Der er ikke nogen krav til højden til nærlyset af bilen
6.02.003 Nærlyslygter
»E«- eller »e«-godkendt nærlyslygte er funktionsmærket »C«. Foran C’et er eventuelt
anført et H for halogenlygte eller et D for gasudladningslygte.
Såkaldt »vibralys«, der får lyset til at blinke med meget hurtig, men netop synlig frekvens,
er ikke tilladt.
(1)Nærlyslygte
a) skal afgive lys af hvid eller gullig (selektiv gul) farve,
b) skal være anbragt foran på køretøjet,
c) skal kunne oplyse vejbanen mindst 30 meter foran køretøjet,
d) skal være indrettet til højrerettet, asymmetrisk nærlys,
Det skal bemærkes, at »DOT«-mærket nærlyslygte, (se under pkt. 6.02.020
(4)) anses som indrettet med højrerettet, asymmetrisk nærlys, hvis kernestrålerne
rammer skærmen i lygteindstillingsapparatet et stykke til højre for
midten, og selvom lysbiledet viser en mindre tydelig lys/mørkegrænse og en
mindre stigning til højre for midten end en EF-/ECE godkendt nærlyslygtes.
iFør 01.05.77: Nærlyslygte kan være indrettet til symmetrisk nærlys.
Før 01.04.74: Nærlyslygte – bortset fra lygte med dobbelttrådshalogenlampe
– kan være indrettet som højre dip lygte (strålebundtet
rettet nedad til højre).
e) skal være anbragt højst 0,40 m fra køretøjets yderste punkt,
Før 01.01.71: Nærlyslygte kan være anbragt mere end 0,40 m fra køretøjets
yderste punkt, såfremt positionslygten ikke kan slukkes,
når nærlyslygten er tændt.
f) skal være anbragt mindst 0,50 m og højst 1,20 m over vejbanen, og
Før 01.01.71: Nærlyslygte kan være anbragt mindre end 0,50 m over vejbanen.
g) skal være synlig mindst 15° opad og 10° nedad samt mindst 45° udad og
10° indad.
Før 01.05.77: Gælder ikke.
(2)På køretøj med én nærlyslygte skal denne dog være synlig mindst 45° til hver side.
Før 01.05.77: Gælder ikke.