Mit VWnet

Har du ikke en konto endnu? Få mere ud af VWnettet, opret dig som bruger her og nu - helt gratis...
Shoutbox
16:47 Stæger: Olietrykskontakt
22:03 t2pickup: jacob mener 411 kun er 1700 og 1800ccm ej 2000ccm
16:30 Gollum: stelnummer der starter med 134 hvad betyder det?
13:44 JAN_VW VW-BOBLE ØSTER TØRSLEV: gearkassekoder ??
09:13 Jacob: Findes Typ.4(411) med en 2,0 motor?
09:13 Jacob: finde Typ.4(411) med en 2,0 motor ?
09:15 iversen20: Buggy

Du kan se seneste shout historik her...
Sponsorer
Hovwdiaudi
Kit og buggy service
Get back on track
Classic vw parts

  En historie fra de varme lande

Tags:

(permalink) Bay71 Member
Skrev for 15 years siden | | | |

Nu føler jeg at det er min tur til at dele en VW historie her på nettet efter at have læst masser af interessante tråde.
For nogle år siden købte jeg en '71 camping bus af Mulle, og efter at have skiftet motoren og ordnet rust (her fik jeg hjælp af Scharling, tak igen, hvis du skulle læse denne tråd), blev den synet og fik plader på.
Jeg kørte 5000 km. i den og blev tryg ved tanken om at tage på en længere tur.
I Juli i år kørte min kærest, mig selv og vores 2 årige søn så ud i verden i vores bus. Den første prøvelse kom da vi ramte Kassel bjergene i tyskland, her måtte vi ned i 3 gear, og holdt en march hastighed på ca. 60. Herefter var vi klar på alperne da blinklyset satte ud. På et værksted fik jeg et nyt blinklys relæ, det kostede ikke noget, da han syntes at det var en flot bil vi havde..
Dagen efter tog vi over alperne, vi kørte gennem de tunneler som Garmin mente vi skulle bruge, og der var ingen større stigninger.
Planen var at køre til Garda søen, men en uheldig indtastning i Garminen sendte os ca. 200 km væk fra vores destinatition, og vi endte i Lignano Sabbiadoro, ved adriaterhavet, hvor vi blev i flere dage. Fantastisk sted.
Herefter kørte vi til Firenze, der var 37 grader varmt, så vi skyndte os ud til kysten på den anden side. Her rendte vi ind i et bjergområde, hvor vi ad små veje ofte måtte køre i 1. gear. Motorbremsningen syntes jeg lød lidt for voldsom i første, så jeg brugte pedalen en del her. Det var meget varmt, og da vi endte nede i dalen efter en lang nedkørsel virkede bremserne ikke mere. Det var kun bagbremserne der fungerede. Heldigvis var der en dejlig strand, som kæresten og ungen kunne hygge sig ved, mens jeg vandrede til den nærmeste by, hvor der lå en mekaniker. Her købte jeg noget bremsevæske, og aftalte at hvis jeg ikke kunne fixe den selv ville jeg ringe. Da jeg kom tilbage virkede bremserne på magisk vis igen.
Jeg skiftede dog bremsevæsken alligevel, en ting der stod på min lite inden jeg tog afsted, men som jeg ikke helt nåede. Herefter havde vi nogle fantastiske dage ved middelhavet, og kørte til Barolo og fik fyldt vognen op med vin.
Her lagde jeg mærke til at dynamoen larmede ved lave omdrejninger, og ligesom vibrerede. Jeg tænkte at det måtte være nogle lejer indeni der var røget, og at nu skulle vi hurtigt hjem.
Vi kom til alperne hvor der var en lang kø ved en tunnel og valgte at tage den gamle bjergvej. Her måtte vi ned i 2. gear, og her var jeg sikker på at vi havde den stærkeste motor i verden. Vi trak i hvertfald en kø på ca. 3 km.
Jeg bemærkede at olie standen var begyndt at dale lidt, så jeg købte en liter på en tankstation hvorefter vi begav os ud på de tyske motorveje.
På vejen derned havde vi holdt os på en marchhastihed på omkring 100, men den blev stille og roligt rykket til 120 da vi nærmede os Danmark.
141 km fra Berlin gik det galt.
En tikkende lyd startede, og efter ca. 5 sek. var den øredøvende hvorefter, jeg koblede ud og kørte ind til siden.
Kabinen fyldes med røg gennem de ellers lukkede luftkanaler, og kæresten redde ungen ud, men jeg fumlede rundt efter brandslukkeren.
Jeg åbnede lågen til motoren, men der var intet at se. Checkede olien, men der var ikke noget. Vi ventede en halvtimes tid, men det var sket. Motoren sad fuldstændig urokkeligt fast. Så kontaktede vi SOS international. 4 timer senere havde vi en spritny Passat til at komme hjem i og 5 dage senere kom der en flink tysker og afleverede bussen på vores hjemadresse.
Vi sov i bussen alle dage, flere gange hos privatpersoner hvor vi parkerede uden for deres hus, og også på campingpladser.
Alt i alt en dejlig spændende ferie som jeg syntes jeg ville dele med jer.
Nu har jeg vinteren til at få repareret bussen, til vores næste VW bus eventyr.
Der kommer nok nogle tråde senere vedr. motor renovation, men nu må denne gøre det.

Magnus
KBH NV

p1030644.jpg
p1030835.jpg
p1030449.jpg
p1030444.jpg
p1030458.jpg

-------------------------------------------
Mail:magnusdreyer snabela hotmail.com
Tlf: 40405554
(permalink) Rasser Member
Skrev for 15 years siden | | | |

Lyder som en drøm der er blevet levet ud. Dejlig historie!

-------------------------------------------
1966 Type2, 1957 Karmann Ghia
(permalink) Peter Member
Skrev for 15 years siden | | | |

Super historie!
Sad lige drømte om en lignende tur med hele familien forleden dag. Dejligt at høre at det kan lade sig gøre:-)
/peter

-------------------------------------------
63_T1_Ragtop, 71_T2
(permalink) trump Member
Skrev for 15 years siden | | | |

god historie, og lyder som en god tur trods alt.kan godt lide den med fejltastning af gps.
gør mig selv i det, og kan også hygge mig hvor vi nu lander.

må sa..... på sådan en tur med blæser igen.

tak for historien.

-------------------------------------------
alt er til salg altid.22912274.

trump1@webspeed.dk
(permalink) Løhndorf Member
Skrev for 15 years siden | | | |

God historie med en lidt ærgelig slutning. Må vi ikke se lidt flere billeder af den dejlige bus?

Mvh/Søren

-------------------------------------------
1972 crossover bay camper
http://www.vwclubfyn.dk
http://vwnettet.dk/topic/160817/page/6
(permalink) Bay71 Member
Skrev for 15 years siden | | | |

Jeps, her er nogle fra vesterhavet.

-------------------------------------------
Mail:magnusdreyer snabela hotmail.com
Tlf: 40405554
(permalink) Løhndorf Member
Skrev for 15 years siden | | | |

Skøn bus. Lidt nysgerrig. Ved du om den har fået ny front på et tidspunkt?

Mvh/Søren

-------------------------------------------
1972 crossover bay camper
http://www.vwclubfyn.dk
http://vwnettet.dk/topic/160817/page/6
(permalink) Mette Administrator
Skrev for 15 years siden | | | |

Det lyder som en rigtig god tur.. trods de små skavanker I oplevede.

-------------------------------------------
~Mette
(permalink) hendrixxx Member
Skrev for 15 years siden | | | |

fantastisk historie....moralen må være at hvis du opdager den unormal raslen eller vidration, så skal det fikses med det samme :-)

Var det remmen der knækkede eller var det remhjulet til dynamoen der der var færdigt=minus køling?

-------------------------------------------
Pick-up Jens- NEJ tak, Knabstrup, http://vwnettet.dk/topic/159616
(permalink) luffe Member
Skrev for 15 years siden | | | |

Det er dejligt at se at den stadig kører rundt på de danske veje.
Jeg var omkring år 2000 i Søby for at se på den.
Den var dengang til salg i den blå avis, og lød til at være det jeg søgte.
Den kostede 26000, og havde omkring 1 år tilbage til syn.
Vi valgte dog ikke at købe den dengang, da der var flere mekaniske defekter og noget mere rust end sælgeren havde oplyst mig om, samtidigt kostede en bus dengang ikke nær de mange penge som de gør idag, så den lå i den lidt dyre ende.
Her er det billede der var sat i den blå avis dengang, desværre kan man ikke se hele nr. pladen, men jeg er næsten helt sikker på at det er den samme bil, dog uden reservehjulet i fronten.
Held og lykke med vinter reparationen.

Mvh Luffe.

bay 71.jpg
bay 71.jpg

(permalink) Bay71 Member
Skrev for 15 years siden | | | |

Søren: Såvidt jeg har forstået er det en overgangsmodel der er født med denne front.
hendrixxx: Det var mangel på rettidig omhu, og som du ganske rigtigt gættede, var det remhjulet til dynamoen den var galt med.
Luffe: Helt sikkert den samme bus, og hjulet foran har jeg pillet af, da der er plads til det under forsæderne. Jeg købte den i Holstebro (mener det var 2006) og der var den endnu mere rusten.. men også billigere.

-------------------------------------------
Mail:magnusdreyer snabela hotmail.com
Tlf: 40405554
(permalink) Løhndorf Member
Skrev for 15 years siden | | | |

Vores er også en overgangsmodel, men med gammel forende og ny bagende. De har nok bare brugt de dele der lå på hylderne hist og pist.

Men det er da fedt at eje en model, der er lidt for sig selv.

Mvh/Søren

-------------------------------------------
1972 crossover bay camper
http://www.vwclubfyn.dk
http://vwnettet.dk/topic/160817/page/6
(permalink) kenny19821 Member
Skrev for 15 years siden | | | |

det er ikke en årgangs model der er sat ny front på den da en 71er stadig er en ren early bay(dov med ny undervogn med skiver i for)

forskelden på din søren og hans er baglygter, luftindtag, og skærmkanter i for

den skal ha samme front som din søren

super fed bus

hvad anggåt tank klappen ved jeg ikke for den mener jeg kun siden midt på i 67-68 bay derefter mener jeg den er rykket tilbage??????

den må da være født som en de luxe bus eller hvad

-------------------------------------------
Kenny
Vw T2 Early Bay Westy 1969
(permalink) t2pickup Member
Skrev for 15 years siden | | | |

den er en 241 de luxe. fra 71 født earlybay. påsat nyer front. så på den og tjekket den igemmen. mener det var det sidste skagentraf. da mulle var ejer. en fin bil. og især til prisen. dengang og i dag.

-------------------------------------------
tlf.40528995 8250 skæring Type2 camper/bus 72er. t2pickup@gmail.com

Reply

You must log in to post.