En reduktionsventil er en ventil der reducerer et tryk. Man burde måske kalde det en reguleringsventil.
Oliepumpen kan lave ekstremt meget tryk hvis den fik lov. Så meget at oliefiltre og lukkepropper bare ville blive skudt ud.
Derfor indbygger bilfabrikkerne en ventil til at regulere olietrykket. På en VW sidder den bagest i blokken, nedefra i venstre side med en stor skruetrækkerkærv.
Deroppe sidder en fjeder og et stempel. Hvis dette stempel ikke kan bevæge sig virker ventilen ikke. Hvis den sidder fast i lukket tilstand vil trykket være for højt og omvendt hvis den sidder fast i åben tilstand.
Samme ventil virker også som termostat på en VW. Når motoren er kold og olien er tyk åbnes ventilen så meget at olien ikke kommer igennem oliekøleren. Når motoren bliver varm, trykket falder lidt og olien ledes så igennem oliekøleren.
Her går det så galt når folk indbygger større oliepumper fordi den så kan holde ventilen åben ved varm olie også. Så brænder motoren i værste fald af fordi man i den bedste vilje har sat en "bedre" pumpe i.
Efter august 1970 indbygger VW en ventil mere i højre motorhalvdel henne ved svinghjulet der skulle holde mere tryk på hele motoren.
Ingen grund til at undskylde. Det er rart med nogle tekniske spørgsmål, i stedet for spørgsmål om hvilke fælge vi andre syntes er "fede"