Mit VWnet

Har du ikke en konto endnu? Få mere ud af VWnettet, opret dig som bruger her og nu - helt gratis...
Shoutbox
16:47 Stæger: Olietrykskontakt
22:03 t2pickup: jacob mener 411 kun er 1700 og 1800ccm ej 2000ccm
16:30 Gollum: stelnummer der starter med 134 hvad betyder det?
13:44 JAN_VW VW-BOBLE ØSTER TØRSLEV: gearkassekoder ??
09:13 Jacob: Findes Typ.4(411) med en 2,0 motor?
09:13 Jacob: finde Typ.4(411) med en 2,0 motor ?
09:15 iversen20: Buggy

Du kan se seneste shout historik her...
Sponsorer
Hovwdiaudi
Kit og buggy service
Get back on track
Classic vw parts

  Ingen papirer på tysk Jagtvogn - problemer med skat! Syn i Tyskland?

(permalink) Grande Member
Skrev for 8 years siden | | | |

Hej.

Nå, jeg står i den situation at jeg fandt en Jagtvogn nede i Tyskland, men uden registreringsattest, da den ikke var synet endnu.
Manden ville have synet den og fået den godkendt til veteran kørsel. Det var som sådan penge ud af vinduet når jeg skulle igennem syn med den herhjemme igen, så de penge valgte jeg at spare.
Jeg skrev til skat inden købet og spurgte om det ville blive et problem, at der ingen registreringsattest var på.
Det mente de ikke, hvis bare jeg kunne bevise min ejendomsret.

Sagen er så den, at nu hvor den er købt, er det pludselig et problem, fordi den er røget ud af det tyske system efter mange års stilstand, samt det er en gammel militær bil...
Skat vil, i modsætning til Tyskland, have noget data om, hvor den sidst har været registreret, før man kan syne/få papirer på den...
Dette havde jeg så en diskussion med skattedamen om, hvorfor i alverden de ikke skrev det som fodnote i svaret, når jeg nu stod med en bil jeg reel ikke kunne bruge til noget! Men de laver jo aldrig fejl, det er jo alle vi andre der er nogle ........!

Jeg har haft fat i bundeswehr i Tyskland, som desværre ikke havde nogle data på bilen.
Som jeg ser det, er min eneste mulighed at få den synet og få papirer på den, i Tyskland.
Er der nogen der har erfaringer med dette?

På forhånd tak.

-------------------------------------------
I garagen står:
VW Karmann Ghia 1964/74 (2 stk)
VW Jagtvogn (2 stk)
(permalink) safarilars Member
Skrev for 8 years siden | | | |

Hej Grande!!!

Jeg er selv ejer af en tysk cabriolet bobbel, og har desværre kun noget historie omkring bilen i form af en bog. Men jeg har været hos Told og Skat i Tåstrup, og de lovede at hjælpe mig. De ville skrive til de tyske myndigheder, og indhente oplysninger om min bil. Dette i forhold til syn/toldsyn og registrering i Danmark. Jeg har afleveret kopier af føromtalte bog, og en slutseddel på handlen. Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at ringe/sms på mobil 61 36 95 98.

Med VWenlig hilsen

Lars

(permalink) Grande Member
Skrev for 8 years siden | | | |

Hej Lars.

Jeg kunne godt frygte for dit vedkommende, at vi er i samme båd, med mindre din ikke er røget ud af det tyske system.
Dem jeg har fået afslag fra, sidder også i Taastrup.
Men lad mig høre om det lykkedes. Jeg håber inderligt at du er mere heldig end mig.
Tak for input og god weekend.

Mvh. Kim

-------------------------------------------
I garagen står:
VW Karmann Ghia 1964/74 (2 stk)
VW Jagtvogn (2 stk)
(permalink) Hansen-Danmark Member
Skrev for 8 years siden | | | |

Hvad bare med at sige at den har været dansk og sige at papirene er bortkommet, men vent 3 . 4 md så den er glemt i systemet

(permalink) SorenJ Member
Skrev for 8 years siden | | | |

Du skal bede Skat om tilladelse til indregistreringer uden papirer. Før du kan det, skal du dog stadig have nogle dokumenter. Du skal bruge en købsaftale med sælgers underskrift og så ellers så meget dokumentation på bil der er til at opdrive. Det kan være sælgers købaftale, tidligere opkrævninger af vægtafgift eller forsikring, kvittering for afmelding af nummerplader, fotos osv.

Ud fra den dokumentation du aflevere til Skat, vurderer de om du kan få tilladelse til indregistrering under forudsætning af du betaler registreringsafgift.

Det koster et gebyr til Skat at ansøge om tilladelse til registrering. Sidst jeg gjorde det, kostede det 100 kr.

-------------------------------------------
Ring: 28118212
(permalink) Frank_Andersen Member
Skrev for 8 years siden | | | |

Ja som Søren siger. Men lad være med at spørge og ringe og gøre ved. Du får lige så mange forskellige svar som mennesker du kommer til at tale med.
Send en mail via skats ejet system inde i motorregisteret.

-------------------------------------------
Jeg beklager, men nogle af billederne er taget med et Canon spejlreflekskamera.
(permalink) Ghia-Henrik Sorø Member
Skrev for 8 years siden | | | |

Og husk nu, der er en grund til alle disse formalia.

Hvis alle de veteraner som bliver stjålet i EU kan registreres i DK uden nogen stiller spørgsmål får vi endnu større problemer...
Og nej, jeg siger ikke at nogen af disse biler er stjålet, men processen er der af en grund.

-------------------------------------------
Karmann Ghia Cabriolet 1960, VW T2 Westfalia 1970, 1982 Pickup
(permalink) Hansen-Danmark Member
Skrev for 8 years siden | | | |

Hvorfor lave det mere vanskeligt end det er, man skal lære at begå sig i alle de stive systemer. det er ikke så vanskelgt som det lyder.

(permalink) Grande Member
Skrev for 8 years siden | | | |

Hansen-Danmark: der er journalnummer på afslaget, så den bliver vel ikke lige glemt sådan?

SorenJ: det er det jeg har prøvet på. De fik kopi af slutseddel og et brev fra kreis Segeberg der landrat, om at de ikke se noget problem i at den blev indregistreret efter et syn.
Men eftersom den er røget ud af deres system dernede, mener skat at sidste udvej måtte være at spørge militæret i Tyskland om de havde nogle data på den.

Frank_Andersen: jeg har skrevet med den samme person fra skat. Sjovt nok hører man jævnligt det du skriver mht forskellige svar desværre!
De har fået det hele den vej igennem.

Ghia-Henrik: ja det må være i håbet om at undgå snyd. Men sjovt at der ingen problemer er med det i Tyskland. Så er vi jo lige vidt!

Hansen-Danmark: sikkert ikke for dig. Jeg vil gerne have nogle gode råd til at få papirer på den så?
Men når man inden køb, får at vide af skat, at der ingen problemer er i at få papirer på den igen. Så tager jeg det for gode ord. At det så er en anden sag, når først bilen er købt irriterer mig virkelig. Så havde jeg købt bilen med syn og papirer dernede hvis jeg vidste det ville være sådan et bøvl!

Tak for input so far.

-------------------------------------------
I garagen står:
VW Karmann Ghia 1964/74 (2 stk)
VW Jagtvogn (2 stk)
(permalink) Frank_Andersen Member
Skrev for 8 years siden | | | |

Hvad er begrundelsen i skats svar på afslaget?
Hold kæft hvor er jeg glad for jeg ikke er i branchen mere.
Kan du ikke få sælger til at registrere den i Tyskland i 3 måneder?

-------------------------------------------
Jeg beklager, men nogle af billederne er taget med et Canon spejlreflekskamera.
(permalink) Split261 Member
Skrev for 8 years siden | | | |

Jeg har 2 danske jagtvognsbunde, hvis du kan bruge dem til noget?

-------------------------------------------
vwsplit.se
http://www.veteranposten.dk/flereAnnoncer.asp?Id=11698
52 & 62 Splits only. 20739887
(permalink) Hansen-Danmark Member
Skrev for 8 years siden | | | |

Sælg den til din svoger eller en ven og gi ham en kvittering for købet, så kan han køre den igennem, derefter køber du den igen.

(permalink) FastOldPan Member
Skrev for 8 years siden | | | |

Jeg har boet 3 år i Tyskland (for flere år siden), og har stadig firma i Flensborg, hvor jeg driver ejendomsudlejning.
Igennem årene har jeg haft flere tyskregistrerede køretøjer, både biler og MC, og har været et utal af gange til syn, også med biler som har været afmeldt, og med en enkelt hjemmebygget MC uden papirer, som manglede al dokumentation. Jeg har også købt en HD som var importeret til Tyskland fra USA, og senere fået lavet den nødvendige dataeeklæring, som kræves ved et toldsyn herhjemme.

Min erfaring er, at hvis køretøjet er i orden og kan synes, så er papirarbejdet bare en formalitet der bliver klaret. Og det har aldrig været noget der har kostet ret mange Euro.

Så hvis løsningen er at registrere den i Tyskland først, så tror jeg altså ikke det er hverken svært, eller dyrt :)

-------------------------------------------
Mvh Sebastian Tlf: 3o38l889
Type14 Karmann Ghia '69 / Type2 T2b '75
(permalink) Grande Member
Skrev for 8 years siden | | | |

Frank_Andersen:
Begrundelsen var at de manglede oplysninger på den i form af nogle data om hvor den sidst havde været registreret.
Ellers kunne den komme fra hvor som helst, sagde hun.

Split261:
Med papirer? Hvad koster sådan en bund?

Hansen-Danmark:
Men den er jo nok stadig registreret i deres system med stelnummer.

FastOldPan:
Det er også det jeg er kommet frem til. :) den skulle være til at køre lige igennem syn.
Jeg kunne godt tænke mig at høre fra andre danskere, der har været igennem et tysk syn. Skal der prøveplader til dernede også fx?
Det er bare irriterende her efter købet. Så kunne sælger ligeså godt have fået lov til det. Så havde jeg glædelig givet det mere for vognen.

-------------------------------------------
I garagen står:
VW Karmann Ghia 1964/74 (2 stk)
VW Jagtvogn (2 stk)
(permalink) FastOldPan Member
Skrev for 8 years siden | | | |

Citat:
FastOldPan:
Det er også det jeg er kommet frem til. :) den skulle være til at køre lige igennem syn.
Jeg kunne godt tænke mig at høre fra andre danskere, der har været igennem et tysk syn. Skal der prøveplader til dernede også fx?
Citat slut.

Ja, jeg mener bestemt du skal komme til TÜV med tyske prøveplader på bilen.

Jeg har en gang fået en skideballe til et syn, for at komme i en BMW uden plader på....
...helt galt gik det dog først da jeg vendte tilbage en halv time efter, med et sæt plader på, som jeg havde lånt fra en af mine andre biler...
Da synsmanden (i hvid kittel og det hele), opdagede at pladerne stammede fra en anden bil, blev han meget stram i betrækket, og jeg måtte nærmest stå skoleret, mens han råbte, startende med sætningen: "Mein junger mann....!!! - og så kom belæringen ellers, omkring falskneri, og en tur i Gefängnis, og hele moletjavsen.... Nå, men det var en anden historie..., men jeg slap da derfra igen... :)

Men følger man ellers deres regler, så er de ikke så vrøvlede..., og ej heller dyre...

-------------------------------------------
Mvh Sebastian Tlf: 3o38l889
Type14 Karmann Ghia '69 / Type2 T2b '75
(permalink) Grande Member
Skrev for 8 years siden | | | |

FastOldPan:
Ok. Har de også drive-in syn dernede? Eller skal det bestilles i forvejen.
Jeg håber lidt på at der er en synsmand der kan dansk, hvis man kører til syn så tæt på grænsen som muligt.
Lidt svært at forklare på sit skoletysk, mht papirerne osv.

Haha. Det var ellers friskt nok! Gætter på at du ikke blev meldt til politiet så.

-------------------------------------------
I garagen står:
VW Karmann Ghia 1964/74 (2 stk)
VW Jagtvogn (2 stk)
(permalink) FastOldPan Member
Skrev for 8 years siden | | | |

Der er så mange der laver syn i Flensborg, så har de ikke tid det ene sted, så har de det andet...
Enkelte kan da dansk..., og ellers er det vel muligt at hive en med derned, der kan tysk??

Jo, jeg slap med belæringen dengang... Det gjorde jeg så til gengæld ikke da jeg senere på dagen valgte at køre selvsamme BMW over grænsen, stadig uden plader på, og blev standset af dansk politi og SKAT, som i første omgang var så venlige at oplyse mig om at jeg havde tabt min forreste nummerplade... Mærkeligt som de også blev anderledes stramme i betrækket, da de opdagede at bilen i det hele taget ikke havde plader... Og kan man nøjes med at lade den stå...? Næ nej.., efter at have stået skoleret for anden gang i træk, måtte jeg pænt køre bilen ind i Tyskland igen... Og til mit spørgsmål om det ikke var korrekt forstået, at jeg ikke måtte køre længere uden plader på, svarede de, at i Tyskland var det ikke deres problem, men bilen skulle i hvert fald ikke blive stående i Danmark... Så sådan lærer man hen ad vejen.... :)

-------------------------------------------
Mvh Sebastian Tlf: 3o38l889
Type14 Karmann Ghia '69 / Type2 T2b '75
(permalink) Grande Member
Skrev for 8 years siden | | | |

Update:

Så blev den synet idag ved tüv nord i Flensborg. Super flink synsmand!
Så mangler jeg nok "bare" at få den registreret i Tyskland. Det er vel næsten det største problem, når det åbenbart skal tage det meste af dagen for tyskere, at få deres bil registreret dernede. Så er jeg spændt på om de kan hjælpe når jeg er dansker :-/

-------------------------------------------
I garagen står:
VW Karmann Ghia 1964/74 (2 stk)
VW Jagtvogn (2 stk)
(permalink) 1961 ragtop Member
Skrev for 8 years siden | | | |

Intet problem, giv et kald

-------------------------------------------
NEMESIS

Henv på 4093l4 fire otte

Reply

You must log in to post.