Jeg er ved at være godt træt af mit 914 1.7 T4 1972 indsprøjtnings system og trænger til noget assistance.
Jeg har styr på alle de basale ting som sensore, tænding, kamvinkel osv. og mistanken samler sig omkring MPS vakuum sensoren. Problemet er at jeg har skiftet membranen i MPS'en og skal have justeret den ind. På nettet er der kalibrerings opskrifter baseret på et LCR meter og en vakuum pumpe - problemet er bare at de tilgængelige kalibrerings data er baseret på et helt bestemt LCR multimeter. Jeg har nu forsøgt mig med 4 vidt forskellige (både billige og meget avancerede måleenheder) men de måler meget forskelligt.
I første omgang er jeg interesseret i at holde liv i det originale system - så skift til moderne sprøjt eller karburator er sekundære løsninger lige nu...
SÅ - er der nogen der har rodet meget med sprøjt - evt. har testudstyr til D-Jetronic - eller andet udstyr der med sikkerhed kan bruges til at justere MPS og checke resten af systemet? - eller velfungerende indsprøjtnings dele der kan swappes for test?
Status lige nu er at bilen kan starte og køre, men når den bliver driftsvarm forsvinder bundtræk - motoren "snubler" under 2000 omdrejninger - jeg har svært ved at vurdere om den kører for fedt eller magert.
Hvis det er muligt at løse problemet med rullefelt og udstødningsgas måling hører jeg også gerne om dette.
Kan også lige nævne at jeg i går har haft et oscillioscop på en af indsprøjtningsdyserne og set at pulsbredden ændrer sig med omdrejninger og når jeg justerer på MPS'en....