Sad lige og rodede med nogle af mine gamle VW billeder og fandt så nogle af mit gamle projekt.
Som det ses var det en type 3 variant.......selvfølgelig en 69er.......kortnæse, skivebremser, 12 volt, IRS, Golf GTI kabine, 1900 Type 4 motor og og og.
Som så mange andre type 3 ere så den meget tilforladelig ud, lige indtil den blev skilt ad......så brød helvede løs.
Jeg havde aldrig svejset mere end et par lapper på en gammel bus jeg havde, og selvom min kammerat som hjalp mig med pladearbejdet havde lavet store rustopgaver før, så tog det noget tid før vi blev os selv igen ovenpå denne opgave.
Som det kan ses lykkedes det dog til sidst at få en bil ud af den igen.
Det sidste billede er af bilen er taget oppe i Helsingør på vej til BugRun.
Senere solgte jeg bilen til Rune (Fastoldvw).
Idag er bilen blevet malet grøn metallic.......og er iøvrigt med jævne mellemrum til salg på VW nettet.
Efter at have renoveret denne bil besluttede jeg mig for at hvis jeg nogensinde skulle kaste mig ud i et nyt projekt, skulle det være en rustfri, eller ihvert tilfælde tilnærmelsesvis rustfrit udgangspunkt.
Da jeg så noget senere så den gule 412er på det sidste billede på et træf i Tyskland, så vidste jeg præcis hvad jeg ville........og det var så i 96.
Hilsen Frank