Mit brandslukning er købt via http://www.firetrace.dk/, det er beregnet til at sidde i et motorrum.
Slangen er specielt udviklet til formålet, hvis temperauturen kommer over 120 grader så sprænges der et hul i slangen og branden skulle gerne slukkes så. Og flasken skal ikke rystes som en almindelig slukker normalt skal.
Bagbremserne kommer fra Willwood i USA, dog var calibre i rest ordre så har købt Golf4 calibre i biltema og fundet nogle brugte bremseåg hos den lokale autoophugger.
Alt er bolt on så kan altid skifte tilbage til det originale en dag. Har TUV godkendelser på det hele.
Fik hentet tanken fra maleren i fredags, sikken et døje med at få den monteret i bussen igen. Kunne huske fra da Rasser og mig selv tog den ud at den skulle skrå ind igen men den ville sku ikke på plads. Måtte ringe til Rasser og fik bekræftet at jeg huskede rigtigt når jeg mente den bare skulle ind koste hvad det ville. Fik givet bunden og spændbånd gummi og maste en time med den. Med 2 venners hjælp kom den pludselig ind, spørg ikke hvordan men med et tæppe omkring kunne den tåle en del skub. Har købt ny benzinmåler til 1300,- dk kr for at sikre mig at den er ok.
Fik lige taget billeder af dører og klapper som havde fået første lag maling hos maleren, håber at få dem retur i denne uge.
Nye lejer, pakninger o.s.v. er monteret i bag akslen, at montere trækakslen i gearkassen sammen med de små ”klodser” i gearkassen drillen sku en del inden vi fandt løsningen med at sætte akslen i gearkassen som det første.
Var på loftet og finde mine nye forlygter frem, endelig skal de snart gøre nytte.
Er ved at få borret huller til div instrumenter oppe i ventilationsklappen, mangler dog lige det rette kopbor.
Har fundet flanger og rør frem til at kunne få dem svejset sammen til korte rør til udstødningen og fik lige rør til at lave udstødningen med, puha det skal nok blive et stort arbejde. Det store spændbånd til generatoren er poleret op.
Har fået stor hjælp af min ven Mikkel til tingene, når man er 2 er alt sammen meget sjovere.
Har kæmpet det meste af søndag eftermiddag med ledningsnettet. Puha det er ikke let når alle ledninger ligner hinanden, der mangler relærer o.s.v. Har fået styr på det meste men der er en del spøgelses ledninger som Rasser har lovet at hjælpe mig med her i ugens løb.
Mvh jesper