Holmer, du ved en forfærdelig masse om busser. Tror du skal holde dig til det.
Der findes 3 forskellige "F" blokke.
En gammel model "B5" fra 08/65 til ca. 08/67. Den går man helst udenom, medmindre det SKAL være matching numbers.
En mellem model fra 04/67 (Der overlappes i modeller) til ca. 08/68. Denne model kendes på, at den har 8 mm støtter til oliepumpen, men små kanaler og kører med oliekøler inde i blæsehuset.
En sen model fra ca. 05/68 til 08/70. Denne model har dobbelte reduktionsventiler og store oliekanaler. Hvis ellers blokken har overlevet fornuftigt og ikke er blevet "glass like" Det gør de, hvis de har været rigtig varme lidt for mange gange, og holder mål, er det en OK blok at arbejde videre med til mildere projekter.
"Mellem modellen" er som udgangspunkt en OK blok. Det er dog de færreste der holder mål, og mange af dem er skæve. (Lægger ikke ordentlig sammen omkr. hovedlejerne) Men igen, hvis de har overlevet og holder mål, eller måske lige skal have en flugtboring for at være fjong, så er den osse OK at bruge til mildere projekter. Denne type blok kan man med fordel bore hovedkanalen op til 10,5 mm på, samt forstørre/tilpasse de resterende kanaler. så kan man osse med god samvittighed opgradere oliepumpen til en hi flow 21 eller en 26 mm. sammen tilpasning af reduktionstrykket selvfølgelig. Derved får man en væsentlig bedre forsyningssikkerhed til hele motoren, som jo netop var en af de svage punkter ved denne motor.
1300 F toppe har kun 33/30 mm ventiler mod 15/1600érens 35,5/32 mm ventiler. Hvis man monterer F toppe på en 1600 vil man få en meget "1200 agtig" motorgang. Altså pænt moment fra tomgang til ca. 2700 omdr. Så sker der lissom ikke så meget mere. Max effekt vil bla. være afh. af CR., men vil ligge omkr. 45 - 46 hk v. ca. 3700 omdr. med 13/1500 indsugning.
"Fornuftigt plan" Hvad er det (?)
At bygge med flest mulige dele fra den oprindelige motor, og lade resultatet blive derefter.
Eller, at tænke sig lidt om, og bruge pengene med fornuft, og få et resultat der rent faktisk leverer varen.
Jeg spør´bare, for at få en ide om, hvad det er du vil.
T