Jeg har en Karmann Ghia type 14 med saxomat gear. Det er tre-trins versionen fra 1968.
Den kører bare uden nævneværdige problemer og det er utroligt behageligt at køre med.
De problemer jeg har haft, har været fejljustering af ventilen for tilkobling (een skrue i motorrummet), som
stod helt i skoven da jeg købte vognen og utætte vaccum slanger (de originale slanger holder kun i 30 år).
Der er en koblingslamel som i en standard kobling, men da man kun skifter gear yderst sjældent (man kan
sagtens starte fra stillestående i højeste trin med mindre man gerne vil "først fra start"), slides den kun
langsomt.
Jeg vil gætte på, den holder 80 gange så lang tid som en standard kobling, jeg har aldrig skiftet min,
den var ikke ny da jeg købte vognen for 20 år siden og den er stadig ikke bare halvt slidt.
Servo "motoren", som trækker koblingsarmen har en gummi-bælg, som ældes og kan revne så man ikke kan skifte gear.
Man har indtil videre kunnet klare en reparation af dette med en solid cykellap, eller simpelthen udskiftning
af servomotoren med en anden, sommetider har man endog kunnet købe en
ny (lidt kostbar), men senest er der kommet reparations-sæt med helt
ny bælg og fastgørelsesring så en reparation af denne fejl er klaret på en time inkl. ølpause.
Min er stadig den originale og er i fin stand efter små 400.000 Km. men jeg kunne
finde på at medbringe et rep. sæt på ferieture.
Der er et par gummi-plade-ventiler i styreventilen i motorrummet.
De skal naturligvis være i orden. Jeg har repareret på flere vogne med denne type
gear men har aldrig set disse gummi-plader skabe problemer. Det kan dog
naturligvis ikke udelukkes, at det kan ske.
På type 1 sidder der vacuum og vædske beholdere i bagskærmene, bag baghjulene. Disse bliver naturligvis
angrebet af rust osv. og må efterses/repareres/udskiftes(/galvaniseres!).
På Karmann Ghia Type 14 sidder vacuum beholderen inde i bagskærmen bag højre sidebeklædning i
motorrummet, altså i tørvejr og bliver højest lidt støvet og vædskebeholderen sidder til højre i motorrummet
så de holder i 400 år.
Det er fedt at kunne spise en stor vaffelis mens man cruiser i København centrum.
:-)
Martin