Mit VWnet

Har du ikke en konto endnu? Få mere ud af VWnettet, opret dig som bruger her og nu - helt gratis...
Shoutbox
12:10 Karsten_vw: Glædelig jul ?
16:47 Stæger: Olietrykskontakt
22:03 t2pickup: jacob mener 411 kun er 1700 og 1800ccm ej 2000ccm
16:30 Gollum: stelnummer der starter med 134 hvad betyder det?
13:44 JAN_VW VW-BOBLE ØSTER TØRSLEV: gearkassekoder ??
09:13 Jacob: Findes Typ.4(411) med en 2,0 motor?
09:13 Jacob: finde Typ.4(411) med en 2,0 motor ?

Du kan se seneste shout historik her...
Sponsorer
Hovwdiaudi
Kit og buggy service
Get back on track
Classic vw parts

  Ombygning til EL-drift

Tags:
No tags yet.

(permalink) Frank_Andersen Member
Skrev for 15 years siden | | | |

Jeg har fået en privat email om emnet. Her er svaret, selv om det er kedeligt:

Hej alle

Færdselsstyrelsen har endnu ikke en færdig opskrift på, hvor megen dokumentation, der afhængigt af årgang og art skal til ved ombygning af en bil til el-drift.

Der skal derfor i hvert enkelt tilfælde rettes henvendelse til Færdselsstyrelsen med en beskrivelse af ombygningen.

Et af problemerne er egenvægtforøgelsen og dens indflydelse på lastevnen og vægtfordelingen.

Kollisionssikkerheden vil også kunne påvirkes væsentligt, hvilket må forventes at medføre krav om dokumentation i form af en positiv vurdering fra et anerkendt prøvningslaboratorium.

Påbygning af en el-drevet vakuumpumpe til driftsbremsen er nok det mindste problem.

Der mangler desuden endnu udarbejdelse af en Data-erklæring for færdigt fabriksopbyggede el-biler, så for disse skal der også rettes henvendelse til Færdselsstyrelsen om dokumentationskravene.

-------------------------------------------
Jeg beklager, men nogle af billederne er taget med et Canon spejlreflekskamera.
(permalink) duck Member
Skrev for 15 years siden | | | |

Det skal bare ikke være nemt hva!

Egenvægten behøver ikke at blive større - vores jaguar bliver ikke tungere, da vi jo også fjerner en masse dele fra den. Men vores er så heller ikke en ombygning men en ny model - så vi skal have den typegodkendt.

Men min bus bliver nok lidt tungere da boxermotor og gearkasse ikke vejer voldsomt.

Men det er rigtigt frank - et kedeligt og desværre forventeligt svar.

-------------------------------------------
T: 60350036 - Brug for hjælp til din mac? http://duckshouse.dk
(permalink) Frank_Andersen Member
Skrev for 15 years siden | | | |

Ikke typegodkendt. En dataerklæring fra Jaguar, kan vel gøre det.

-------------------------------------------
Jeg beklager, men nogle af billederne er taget med et Canon spejlreflekskamera.
(permalink) duck Member
Skrev for 15 years siden | | | |

Ja det er måske rigtigt nok, men har bare hørt ordet typegodkendelse, men den del sidder jeg ikke med så det kan være forkert.

-------------------------------------------
T: 60350036 - Brug for hjælp til din mac? http://duckshouse.dk
(permalink) duck Member
Skrev for 15 years siden | | | |

Er dette korrekt: Dataerklæring er pr. specifik bil og typegodkendelse er ens for dem alle.

Vi laver ikke bare en men starter en produktion af dem - derfor tror jeg at vi skal have en typegodkendelse. plus at de skal sælges i udlandet og der vil typegodkendelsen være nødvendig.

Giver det mening?

-------------------------------------------
T: 60350036 - Brug for hjælp til din mac? http://duckshouse.dk
(permalink) Frank_Andersen Member
Skrev for 15 years siden | | | |

Nej.
En typegodkendelse er et dansk fænomen. Det får de danske bilimportører lavet på en serie nye ens biler. Så kan de tage dem i brug uden at syne dem.
Det er ikke en generel godkendelse af en bil i Europa f.eks.

-------------------------------------------
Jeg beklager, men nogle af billederne er taget med et Canon spejlreflekskamera.
(permalink) duck Member
Skrev for 15 years siden | | | |

Ok så skal vi have en eu typegodkendelse.

efter samtale med den typegodkendelseansvarlige hos smc er jeg blevet klogere:

En typegodkendelse fra vw i tyskland bliver idag anmeldt via nettet og kaldes så en (surprise) anmeldt typegodkendelse.

Så det er ikke noget importøren får lavet - de anmelder bare den de får fra producenten

Man kan ikke få en dataerklæring på konstruktive ændringer hos smc - de har kun en mand der er ansvarlig for det. og de vil ikke rodes ind i problemer hvis der kommer uheld osv. æv

-------------------------------------------
T: 60350036 - Brug for hjælp til din mac? http://duckshouse.dk
(permalink) Frank_Andersen Member
Skrev for 15 years siden | | | |

Ja det er nok rigtigt. Men den gælder kun i DK.
En EU-typegodkendelse er mere brugbar.

-------------------------------------------
Jeg beklager, men nogle af billederne er taget med et Canon spejlreflekskamera.
(permalink) Mbechmann Member
Skrev for 15 years siden | | | |

Faldt lige over denne annonce i EB.

http://ekstrabladet.dk/biler/bil_nyheder/article1163891.ece

Det er da faktisk ret ok.

-------------------------------------------
Michael
(permalink) duck Member
Skrev for 15 years siden | | | |

S:\BREV-DK\JJU\Høringer\Konvertering af bil til elbil\JJU-bil-til-elbil.doc

Konvertering af bil med forbrændingsmotor til elbil

1. Indledning
Med baggrund i en stigende interesse for ombygning af traditionel bil med forbrændingsmotor til
elbil har Færdselsstyrelsen fastsat følgende regelsæt for godkendelse af disse ombygninger.

2. Konvertering til elbil
Generelt gælder, at elbiler skal opfylde de samme krav som alle andre biler.
Ved ombygning til eldrift kan man i forbindelse med ændringen komme i konflikt med gældende
regler om kollisionsegenskaber. Da der er tale om enkelte køretøjer eller en begrænset serie, vil
det være urealistisk at foretage fornyet kollisionstest, selv om bilens kollisionsegenskaber kan væ-
re ændret i forbindelse med udtagning af den oprindelige motor.
For disse ombyggede biler tillader Færdselsstyrelsen derfor på nedenstående betingelser, at der
ikke skal foretages fornyet kollisionstest.

3. Betingelser for tilladelse
Følgende betingelser skal opfyldes i forbindelse med ombygning til elbil:
a) Bilen skal opfylde de tekniske krav i ECE-regulativ 100 om sikkerhed i elbiler.
Der skal fremlægges dokumentation fra et anerkendt prøvningslaboratorium, der efter afprøv-
ning konkluderer, at bilen opfylder de tekniske krav i ECE-regulativ 100.
b) Batterier skal være anbragt udenfor passagerkabinen. Hvis de anbringes i et bagagerum, skal
batterierne være anbragt i en solid indkapsling, der forhindrer, at passagererne skades af batte-
rierne i tilfælde af kollision. Indkapslingen skal endvidere sikre mod, at gasser, som afgives af
batterier, trænger ind i passagerkabinen eller bagagerummet, men ventileres til det fri.
c) Bilen skal opfylde kravene om EMC, pkt. 6.01.002 i Detailforskrifter for køretøjer.
Der skal fremlægges dokumentation fra et anerkendt prøvningslaboratorium, der efter afprøv-
ning konkluderer, at kravene i direktiv 72/245/EØF som ændret ved direktiv 95/54/EF, eller
kravene i ECE-regulativ 10-02 er opfyldt.

FÆRDSELSSTYRELSEN Meddelelse
om
køretøjers indretning og udstyr mv.
Dato Medd. nr.
27.04.09 Udkast
J. nr. FS300-000060
Side 2 Medd. nr. XXXX
d) Bilen skal grundlæggende fortsat opfylde krav om kollisionssikret styreapparat, pkt. 4.01.021 i
Detailforskrifter for køretøjer (personbiler registreret 1. gang den 1. maj 1977 eller senere (her-
under helt nye), samt varebiler med en tilladt totalvægt på højst 2.000 kg og registreret 1. gang
den 1. april 2002 eller senere (herunder helt nye)).
Der skal fremlægges udtalelse fra anerkendt prøvningslaboratorium, hvori der gives en begrun-
det konklusion om, at det efter en faglig vurdering må anses, at bilen fortsat opfylder bestem-
melsen om kollisionssikret styreapparat.
e) Bilen skal have tilstrækkelig lasteevne i forhold til antal siddepladser (og gods i varebiler), jf.
Vejledning om syn af køretøjer, afsnit 3.01.V03.
Der skal fremlægges en beregning foretaget på basis af faktisk vejning af bilen hos akkrediteret
vejer og måler.
Bilens oprindelige tilladte totalvægt kan kun ændres, hvis der foreligger tilladelse hertil fra bil-
fabrikanten.
f) Bilen skal opfylde kravene om akseltrykfordeling, jf. direktiv 92/21/EØF. Når personer place-
res på alle sæder og overskydende vægt (op til tilladt totalvægt) placeres i bagagerummet, må
de tilladte akseltryk ikke overskrides.
Der skal fremlægges en beregning foretaget på basis af faktisk vejning af bilen hos akkrediteret
vejer og måler.
Bilens oprindelige tilladte akseltryk kan kun ændres, hvis der foreligger tilladelse hertil fra bil-
fabrikanten.
g) Hvis bilen har regenerering af strøm via elmotoren, skal bilen være forsynet med blokeringsfri
bremser, der tillige kan afbryde/mindske regenereringen, så hjul ikke kan blokere under udnyt-
telse af regenerering, jf. direktiv 98/12/EF.
Der skal fremlægges dokumentation fra et anerkendt prøvningslaboratorium, der har afprøvet
bilen på såvel underlag med høj friktion (µ over 0,8 og op til 130 km/t) som vej med lav frikti-
on (µ under 0,3 og op til 80 km/t), og hvor det konkluderes, at det blokeringsfri system har sty-
ring af regenereringen, så ingen hjul blokerer ved enhver bremsning med køreklar vægt, uanset
friktion, hastighed, ladningsgrad af batterier og benyttelse af regenerering.
h) Bilen skal være forsynet med ny vakuumkilde til bremsekraftforstærkeren. Vakuumkilden skal,
så længe bilen er ”tændt”, levere nødvendigt vakuum.
Der skal fremlægges oplysning fra et anerkendt prøvningslaboratorium om, at bilen er forsynet
med en sådan vakuumkilde, og at den fungerer tilfredsstillende også under bykørsel med hyp-
pige opbremsninger.

4. Ansøgning om tilladelse
Når der ønskes en tilladelse i henhold til ovenstående regler, skal ansøgning, vedlagt den nævnte
dokumentation, indsendes til Færdselsstyrelsen (fstyr@fstyr.dk eller Adelgade 13, 1304 Køben-
Medd. nr. XXXX Side 3
havn K). Det skal fremgå af ansøgningen, om den omhandler en enkelt bil (opgivet ved stelnum-
mer) eller flere biler, angivet ved fabrikat, model og variantbetegnelse samt kendetegn i VIN-
koden. I sidstnævnte tilfælde anføres desuden det forventede antal.
Færdselsstyrelsen skriver – efter gennemgang og accept af den tilsendte dokumentation – en tilla-
delse, der skal medbringes til første syn ved en synsvirksomhed af den ombyggede bil.
5. Ikrafttrædelse
Meddelelsen træder i kraft den xx. maj 2009.
Ethvert køretøj kan dog straks godkendes i overensstemmelse med de ovennævnte regler.

Færdselsstyrelsen, den 27. april 2009

Ib Rasmussen

-------------------------------------------
T: 60350036 - Brug for hjælp til din mac? http://duckshouse.dk
(permalink) duck Member
Skrev for 15 years siden | | | |

ovenstående er nye regler der forventes vedtaget snart.

-------------------------------------------
T: 60350036 - Brug for hjælp til din mac? http://duckshouse.dk
(permalink) t2Finn Member
Skrev for 15 years siden | | | |

http://www.youtube.com/watch?v=hWPiUd9nMWA og http://www.youtube.com/watch?v=o8icjqlXI3g&NR=1 Se lige på nr pladen MIB?

-------------------------------------------
(Er du fuld så tag bussen hjem)
T1 splitbus 1967 1.6 L
Vw Polo 2013

Reply

You must log in to post.