Jeg skal have ændret totalvægten på min buggy, der er sat meget lavt (750 kg) - formodentlig ved en fejl.
Det bør der ikke være de store problemer i; jeg har haft fat i SMC (VW), der har bekræftet procedure med at få en vejeseddel på egenvægt, hvorefter der skal tillægges vægt af driftsmidler samt antal personer x 75 kg (jf. vejledning om syn afsnit 3.01). Buggyen er monteret med bagsæde, hvorfor lastvægten bør sættes til ca. 330 kg (4x75 + brændstof) og ikke de 150 kg, den er registreret med.
Jeg har talt med et par synshaller, der er meget tøvende på reglerne; nogle vil have typegodkendelser (uanset at de ikke findes), andre vil have dataerklæring eller alt muligt andet......
Jeg efterlyser derfor navnet på en synshal, der har haft med buggy'er at gøre, og derfor er bekendt med reglerne - og til at tale med. Det er tilsyneladende så meget et specialkøretøj, at "gængse synshaller stejler - formodentlig pga. usikkerhed.
Nogen anbefalinger af synshaller - på Sjælland - og gerne i nærheden af Køge???