Min tur hjem fik mig til at savne min forrige vandkølede skønhed.
Så det første jeg gik hjem og lurede på var varme. Min første indskydelse var varmekasser. Men ak. Mine J-rør er svejset på udstødningen og da pengene er små for tiden var der andre vigtigere projekter:
12 Volt!
Efter en hurtig søgning her på vwnettet besluttede jeg mig for at kontakte en gammel kending fra lokalområdet. Han havde alle sagerne og fluks var en handel i stand.
Hjem og rive lortet fra hinanden. Det viste sig i min kådhed at jeg havde stolet blindt på manden da han påstod at der var indbygget laderelæ i maskinen. Det var der ikke! Så jeg måtte i gemmerne og finde noget brugbart. Efter en hel aften i garagen fandt jeg frem til at generatoren var defekt. Lånte kul - intet hjalp det.
Med videre var tændspolen og viskertrækket også defekt. Vi må vist have gang i en retur ordning...
Jeg fik så fat i Rene_Jensen fra Bjerringbro - jeg havde tidligere talt med ham vedrørende det, nu kuldsejlede, varmekasse projekt. Og den mand har jo alt.
I forbindelse med en tur til Odense lørdag slog jeg forbi ham og hentede et viskertræk, et laderelæ og en 12 Volt Dynamo (René fik mig overbevist :D )
I med det og efter noget baksen frem og tilbage: Voilá 12 volt på kareten!
Så i Biltema og bruge en formue på pærer. Omkring 400kr blev det til.
På lageret står der en gammel 65'er som bliver hugget op på et tidspunkt. På denne sad der en Hella baklygte. Javist, den skal da på vognen! Skal dog lige have fundet ud af hvad jeg gør med baklyskontakt osv.
Billeder!