HM Mine billeder vil den ikke tage imod :(
Wir, die Jungen mit dem Typ 4! Laut, Breit und Tief! Hummel206@hotmail.com
HM Mine billeder vil den ikke tage imod :(
Fin film Buller :-)
Hej
Dejligt at høre at folk er tilfredse og glade for træffet. Jeg skal nok også få lagt nogle billeder ind bla. af premieoverrækkelse men nu skal jeg sove.. Det blev 2 sene og hyggelige aftener bag bardisken.
Tak til alle deltagere der var med til at gøre dette et godt træf og tak for den store tilmelding og opbakning.
Mvh. Lars Voss
Hvem tog film med den der drone flyver??
Det gjorde Brian Lindholm, som kører i den blå bobbel med hvide sider (Tøffe). Glæder mig til at se den.
STORT tak også herfra. Dejligt med et rigtigt godt planlagt og gennemført træf med masser af dejlige mennesker :-)
Vi ses næste gang :-)
Hilsen Per
Min datter og jeg nåede kun lige at snuse forbi i en time, før vi skulle af sted igen. Men meget hyggeligt træf og perfekte omgivelser. Vi kommer helt sikkert om 2 år! Ses dér... og tak for øl og vand Clausen :)
Og øv at glasruderne og lygteglas ikke nåede at komme med, Morten, men vi finder ud af noget...
Hvorfor 2 år Maik..?
Er Fyns træf ikke kun hvert andet år?
Jo det er kun hvert andet år det afholdes.
Hold da op hvor var det skønt at være sammen med alle i skønne VWenner. Kan kun bakke om om at det var klart et supert sted at holde vores fyn's træf i år. Så en STOR tak til jer alle for at komme med jeres flotte biler og altid gode humør. Man lærer en masse nye mennesker at kende for hver gang vi mødes. Lækker video der er blevet lagt op og vi skal nok få lagt en lille en op også når vi har fået klippet lidt i den. Surt der var så meget blæst i weekenden for så ville kameraet ha' hængt noget mere i luften. Men der bliver der nok nogle sekunder der kan bruges uden at det hele ryster for meget. Men tusind tak til alle for en uforglemmelig weekend i VW'ernes tegn.
Hilsen Brian & Christina
Også en stor tak herfra for et skønt træf. Absolut ikke sidste gang jeg triller 175km for det :-).
Hilen Chris i den sølvfarvede Karmann Ghia. Ja og igen tak for pokalen iøvrigt :-).
Super weekend med masser af vw tosser og deres flotte biler. Kommer helt sikkert igen om 2 år igen. Eneste minus ifølge min min 9 årige datter,
øv far, de har lukket poolen :-)
Ja super fedt træf og mange tak for en fed weekend. Næsten gang må i hellere give udstiller bilerne nummer folk var ikke så gode til at huske nummerplade. Vi har alle 3 haft en kanon weekend. Vi er klar næste gang igen. Og stort tak til alle børnene for at stemme på min Volksrod og tak for den fine præmie der fulgte med kinder überraschung prisen. Fedt at vinde noget.
Jeg vil gerne klage over larm fredag aften;)Det blev til 2 rigtig gode billeder...
Maik - vi finder lige ud af noget (fik da noget fra dig;) )
kan kun tilslutte mig alt hvad der er blevet skrevet om den nye plads, helt perfekt sted at holde træf.
Masser af biler, fin tur i det nordfynske, lidt vand til at tage det værste støv og masser snak, både med nye og gamle bekendtskaber og en fed stemning i teltet hele weekenden = perfekt træf.
vi har lagt lidt billeder her og der kommer lidt flere i løbet af ugen.
https://www.facebook.com/southernaircoolers/photos_albums
Hold nu op ... :)
Vi er så glade for den flotte ros ...virkelig glade !
Vi havde håbet på at kunne afvikle et Fyns Træf lige præcis som vi gerne ville, særligt da alle tingene op til træffet bare så ud til at falde på plads. Der blev ydet en kæmpe indsats fra de damer og herrer der havde meldt sig under fanerne til at hjælpe med at få et flot træf op at stå...i år skulle det være !!!
Jeg personligt syntes at de fleste af vores anstrengelser faldt heldigt ud.
Vi havde satset på at i kunne lide vores valg af plads, og det blev bestemt bekræftet under weekenden.
Vi havde prøvet at få plads til alle i teltet, med eller uden menu, vi ville helst ikke gøre forskel.
Det blev lidt trangt en overgang, og det er noget vi prøver at ændre på til 2015
Vi har ikke planer om at vokse på træfdeltagere, 200 i teltet er max. Men vi vil gøre det meget mere attraktivt at deltage på selv udstillingsdagen, og formentlig flytte præmieoverrækkelsen tilbage til om eftermiddagen efter afvikling af Show & Shine, et ønske fra mange af jer, som vi bestemt vil arbejde med.
Vi ved at pladsen ikke er i den billige ende af campingpladser, men til gengæld er alt i orden...
Som kompensation har vi forsøgt at holde de priser der ligger i klub regi på et absolut minimum, og det håber vi I syntes var lykkedes...det var i hvert fald de færreste der klagede over priserne i baren :)
Træfgebyret på de 50,- indeholdt også morgenmad for begge dage, som vores medlem Gerner fra
Gerners Konditori havde lavet til os alle.
Vi har kun modtaget positive meldinger fra jer vedr. maden, vi syntes også selv at den yndige kok med hendes hold klarede opgaven flot, og der var levnet MASSER af mad tilbage da de pakkede sammen !
Vores cruise blev bedømt forskelligt, nogen var vildt begejstret, mens andre syntes det rodede lidt...
Helt uden rod, eller lidt biler der mister overblikket, undgås nok ikke når man sender 50 - 70 biler af sted på cruise samlet. Men vi lytter og vil finde nye måder at tackle dette på i årene fremover ...
Vores senior medlem Peter Jepsen havde i hvert fald valgt en flot rute, og jeg ved der var lagt masser af energi i at få det til at lykkedes på turen. Vi håber i nød turen, og set noget af det skønne Nordfyn !
Vores fælles aftener i teltet blev meget hyggelige, og både Fredag og Lørdag aften var der en fin stemning med masser af hygge - ingen klager over støj, uden fra nogle få stykker inde på selve pladsen.
De skyldige fik så lov til at løbe lidt under lørdagens lotteri som straf. Men meldingen fra Campingfatter er at ALLE er meget velkomne igen, også de støjende elementer som vi ikke skal hænge navnene ud på her ...
det ville ikke være fair overfor... Kristian - Morten og Mads.. :)
Vi havde rigtig mange flotte biler på pladsen Lørdag eftermiddag, og der blev på et tidspunkt talt op imod 110 biler, og det var nogle spændende og meget flotte biler.
Vinderne af vores præmie kategorier, var da også alle meget flotte repræsentanter for deres klasser, og det
var nogle fine biler der vandt.
Jeg havde personligt lavet rod i klassen , Lady´s Choice - da jeg ikke formåede at lave en renskrivning af forskellige sammentællingssedler, uden at skrive forkert. Dette blev dog løst og et ER blev til EN og vupti fandt vi vinderen af denne klasse. Det var Carsten Andersen med sin meget flotte sorte bobbel med trailer.
Vinderne blev således:
Type 1 Original : Jannik med en fin guldfarvet 1303
Type 1 Custom: Michael med sin helt vildt flotte cabriolet
Type 2 Original: Lars med hans superskønne grønne latebay "kaffebus"
Type 2 Custom: Lasse med en fed patina Samba
Type 3 Original: Henrik fra Herning med hans fine blå hatchback
Type 3 Custom: Bendix med hans meget meget fine notchback, en totalt lækker vogn
Type 4 : Ingen biler bedømt
Karmann Ghia: Chris - flot sølvgrå Karmann Ghia
Type Buggy: Karsten med en fed gul Lindner buggy med hardtop
Type Kitcar: Heidi med en flot Safari, der oprindelig stammer fra Fyn :)
Type Special: Henriks fine pølsevogn, jeg personligt er vild med indtrækket !
Peoples Choice: Mik, med den super gejlede røde Early Bay
Lady´s Choice: Carsten Andersen med et rigtigt flot træk, Sort bobbel med westfalia trailer
Kinder"überrasschung" Martin - med en volksrod - i total fed stil ...børnene var vilde med den !
Længste KM til træf: Betina og Jesper fra MIB - ( denne titel kræver Frosty dog... det må i selv løse )
Flest klub biler: VW klub Herning - tak for jeres store fremmøde venner !
Til vores egne medlemmer vil jeg gerne takke for jeres valg af mig til modtager af klubbens flidspokal.
Jeg blev meget glad og rørt, og håber andre i klubben vil kæmpe for denne pokal...det er STORT !
Tak venner !
En kæmpe tak til resten af "træfholdet" som består af en masse arbejdsivrige glade mennesker...
Billeder ...ja jeg håber andre har taget en del, for jeg fandt desværre ikke tid til at gå rundt og "knipse"
Slut nu....vi ses i 2015
Tak for i år !
Jeg vil også sige hjerteligt tak for et meget vellykket Fyns Træf 2013 og vejret var jo nærmest strålende på den gode måde sammenlignet med 2011 ;-)
Det er altså en fornøjelse at møde sådan en klub der i den grad udstråler en glæde i klub sammenholdet. Det virker som om at hygger jer gevaldigt i hinandens selskab og alt bare kører i olie for jer.
Lars Clausen er en ægte ildsjæl og det er sgu bare i orden at se alt det arbejde han ligger i en hver detalje på træffet. Det store bifald med folk der rejste sig og klappede da han endnu en gang tog vandre pokalen, tyder på at han i den grad er et populært valg i klubben ! Tillykke Lars !!!
Det eneste jeg faktisk savnede fra 2011 var opdelingen i klasserne i udstillingen. Dvs selve opstillingen af bilerne. I 2011 stod bilerne i klasser, eksempelvis Buggy, Bus osv - i år stod stort set alle biler tilfældigt på pladsen. Det synes jeg var ærgerligt - og det må også være mere besværligt for dommerne at overskue de forskellige klassers biler indbyrdes til sammenligning.
En sidste ting skulle måske være at i skulle inddele Type 1 klassen i årgange. Eksempelvis 50erne, 60erne osv.
Der var lidt for mange Type 1 som jeg personligt syntes blev overset i uddelingen af præmier.
Jeg blev selvfølgelig meget glad for at kunne tage pokalen hjem for bedste Type 3 Custom for anden gang i træk . Tak for det :-)
Vi ses i 2015 :-)
Gejlede early bay... jeg skal sgu gi dig gejl, Clausen!!!
takker for prisen, dejligt andre osse synes hun er fin!
Tusinde tak for et dejligt træf,vi ses i 2015.
vw gården/Blæserbanden
Ja mange tak for et hyggeligt træf..... Vi hørte godt noget larm fredag aften... Men havde problemer med at finde ud af hvor det kom fra da vores musik var meget høj ")
Hej alle
Vi vil også gerne sige tak for endnu et mega godt træf, om festen er i telt eller hal tager jeg mig ikke ilde op. Mick fede kommentar som han spurgte flere om: har du set min søn? Den hørte jeg en del gange i løbet af træffet.
Kritik:
-Hvorfor er det så hårdt at være til fyn træf at man er nød til lige at nappe en eftermiddagslur lørdag midt i udstillingentiden? Ide= luk festteltet kl 20 fredag.
-Sæt prisen op på øl til 25 kr så kan det være man ikke havde det så dårligt dagen efter, øl til 5 kr indbyder jo til en dårlig lever.
Positivt:
-Perfekt campingplads, ren, ikke overfyldt, kort til alt uanset hvor man lå henne, fin plads.
-Fri bar under middagen lørdag fra 19-21, cool ide.
-Fedt med ”gratis” morgenmad.
-Tryllekunstner som vist snød en del!!!!
-Gratis kaffe / te.
-Perfekt aftensmad lørdag, det smagte virkelig godt, masse blandet kød og der var alt hvad man kunne spise.
-Dejlig velkomst fredag.
-Der bliver virkelig gjort noget for børnene til træffet, de valgte endda deres egen favorit til en præmie, tegne konkurrence
-Dejligt at se så mange fyn medlemmer arbejde hårdt.
-Vejret var perfekt bestilt, lidt regn skader aldrig til støvet.
-Perfekt stemning under hele træffet.
-Fedt med hjemmebagte kager.
-Fin cruisetur med dyrpark tur midt i det hele.
-Fine hjemmelavet pokaler og ikke bare nogle som er købt i en butik.
-Fed ide med laserskåret plader med vw o.s.v.
-Fik nye vw bekendte som vist lokker os med til vweekend 2013.
-Tja undre ikke mig at Lars fik jeres flidspokal, fed pokal at have i klubben og den er vist fortjent hos Lars.
Hvad kan i på fyn gøre bedre til træf i 2015?
De ting som i selv syntes skal i gøre, der er altid mange ting man kan sige, biler skal stå sådan og sådan, musikken skal slutte der og der, maden skal være slankemad o.s.v. jo flere ”kunder” jo flere ideer og ting som folk syntes er bedre sådan og sådan. Det fede er jo netop at ikke alle træf er ens, altid spændende at opleve hvordan andre klubber holder træf.
Vi takker for tilfælde for endnu et kanon fedt træf på fyn og er bestemt klar igen i 2015.
Mvh Jesper
Familien Holm takker også for en super weekend i godt selskab, kolde øl og god mad. Masser af glade mennesker og fine biler, også en del som vi aldrig havde set før... Vi takker og glæder os til 2015.. Velfortjent priser samt en flot pokal til Clausen for sit stor arbejde... Mvh Holm
Familien Greve
Siger tak for en hyggelig weekend i godt selskab
Så er jeg endelig klar til at smide lidt billeder ind. (Nej har ikke sovet helt til nu, der var bare lige noget andet :-) )
I første omgang lidt blandet og billeder fra præmie overrækkelse. Lev med kvaliteten, Iphone og lidt mørkt telt er ikke den bedste kombi.
Mvh. Lars Voss