Hvordan opstod din "kærlighed" til VW

Sidder her og hygger lidt på denne blæsende aften og tænkte lidt over hvordan det hele startede med VW. Så her er en tråd om hvordan din "kærlighed" og passion for VW opstod. Find tilbage til dine barndoms og ungdomsminder. Fortæl rørende historier om hvordan din bil har "sjæl" og "følelser". Lad din indre drengerøv folde sig ud igen og drøm dig tilbage til den gang du så langt efter en VW og tænkte: "Sådan en må jeg eje en dag"

Min ejen historier har rødder helt tilbage til jeg var 5-6 år. Min far havde et lille firma som anlægsgartner og kørte i en gammel grøn splitpickup. Han havde længe talt om at den snart ikke kunne mere og skulle skrottes. Dagen kom og far kørte afsted for sidste gang i den grønne split. Der stod jeg alene tilbage på gårdspladsen og begyndte at græde, det var jo synd for bilen at den skulle skrottes. Jeg havde intet begreb på biler dengang, men noget må havde ramt mig, for jeg havde det som om at det var hunden eller katten der skulle aflives, det var ikke sjovt.

som stor dreng og teenager begyndte jeg at interessere mig en del mere for biler. Drømmen var en Porsche 911, sådan en havde jeg i legetøjsmodel. Men et sted i området boede der en som havde den fedeste og flotteste tunede bobbel jeg nogen sinde havde set. Den mindede mig lidt om Porschen, ja faktisk syndtes jeg den var mindst lige så fed. Sådan en måtte jeg ha en dag tænkte jeg, den var jo til at betale, lidt prisbevidst var man jo.

Når jeg køre i mine gamle VWer er det sku lidt som at være dreng igen. De biler er fyldt med drømme og følelser. Når min gamle bobbel kæmper sig frem i modvind og op ad bakke, sidder jeg og får helt "ondt" af den, men det er jo også det der gør den så levende. "Bare rolig du gamle, jeg skal nok passe på dig", tænker jeg.
Og mine biler bliver "syge" og kommer sig igen, det er jo fantastisk. De gir oplevelser og mennesker mødes, omend konen nogle gange gerne så vi kunne mødes i en Toyota Carina, men det er jo en helt anden historie.

Som barn tilbage i 70érne sad jeg tit og talte biler når vi var ude at køre, og der var ingen tvivl, boblen var uden sammenligning den bil der var flest af på vejene.
I dag passer vi på dem og elsker dem stadig, se det var jo en sand lille "kærligheds" historie.

Lad os høre nogle flere.

Preben

Husker stadig min første tur i en T3 variant.
Det var sommer, en let brise og solskin fra en skyfri himmel.

Jeg må vel have været 5 år....

Mit første møde med en luftkølet folkevogn, var da jeg som nyfødt skulle fragtes til Biersted fra

Min Type 2´er er min drømmebil, jeg har vidst siden jeg var 8 år at jeg ville have sådan én en dag. Jeg så den første gang til træf i Roskilde i 1996, men da var jeg 15 år og måtte ikke købe den for mine forældre. Et år senere faldt jeg over den i den blå avis og måtte bare se den igen. Jeg vidste bare at nu var tiden inde, da den sikkert ville ende hos en som ville have den i mange år, hvis ikke vi/jeg købte den. Jeg plagede mine forældre om at køre til Kalundborg og kigge på den, velvidende om at jeg sikkert ville købe den. Efter en længere "prutning" om prisen, og forhandling om overdragelsen kørte min søster vw´en sikkert hjem i garagen. Senere samme år deltog jeg sammen med min søster, som chauffør, til et rent folkevogns træf, hvor den vandt som flotteste transporter ( i 1997).
I 1998 vandt den også som flotteste transporter ved samme træf, med min far som kører. Først i December mdr fik jeg kørekort, jubii... Men den kører ikke om vinteren og ikke engang i regnvejr. Så prøveturen måtte vente lidt endnu..
Men i 1999 kunne jeg så selv kører til det før nævnte træf, og vandt endnu engang 1. præmie som flotteste. Det år havde jeg også købt en rød bobbel 1303 som var udbygget 20 cm.. dvs at den var 174cm bred.. Den kørte min far så i til træf.. Cool at have 2 folkevogne med til træf som var eget af en kun 18 årig knægt.. skægt.. gav også noget opmærksomhed. Har siden været i Berlinske tidende, Sjællandske dagblade og V-Max mm. med min drømmebil.. VW Type 261 fra 1962.

2. Historie

Men den røde bobbel blev solgt for nogle år siden, pga jeg ville prøve noget nyt, men at jeg skulle komme til at savne den så meget vidste jeg ikke.
Da jeg i sommeren 2006 skulle hjælpe en kammerat med at syne en 1303 som en tidligere kammerat havde, samtidig med jeg havde min røde, blussede kærligheden for alvor op igen. Det var simpelthen så sjovt at køre bobbel igen, da den skulle prøvekøres efter jeg havde lavet motor på den, var jeg solgt. Men nu ville jeg have en "rigtig" bobbel, da 1303 ejere tit bliver drillet med dette.
Så jagten gik efter et rimeligt projekt fra før 57 eller en jagtvogn, jeg søgte her på siden, desvære uden held. Jeg fandt Springs gamle brune oval i Roskilde som kunne købes for 35.000kr, men den var ikke så velholdt efter flere unge knægte havde haft fingre i den, så jagten fortsatte.
Men i efteråret "dukkede" den rigtige 54 op på den blå avis, jeg havde pga sygdom måttet sælge flere biler, men manglede at sælge de sidste veteranbiler for at få de sidste penge og den nødvendige plads, til min bobbel.
En sen aftenstund kørte jeg til Svebølle og kiggede meget på denne fine 54´er som er danskfødt og med alle papirer og historie.
Efter et par timers snakken frem og tilbage, blev der givet hånd på aftalen. En måneds tid senere blev de sidste biler solgt og bobbelen kunne komme hjem.
Den forventes synet og kørerklar over sommeren 07

Dette er min lovestory.


Ps. Ja en VW har følelser, se blot Herbie...

Man kan ikke sætte en pris på ens første kærlighed.

Citat: Man kan ikke købe kærlighed... men noget der ligner til forveksling.

Citat: Man ved først hvad man havde... når man har mistet det.

VWenligst Split

Min passion startede også som helt lille. Min mors faster og hendes mand havde en lyseblå 1300 fra sidst i 60'erne. Jeg så dem kun et par gange om året, men jeg syntes det var supersjovt at se på deres folkevogn! Desvære solgte de den da jeg var omkring de 10 år. Men cirka samme tid havde mine forældre nogle venner, hvis datter havde en kæreste som kørte i en lilla 1303 med turbolookkit. Og for en lille purk som mig var det jo verdens fedeste bil!

Da jeg så blev 18 og skulle have min første bil blev der jo søgt og søgt efter en bil der passede mig. Tror jeg har brugt halvdelen af min lærlingeløn på Bilmarkedet-blade. Og en dag var den der så... En skriggul 1303 fra '74 med et neongrønt sportsrat og bazooka-udstødning. Ja, jeg indrømmer at det er dårlig stil men er du gal man får opmærksomhed!!!
Selvom den var ærgelig at se på, ikke altid kørte som den skulle og ikke havde det fjerneste varme i sig så er den skyld i at jeg stadig er vild med de luftkølede. Jeg har den stadig og inden længe skal den bringes tilbage til live.

Jeg havde ikke råd til andet.......

Jo jeg skulle vælge mellem en fiat uno,og en nyrenoveret 1303,siden har jeg været hjerneskadet angående vw.....

Heine

Fau_Weh_Mann skrev:
I et af mine tidligere liv var jeg tysk soldat på østfronten i WW2. Vi nærmede os Moskva og der var skide koldt. Jeg stod og pissede i et hegn, da jeg blev kørt ned af en højbenet militærudgave af KDF-Vognen... Da jeg i mine sidste minutter lå nedenunden den og kiggede op på mekanikken, vidste jeg bare at jeg skulle have sådan et køretøj én dag. Jeg døde desværre. Men jeg var så heldig at blive genfødt i 1976. Tyve år efter købte jeg så min Oval. Ikke helt en KDF-Wagen, men den lugter lige så grimt nedeunder.

FWM.

*GRINER H

Bornholmer skrev:
jeg har sgu ingen kærlighed for vw - men syntes da det er en sjov og kær bil at eje og lave lidt på i ny og næh.

jeg var egentlig vild med americanerbiler som ung purk - men penge og teknisk formåen satte jo sine begrænsninger - min første bil var en Matsort BEDFORD ex postbil jeg lavede ved knallertlære i ungdomsskolen - men den blev smidt ud i sommerferien, og det endte med jeg fik en mindre erstatning for den , og da min storebror havde en baja og en beachbuggy , mente jeg at det skulle jeg så også ha , så jeg drog afsted til Nansensgade og aflagde dennis bugservice et besøg og fik købt lidt ind, også gik jeg igang med at finde ud af hvordan en bil var skruet sammen , så købte jeg en mere og en mere og en mere osv osv osv og nu ca 20-30 vw'er senerere drømmer stadig om canerbil - men nu har jeg jo en masse viden og erfaring, som jeg syntes der er dumt at smide på gulvet - så kan man jo lige så godt fortsætte ;-)
...

Jeg er så gået fra AmerikanerbilER til nu at køre i en midlertidig BMW e21 320 Bavaria, og fik så byttet mig til en gammel "Jeans" (rust)Bobbel.
Og den skal så stå for tur nu her om konverteres til Smieley gul Baja med lygtebom :)
Så må Buicken eller Cadillacen og Corvairen vente :P

Min VW kærlighed er faktisk ret ny. Til gengæld har jeg altid haft en stor svaghed for gamle biler. Min første bil var en Moris Marina fra 78. Den lånte jeg ud, og så døde den - imod en lade. Derefter havde jeg en Opel Kadett (Ja med ALT thansen udstyret).

Min helt store kærlighed til veteranbiler kom da jeg fik tilbudet om at købe en gammel Ford Taunus 17M TS Super fra 1960. Det var en udstillingsbil fra Ford i Herning. Ved første øjekast var den ikke noget speciel - i mine øjne - men den kom jeg godt nok til at holde meget af. Desværre måtte jeg sælge den igen, da jeg røg akut pengeproblemer. Der græd jeg også flere dage efter.

Faktisk så gik der længe hvor jeg ikke havde nogen veteranbil. Det var jo ikke min Ford.

Men men men. Så kom jeg til Finland, og jeg skulle have en bil. En kollega havde restoreret en gammel 72er Boble. Der lå en god std 1600 motor i den. Jeg gik længe og ikke rigtigt vidste hvordan og hvorledes, men endte med at jeg tog ud for at se bilen. Den eneste kollegaen skulle var at starte motoren. Så var jeg solgt. Den bil måtte jeg eje.

Den blev købt, og jeg kørte i den 1½ år, inden jeg så tog tilbage. Der var det faktisk told og skats skyld at jeg kom igang med at bygge Bobler. Jeg havde på daværende tidspunkt aldrig skiftet olie på en bil, men da told og skat sagde 15-35000 i afgift, kunne jeg godt finde ud af en anden løsning. Så jeg købte en Dansk bil, og byggede de 2 biler sammen. De ting der skulle skiftes pga slid, blev skiftet. Bilen stod nyrenoveret da jeg var færdig.

Idag har jeg en 1500 67er som jeg ikke vil af med hvis det kan undgåes:) Den går jeg og bygger på hen ad vejen. Et kørende projekt. Den skal gerne stå helt færdig om 3-5 års tid, men da skal det også være en showstopper:):):) Har mine ideer til hvordan det skal lade sig gøre, men nu må vi se om penge, tid og sidst men ikke mindst evner også rækker til det:) Drømmen er der i hvert fald.

Som en sidst ting, så har jeg en drøm om at bygge en beach buggy med en Cobra karos. Men det er også kun en drøm pt.

Michael

fik en fjernstyret tamiya buggy, af min far som ganske lille som jeg blev super forelsket i. da jeg så blev var omkring 10 fik den store smarte knægt på gaden med langt nakkehår, blå adidas sko og salamon taske så en rød 1303 med sølv brazil fælge og fuglebad... lige der blev jeg sikker på at jeg også skulle have bobbel og lysten blev holdt ved lige med tyske vwblade jeg købte mig fattig i på en folkeskole tur til sønderjylland

min drøm var i mange år, en sort 1303 med chrom brazil fælge hævet i røven og sænket foran... antænde med rævehale og igen kofangere

uha godt man bliver klogere

den eneste bobbel der har været i den nære familie var min farfar og farmors gamle boble (det viste sig at være en 1970 sparkäfer, de må ha' købt i sommer/efteråret 69, de havde den til 1988 )
Jeg kan huske jeg skrev en historie i 2. eller 3. klasse og der tegnede jeg en rigtig flot tegning (syntes jeg da selv) af en bil og det var farmors bobbel som i mellemtiden var kommet ned til os at stå...

så i 7. eller 8. klasse gik jeg til modelbygning, og der valgte jeg at bygge en fjernstyret Baja buggy...

Når jeg havde kigget i den blå avis efter knallertpriser og reservedele, så skulle jeg også lige se hvad en bobbel kostede og det havde jeg gjort over et par år måske.

Da jeg så lige var blevet færdig med htx sku vi havde den der bustur rundt til hvor kammeraterne boede, nåja, så var der øl også.
Der fik min farmor og farfars bobbel noget opmærksomhed og der var en der spurgte om "han måtte få den"... det vidste jeg ikke sagde jeg, men jeg regnede med selv at ville have en, en dag.

jeg synes egentlig ikke det var ret tit man så en bobbel der i starten af 00erne, så jeg gjorde store øjn da Bjarne a.k.a. Ford A-/radio-/togbane-Bjarne kom forbi i konens tante's bobbel, en 1200er fra '63.

Jeg var den eneste der var hjemme, så den fik vi snakket lidt om, den var til salg, for tanten var blevet gammel og senil :(
men det var jeg lidt ligeglad med, jeg var blevet verliebt i den. Den var sku' pæn... men for dyr til mig...

Så gik der noget tid og jeg overvejede banklån uden at sige noget, bilen skulle synes og gik ikke igennem, så blev prisen halveret :)

Så købte jeg den for alle mine sparepenge, stort set og det blev et far/søn projekt, hvor jeg fandt eller lavede pladedele og den gamle svejsede dem i. Jeg arbejde som vikar og boede hjemme, så jeg kunne bare gå om og lave bil når der ikke var arbejde...

Så lige pludselig var den kørende (ja ok det føltes som en evighed)

Så gik jeg igang med en uddannelse (er uddannet og har fast arbejde nu), og købte et par 1303ere, for jeg ville egentlig lave en baja og det går laaaangsomt fremad. (der står bogtaveligt talt en gammel supermajor og afskåret halmsnitter til en clas i vejen for det projekt lige p.t. - jeg kan ikke løfte dem væk alene)

Her i ugen er jeg igang med at tage toppen af en 1303er (har afspadseringsfri).

Den skal have nye bundplader og varmekanaler og forhåbentlig ha' lov til at bevare de sorte nr.plader. Regner med det tager en weekendnot.

High Five...It's Sexy Time

Min interesse for gamle folkevogne startede i ca 1977 7 år gammel da min morbror Anton Madsen i 1972 havde købt en buggy og vi var på ferie hos ham og konen som dengang boede i kbh.var en aften ude og prøve en tur jeg kan huske det som var det i går kunne næsten sidde under kalechen omme bagi og brændte mig på aluflex røret til varmen holdt kæft en oplevelse lyden lugten farten da bestemte jeg mig for at sådan en skulle jeg også have gul med sort tag basta..
lysten blev ikke mindre af at se de smalfilm som han filmede når de holdt træf i buggy klub danmark i deres sommer hus på enø.og kørte ræs på tror det var nisseringen.udflugter til belgien osv. kunne være sjovt om der var nogle herinde der var med den gang.tror carsten therkildsen blev medlem lige inden morbro gik af som formand for klubben og flyttede til vejle.Dennis bugservice var der også

så kom tiden 1990 sort lindner blev inkøbt misbrugt 1 år renoveret malet gul sort tag 412S motor kørte nok ca 25000 km omåret til den blev solgt i ca 1998-99.
brugte den som hverdags bil heleåret uden varme.. når man har 40 km på arbejde så kræver det elefanthue thermokedeldragt sne skraber til indvendig af forruden.
det var også lidt af det sjove og måske derfor endnu federe når man kunne rulle taget af den første forårs dag.
nu har jeg kun en 68 bobbel 1500 cab.men håber stadig på at den kan byttes ud med en rigtig bil "buggy.." det er nu bare lidt nemmere at have 3 børn med i den når taget er oppe end i en buggy.

p.s morbror kører stadig i hans lindner hverdag året runt som han har gjort det siden 72.for som han siger jeg kan selv komme ind og ud så skal jeg ikke af med den..

carsten

Jaa her er så min forklaring på hvorfor jeg absolut måtte eje en splitbus: Det startede midt i halvfjerdserne,hvor mine forældre havde besøg af en ven fra Tyskland.Han var kommet kørende i sin gammle blå/hvide Vw bus. Da han så skulle hjem igen havarede han nede omkring