Mit VWnet

Har du ikke en konto endnu? Få mere ud af VWnettet, opret dig som bruger her og nu - helt gratis...
Shoutbox
16:47 Stæger: Olietrykskontakt
22:03 t2pickup: jacob mener 411 kun er 1700 og 1800ccm ej 2000ccm
16:30 Gollum: stelnummer der starter med 134 hvad betyder det?
13:44 JAN_VW VW-BOBLE ØSTER TØRSLEV: gearkassekoder ??
09:13 Jacob: Findes Typ.4(411) med en 2,0 motor?
09:13 Jacob: finde Typ.4(411) med en 2,0 motor ?
09:15 iversen20: Buggy

Du kan se seneste shout historik her...
Sponsorer
Hovwdiaudi
Kit og buggy service
Get back on track
Classic vw parts

  Breatherbox? Vacum i motor eller?

Tags:
No tags yet.

(permalink) NYBOE Member
Skrev for 10 years siden | | | |

Er ved at lave en breatherbox, da jeg har fået fortalt at en smule undertryk i motorblokken kan forhindre at den begynder og dryppe, jeg ville lave en alu box, som har en slange ned til der hvor den org benzin pumpe normalt sidder, og en slange over til der hvor der er olie påfyldning, de 2 slanger føre jeg op i alu boxen, fra boxen føre jeg en slange ud til begge karburatorene.
Vil det virke eller er jeg helt ved siden af?
Kommer der for meget vacum i motoren?
Skal jeg kun nøjes med at suge i blokken et sted?
Skal jeg evt sætte et lille luftfilter på alu boxen så den ikke suger for meget i motoren?

Eller skal jeg finde på noget helt andet? Håber der sidder nogle kloge hoveder der kan hjælpe!

Nyboe

(permalink) Rasser Member
Skrev for 10 years siden | | | |

Som minimum bør du i hvert fald lave nogle spærre plader mellem olie og luft delen, altså så olietågerne bliver fanget på de spærreplader, istedet for bare at lade der være fri bane mellem karburator og motorslangerne. En oliefælde tror jeg de kloge kalder det?
Ellers synes jeg såmænd ideen er ok, men generelt er der meget uenighed om emnet :-)

-------------------------------------------
1966 Type2, 1957 Karmann Ghia
(permalink) Rasser Member
Skrev for 10 years siden | | | |

Jeg gjorde som på billede. Der var et stort luftfilter i toppen (som for ca hver 3-4000km skulle renses, da de blev helt lukket af olie og støv). Tror filteret var 35mm. I den nedre del var der så slanger til motoren, nogenlunde som du beskriver. Det fungerede bare perfekt, og den skød ikke olie op gennem filteret så det svinede rundt med olie.

Hvis jeg skulle lave det om igen, så tror jeg at jeg ville lave et låg på kassen som kunne demonteres, og så nede i toppen af kassen ville jeg lave en perforeret plade hvorpå jeg ville montere nogle af de store stålsvampe. Så kunne man komme til at rengøre det, eller skifte svampe. Hvis der var behov for det, og svampene ville fungere perfekt som det sidste lag "oliefælde", men stadig med mulighed for at trække vejret.

dsc01589.jpg
skrmbillede 2014-10-20 kl. 16.18.23.jpg

-------------------------------------------
1966 Type2, 1957 Karmann Ghia
(permalink) Type411 Member
Skrev for 10 years siden | | | |

http://vwnettet.dk/topic/159640

(permalink) NYBOE Member
Skrev for 10 years siden | | | |

Go ide med støvfang!!! Men sker der noget hvis der kommer vacum i motorblokken?

(permalink) Frank_Andersen Member
Skrev for 10 years siden | | | |

Der skal være vacuum i krumtaphuset. Har du ikke læst mit gamle indlæg som der henvises til?

-------------------------------------------
Jeg beklager, men nogle af billederne er taget med et Canon spejlreflekskamera.
(permalink) NYBOE Member
Skrev for 10 years siden | | | |

Jo men der beskriver du også at V8 erne suger gennem små filtre på topdækslerne, er det så osse det der er bedst for en boxer? Hvor er det bedst og sætte det lille filter? Hvor den org benzin pumpe normalt sidder? Eller ved oliepåfyldning? Eller dækslerne? Eller behøver den overhoved filter?

(permalink) OvalerLars Member
Skrev for 10 years siden | | | |

I forlængelse af Frank's udmærkede indlæg der linkes til længere oppe, kan man læse følgende ret grundige indlæg på ShopTalkForum: http://www.shoptalkforums.com/viewtopic.php?f=15&t=118958&hilit=oil+catch

Der finder man desuden følgende diagram man kan lade sig inspirere af:

dualkrankventdrawing.jpg

-------------------------------------------
Ovaler1957@gmail.com
(permalink) Rasser Member
Skrev for 10 years siden | | | |

Det kan godt være at det er fint til varmt cali klima, men husk nu på vi er i DK!
Når jeg siger det, så er det fordi jeg kan se at de monterer en Porsche style oliepåfyldning/breathertower, og derfra kører de så slanger videre over til en lille breatherbox monteret midt på blæserhuset.
Jeg havde selv en lignende opsætning på min type4 motor, og der fandt jeg ud af at der var en svaghed i den opbygning. Ihvertfald i vores klima. Der skete simpelthen det at der i slangen fra mit porsche style breather og op til den anden åndeboks blev dannet oliemayonaise. Som jeg ser det, så sker det simeplthen fordi temperaturen når at falde så meget at olie/vand når at kondensere inde i slangen. Så ca. hver sæson måtte jeg have slangen af og rense den igennem fordi den var ved at blive stoppet til med snask.
Jeg kørte også min bil meget i de tidlige og sene forår/efterårsdage. Det kombinereret med en motor der var overkølet (jeg kørte med den brede mølle i blæserhuset - uden at have doghouse monteret), gjorde selvfølelig heller ikke at det var nemmere at få ordentlig drifttemperatur på motoren på de kolde dage (kørte uden thermostat).
Men uanset så synes jeg bestemt det er noget man bør være opmærksom på når man planlægger rørføringen på sit åndeboks setup.

Desuden er jeg er ikke vild med slanger fra ventildæksler, jeg har aldrig haft andet end besvær med det, og er siden gået over til at at lave ekstra ventilation i selve krumtaphuset, og det har vist sig bare at virke helt perfekt.
Da jeg kørte med min første 1914 og havde slanger til ventildækslerne, der kørte det fint når man holdt den under 6000omdr, men så snart den kom op til de 7000 lidt mere end regelmæssigt :-), så blev åndeboksen (den lille model som vist i linket på blæserhus) fyldt med olie så det svinede i motorrum (jaja, den blev da kørt hårdt, men så fandt man også alle svaghederne hurtigt ;-)). Min løsning blev at droppe ventildækslerne og tilføje en ekstra studs på krumtaphuset. Det virkede for mig.

Summasumarum - jeg ville lave minimum 2x 1/2" studser (med godt hul i - der er forskel på fittings!), og føre dem op i bunden af en åndeboks med skilleplader i (og muligvis stålsvampe filter el.lign. som tidligere nævnt). Fra toppen ville jeg så føre ud til luftfiltrene. Csp laver en ok boks der kan dette - http://csplink.de/uC9GdwH7eU
Husk at lav føringen af slangerne således mellem motor og åndeboks at olien har frit tilbageløb, og så der ikke bliver lavet en "vandlås".

En anden ting der er værd at bemærke det er at VW også selv har opgraderet i tidens løb. Se på nogle af de seneste oliepåfyldinger, der er "ånderøret" meget meget større end på de tidlige modeller. Langt de fleste lettere tunede gade motorer ville sikkert med fordel kunne nøjes med sådan et setup.
De VW ånderør med størst diameter, begynder at nærme sig den dimension som Porsche 356 har brugt fra starten af deres egne udviklede motorer (1956->)

-------------------------------------------
1966 Type2, 1957 Karmann Ghia
(permalink) Frank_Andersen Member
Skrev for 10 years siden | | | |

Da jeg var i lære var det helt almindeligt at slangerne skulle renses for mayonaise ved serviceeftersyn.
Bare lav det som VW selv har gjort på indsprøjtningsmotorerne. Så virker det.

-------------------------------------------
Jeg beklager, men nogle af billederne er taget med et Canon spejlreflekskamera.

Reply

You must log in to post.