Hey,
Jeg synes lige jeg ville dele en semi vw-relateret oplevelse med jer fra min påske. I forbindelse med "smukkesering" af aluminiums(?!) delen af blæsehuset på en T4 motor, valgte jeg at bruge en vinkelsliber med flapskive(dem med sandpapir) til at rette overfladen af med. Noget jeg har set mange andre gøre, så på med maske, briller og ørepropper og afsted det går! Efter nogle minutter er jeg tæt på at være færdig og skal lige slibe et sidste hjørne. Her sidder der der en lille stift af jern, denne sliber jeg blot hen over...
...dumt...
Enten er blæsehuset på en T4 ikke alu(magnesium?) eller også er aluminium mere brandfarligt end jeg troede. ALT mit tøj, mit hår, min maske, ja det virker som om ALT, incl luften omkring mig antænder eksplosivt! Det går lynhurtigt og det er utrolig varmt! ikke bare et "normalt hul i bukserne ved brug af vinkelsliber"-varmt, men som at være inde i en stjernekaster...
Jeg får, heldigvis, flået tøjet af og slukket håret(!) og kommer ind under bruseren mens kæresten ringer 112...
Resultatet var 1. grads forbrændinger i hovedet, ansigtet, ørene, brystkassen, maven og min højre arm. Dertil pletvis 2. grad samme steder samt højre hånd 100% 2. grade. Det har betydet et par uger på hospitalet og oceaner af morfin(uden det fjerner den voldsomme smerte vel at mærke, det gør den blot udholdelig!)...
Så gutter, pas på jer selv derude! Det kan gå galt på et splitsekund, også selvom man selv synes man har styr på skidtet!
I får lige et enkelt billede, resten er vidst ikke passende til dette forum...