Hej.
Nu vil jeg høre om det bare er mit almindelige held, eller om der er andre der blir udsat for lignende ting.
For godt 4½ år siden, ret kort tid efter at PP blev lanceret tilmeldte jeg mig systemet, fordi det var nemt når man handlede med privatkunder i udlandet. det gik osse godt nok, - i ca. 6 mdr. Så pludselig en dag var min konto blevet tømt, og ikke af mig. (Ca. 16300 kr.) Jeg kontaktede PP/Ebay og bad om en forklaring og henviste iøvrigt til deres "forsikringer" om at systemet var sikkert at anvende. Det eneste jeg fik ud af det, var en masse ævl om at jeg havde anvendt PP "de forkerte steder" sagt på dansk, at jeg havde betalt pornografisk materiale med systemet. (Hvilket jeg ikke havde, og kunne bevise det) enden på historien blev, at jeg pudsede min advokat på dem. efter ca. 4 mdr. accepterede de at dække 60% af beløbet. Og jeg ved ikke hvordan de kom til det resultat. men advokaten mente, at det var nok dertil vi nåede og ikke længere. Så det accepterede jeg omend noget sur i skralden. men lukkede så min PP konto.
For 3 mdr siden blev jeg så kontaktet af Ebay igen, hvor de spurgte om ikke jeg skulle ha en konto igen, for "nu var deres sikkerhed meget bedre end det nogensinde havde været" Det kunne ganske enkelt ikke lade sig gøre at snyde mere. Nå, jeg tænker at så opretter jeg en skyggekonto, således at der aldrig står andet end nogle få kr. på den. Så kan det jo ikke gå helt galt. her 2½ mdr. senere har jeg KUN brugt kontoen til indbetalinger, INGEN udbetalinger. Og nu ser jeg så, at PP kontoen lige er blevet tømt igen. Denne gang stod der så kun kr. 65,25 på den, fordi jeg netop har tømt kontoen jævnligt. Så har man "behændigt" ladet 0,50 kr stå, så kontoen ikke gik i 0.
jeg har lige skrevet til PP/Ebay og spurgt dem hvad de har tænkt sig at gøre ved det. Jeg er lidt spændt på hvad deres forklaring er denne gang. Ikke at jeg forventer at få noget ud af det. Men de får ikke flere af mine penge. Det er sikkert.
T