der har lavet såkaldte "konstruktionsmæssige ændringer" på deres knallerter og biler i form af eksempelvis tuning. Det skriver Trafikstyrelsen på sin hjemmeside.
Nu mangler de nye regler blot at blive udstedt, før forbuddet er en realitet.
- Tidligere har der kun været mulighed for at forbyde salg af dele, der ikke opfylder relevante krav. Nu skal der også være mulighed for at forbyde selve den fysiske udførelse af konstruktive ændringer, skriver styrelsen.
Samtidig afviser man forlydender om, at lovændringen vil betyde, at det bliver ulovligt at sætte en ny motor i sin bil eller at anvende uoriginale reservedele. Så længe køretøjet opfylder de gældende regler, er der med andre ord ingen kofanger på isen.
Lovændringen vil ud over tuning af knallerter og såkaldt chiptuning af biler også kunne ramme de folk, der fifler med ændringer af hastighedsbegrænsere i lastbiler samt fjernelse af katalysatorer eller partikelfiltre i udstødningen.
Styrelsens hensigt er at styrke færdselssikkerheden ved at gøre både ejer, bruger, sælger, markedsfører og den, der udfører de konstruktionsmæssige ændringer, ansvarlig for, at ændringerne lever op til kravene om indretning, udstyr og tilbehør.
Ritzau"