For lidt over 4 år siden solgte jeg min 1303 som vi have brugt som dagligdagsbil i ca 3 år. Den gang var jeg sikker på at jeg nok ikke skulle have sådan en igen.
Men, den har jeg så måtte æde i mig igen, for i garagen (udestuen) står der nu en svensk solgt 113 fra 61 (reg. første gang 1/1-62)
Planen denne gang er dog ikke at den skal bruges til dagligt transportmiddel, men som hobbybil 2.
Der kommer dog nok til at gå lidt inden jeg kommer så langt, jeg tror at den er i en stand så man kunne lave bremser og rulle den til syn, men desværre er tiden ved at komme hvor den skal have turen, igen! Tidligere har en eller anden svensker "renoveret" den, det skulle han nok have fået nogle andre til at gøre.
I løbet af nogen tid vil bilen blive skildt ad og lavet fra bunden, og med lidt held og en god gang arbejde er den på danske plader og veje en gang i 2012-2013?
email: flemming@erkongen.dk