Mit VWnet

Har du ikke en konto endnu? Få mere ud af VWnettet, opret dig som bruger her og nu - helt gratis...
Shoutbox
16:47 Stæger: Olietrykskontakt
22:03 t2pickup: jacob mener 411 kun er 1700 og 1800ccm ej 2000ccm
16:30 Gollum: stelnummer der starter med 134 hvad betyder det?
13:44 JAN_VW VW-BOBLE ØSTER TØRSLEV: gearkassekoder ??
09:13 Jacob: Findes Typ.4(411) med en 2,0 motor?
09:13 Jacob: finde Typ.4(411) med en 2,0 motor ?
09:15 iversen20: Buggy

Du kan se seneste shout historik her...
Sponsorer
Hovwdiaudi
Kit og buggy service
Get back on track
Classic vw parts

  Splitbusferie Europa 2012

Tags:
No tags yet.

(permalink) Clausenvw Member
Skrev for 12 years siden | | | |

Jeg vil gerne med nedenstående fortælle om vores sommerferie i år,
i håb om at en masse andre også fortæller om deres fede oplevelser i deres luftkølede køretøjer

Den ustabile sommer i Danmark, har sendt masser af danskere sydpå til sikker sol, og vi gjorde det samme.
Men at vi lige skulle gøre det i splitbussen, var lidt spontant, og uden absolut nogen planlægning.
Det gjorde det hele lidt spændende, vi kørte bare ud i det blå, så måtte vi se hvor vi endte....

Dag 1 : 380 Km
En sen start fra DK til Tyskland vi ramte grænsekioskerne sammen med en million andre danskere over middag
3 timer gik der med at proviantere ved grænsen, helt vildt !
Vi nåede derfor ikke langt ned i Tyskland inden lysten til at "campe" meldte sig.
Vi fandt en campingplads i Soltau, som havde fixe autocamper pladser man tjekkede ind på med automat.
Fine pladser med flisebelagte terrasser til hver bås, og gode toilet/bade forhold.

Dag 2 : 450 Km
Vi kørte ned gennem Tyskland til vi nåede bakkerne, og drejede ind i landet til området ved Würtzbürg.
Et flot landskab med mange bakker og små bjerge, og her prøvede vi første gang lidt bjergkørsel i små landsbyer med meget
smalle gader med op til 6% stigninger, lidt spændende.
Vi fandt en forholdsvis ny privat campingplads indrettet i nogle gamle ruiner, den var super og med meget flotte badeforhold.
I byen om aftenen faldt vi i snak på den lokale Bierstaube, hvor vi fik lækker mad.

Dag 3 : 400 Km
Efter lidt kørsel i bakkerne, så vi pludselig en masse bobler og type 3ér til salg i en lille by.
Straks vendte vi om og kørte ind på pladsen. Det viste sig at være den sydtyske "Jan Koed"
Et værksted med 4 ansatte som kun arbejde med luftkølede VWér.Meget sjovt at se og der var masser af spændende dele overalt.
bla. en NOS type 3 bund indkøbt engang i 70érne til en skadet bil. Men bilen blev rettet istedet og nu var bunden på lager.
Masser af cabriolet projekter, som de istandsatte til salg, hvis de lige manglede noget på værkstedet at lave.
De var meget flinke og gav os en modelbil af en T1 bus i gave.
Jeg fik også lige lov til at smøre forbro/spindler og styretøj...noget som godt kunne mærkes når der konstant er snoede bjergveje og sving.
Efter en del snak fandt vi hovedvejen nedad til Bodensee ved den Tyske/Schweiziske grænse.
Et lidt for turistet område, men vi havde fundet solen, og derfor skulle der bades.
Campingpladsen vi fandt var meget populær, da den havde perfekte badeforhold i søen.
Eneste mulighed for os at komme ind på pladsen var at placere os i "sunny beach" camp blandt ca. 100 teenagere
Det var nu meget hyggeligt, og konen nød at føle sig som en på 20 år igen...
Der var en del T2ér og T3ér på pladsen og vi udvekslede bilhistorier konstant

Dag 4 : Hviledag ved Bodensee - der blev badet !

Dag 5 : 380 Km
Vi kørte fra Bodesee ind i Schweiz ved byen Konstanz.
På en tankstation hvor vi indkøbte motorvejsmærkat, faldt vi i snak med en ældre Schweizer.
han havde nogen rigtig gode ideer til nogen flotte ture. Vi fulgte et af disse forslag langs med nogle flotte søer.
En spottet brandstation med ældre modeller af brandbiler, måtte lige undersøges.
Den lokale "firechief" kunne rigtig fortælle VW historier og berette om mange interesserede i deres helt "nye" pumpemotorer, jeg var jo ikke anderledes :)
Da samtalen faldt på vores videre tur, fortalte han om et specielt område i en bjergkløft nede i sydschweiz, et sted som næsten ingen turister finder.
Turen blev mere spændene end vi lige havde regnet med.
Det startede ellers super flot med en lækker vej ned mod alperne, hvor vi hurtigt fandt ud af at det var her at jetsettet luftede deres superbiler.
Ferraier, Aston Martins - lamborghinier og en masse Porcher konstant kørte race forbi os på denne vej.
Indrømmer gerne at det var lidt fedt at have en gul topløs Ferrari på siden af bussen med konstant omdrejningstal,
hvor passageren sidder og filmer os inden hun vinker, og bilen derefter accelerere hurtigt væk.
Turen gik over San Bernadino-passet i over 2000 meters højde. Selv om vi tog tunnelen var vi stadig meget meget på udebane...
Opturen gik forholdsvis fint, der blev leget lidt med gearene,men bilen (motoren) trak fint op af bjerget.
Men da vi startede nedturen begyndte det at blive lidt for uhyggeligt. flere lange meget stejle nedkøringer gjorde bremserne meget varme.
og på en 12% nedkørsel over mange kilometer,og med 90 graders sving på forholdsvis små veje kunne vi mærke varmen fra bremserne i bilen og LUGTE dem ...!
Jeg turde ikke andet end at finde en nødlomme og stoppe hurtigt, der var svigtende bremskraft, så det var et godt tidspunkt.
3 flasker kildevand blev hældt over bremserne og det kogte med det samme...en pause var vist en god ide.
På dette tidspunkt var der ingen af os der syntes det var fedt at alle dyttede og gav "thumps up" ved deres forbikørsler ...også selv om de kørte i fede biler.
Efter en times tid, og en kontrol af bremsevæske forsatte vi LANGSOMT vores nedkørsel, og vi nåede da sikkert ned :)
Vi indledte nu jagten på den anbefalede "skjulte" campingplads.
Efter en noget vanskelig vej, med trailer op i bjergene, fandt vi dette skønne område.
En rigtig lækker plads direkte til beliggende til en flod kaldet Cordivo. Vi fik en lækker plads, og fik slået i Camp.
Det var næsten udelukkende Schweizere der var på pladsen og alle i Autocampere og ombyggede kassevogne til feriebrug.
På et tidspunkt var der et helt VW bustræf...ca 20 biler af modellerne T1 - T2 - T3 - T4- T5
Grill brugte man ikke på området alt var over åben ild, så alle vores ting kom hurtigt til at lugte af røg, men det var ens for alle.
En rigtig hyggelig plads som varmt kan anbefales til andre, man skal dog kunne finde sig i at dele og være sammen med andre.
Vi badede i Cordivo floden, som flere steder var meget kraftig, og andre steder totalt stille, super fedt.
De opdæmpede steder havde superklart vand med flere meters sigtbarhed mod bunden.
Ungerne elskede det vilde vand, og det var meget friskt ! Et område som vi helt sikkert vender tilbage til engang.
Schweiz er dog et dyrt land at leve i, underligt syntes jeg, men alting var ca. 20-30% dyrere end i Danmark.
Noget som landets skønhed dog langt overskygger, når man er feriegæst.

Dag 6 : Hvile/badedag med VW snak blandt de forskellige typer biler.

Dag 7 : Badedag ved en opdæmmet sluse ned af floden, superlækkert.
En Schweizer på pladsen som havde fået bussens historie en aften, havde åbenbart arrangeret fremvisning af bussen til interesserede, noget jeg dog først fandt ud af senere,
da en hel flok gæster står på hovedet i motorrummet, da jeg kort er tilbage for at hente kolde øl.
Men sådan er Schweizere...enormt hyggelige.

Dag 8 : Badedag i den kraftige del af floden ...spændende :)

Dag 9 : 360 Km
Vi satte kursen mod Italien, og ved grænseovergangen var der meget kø.
Det lykkedes mig dog at køre forkert, med det resultat at vi kørte ind i en speciel busbane uden om alle køerne.
Den italienske tolder kiggede lidt forundret, men lod os da køre uden bemærkninger...vi kørte jo også i bus :)
Vi forsatte turen til Genova med den Norditalienske kyst, og endte efter lidt forvirring lige i myldretrafikken i den inderste by.
Noget jeg godt kunne have undværet, med bus og trailer på 2 meters baner og biler "bumper to bumper " gennem byen.
Vi fandt ud af byen og kørte langs med kysten på den Italienske rivera vej, op i bjergene igen, og fandt et sted at holde frokost.
Her møder vi en italiener der kunne fortælle at han havde boet på Christiania i starten af 80érne i en gammel vw bus, model type kunne han ikke huske.
han havde efterladt den, da den ikke kunne køre efter 6 mdr. stilstand, mon den holder derude endnu ? :)
Vi forsatte langs med kysten og efter en tur ind i landet,fik vi et tip på en tankstation om en lille badeby.
Vi fandt byen som hedder Albenga, og en campingplads helt ned til vandet direkte i byen blev vores mål.
Pladsen lignede noget fra 60érne og det gjaldt også faciliterne, men den lå superlækkert, og var meget anderledes end det vi ellers er vant til,
så det skulle prøves. Alle pladserne var overdækket med skygge arrangementer, egentlig enormt hyggeligt.
Der var både biler, campingvogne og cykler fra 60 - 70 èrne og det virkede lidt som om man var med i en gammel italiensk film :)
Alle var superflinke og begyndte man først en samtale havde man pludselig flere generationer af de forskellige familier der lige skulle lytte med.
En meget opstemt mand i 80érne kunne lystigt fortælle om en splitbus han havde været ejer af. han havde haft et orkester som spillede til fester.
5 mand tog det afsted i bussen, som han gjorde meget ud af at fortælle at den havde et "søvnigt" lys og ikke virkende vinduesvisker.
Han mente bussen havde været fra starten af 50ërne for de købte den brugt, og de havde spillet til deres første fest i 55´
Den blev solgt til ly for husdyr til en bonde i bjergene...hmmm , mon den også er derude et sted ?

Dag 10 : Badedag...nå ja og god italiensk mad det meste af dagen

Dag 11 : 220 Km
Efter at have hilst af med de flinke italienere,beslutter vi at fortsætte turen af de flotte kystveje til Frankrig.
Vi kører af den italienske rivera op til grænseovergangen i Bjergene og igen ud på den Franske rivera via Monaco - Nice - og med stop i Cannes
Vi snakker med en taxa chaufør på en rasteplads, og det i sig selv er meget sjov, da ingen af os har dyrket det franske ( altså sproget )
og han absolut kun er fransktalende. Det ender dog med at han står og siger mærkelige lyde og basker med armene for at forklare,
at vi skal prøve at finde en dejlig camping plads lidt uden for Cannes, kaldes " Les Chigales " Det er åbenbart også navnet på et insekt
som kunne holde os vågen om natten, hvis ikke vi huskede at indtage en godnat flaske af noget god vin.
Vi finder campingpladsen midt i byen, og får anvist en meget fin plads. pladsen kan absolut anbefales, hvis man kommer på de kanter.

Dag 12 : Det absolut modsatte af en hviledag, da konen har besluttet sig for at indtage butikkerne i Cannes.
Jeg frygter for det beløb der kan forsvinde på kontoen, kunne være i samme størrelses orden som et lille vw projekt, men jeg bliver positivt overrasket.
Der er masser af fine handler at gøre, og priserne er meget fordelagtige.
Dagen i Cannes centrum afsluttes i området omkring Cassinoet og den del af marinaen med de store både eller rettere skibe !!
Det er helt vildt som det hele bare er overdrevet. Der er masser af skibe med besætninger i fint tøj, da render rundt og sørger for alt er iorden.
På kajen holder Ferrarier og Rolls Roycer, klassikere, ja alt hvad der findes af lækre køretøjer. Flere af de store skibe har garager i bag, med disse biler.
Andre igen har andre store både liggende inde under dæk, og masser af andet legetøj. det var lidt vildt at se så meget lækkert samlet et sted.

Dag 13 : 400 Km
Vi vælger at begynde at vende bilen hjemad, og tager en rute op igennem Frankrig.
Vi kører rundt om alperne ind i landet, inden vi fortsætter op i landet.Vi kører til et område i det øverste af Sydfrankrig som hedder Valence.
det kniber med at finde en plads, og vejret har skiftet til det dårligere da vi nu er på højde med alperne og derfor har mere ustabilt vejr.
Da vi kort er inde og handle et sted, kommer det et voldsomt skybrud.Det tager lige det værste skidt af bussen.
Vi finder en lille campingplads i en dal. Det viser sig at være en noget nedslidt plads, men da vejret er noget skidt, tager vi en dag og får hvilet ud.

Dag 14: 530 Km
Vi kører forsat nordpå, og undervejs drøfter vi flere ruter.
vi vælger at forlade Frankrig, og forsætte ind i Schwarzwald i det sydlige Tyskland. Området vi vælger at lede efter en plads i, ligger ved Rhinen.
Vi bliver enige om at tage den første plads vi finder, men ændrer mening da det viser sig at være en naturist plads. ( det var konen der ikke ville )
Med hjælp fra en lokal beboer som kommer og snakker bus, mens vi kigger kort, finder vi en rigtig lækker campingplads.
Ungerne spotter straks det lækre indendørs badeland, og derfor er der dømt camp !

Dag 15 : Badedag
Men jeg havde fundet ud af at der ligger et VW værksted ikke langt fra pladsen.
Der havde på den sidste del af turen været en skurrende lyd fra gearkassen, som havde irriteret mig, jeg havde derfor mistanke om manglende gearkasse olie,
da jeg tidligere på turen havde opdaget en lille utæthed ved den ene bageste ankerplade.
Vi tager hen og snakker med dem om en mulighed for at låne en donkraft, og gearkasse olie.
Vi var meget velkomne, og jeg kørte derhen om eftermiddagen. Chefen insisterede på at det kun var ham der måtte køre biler på de smalle ramper henover
den eneste ledige grav der var på værkstedet.At turen så gik fra parkeringspladsen ned gennem byen inden han vendte tilbage til værkstedet var også ok :)
Den manglede nu ikke olie, men så var det tjekket til de sidste kilometer hjem.

Dag 16 : 1125 Km
Vi er nu klar til at komme hjem, og jeg vælger derfor at overveje at tilbagelægge hele den manglende strækning på ca. 1000 Km på en dag.
Men det virker ikke realistisk da vi ved aftenmaden kl. ca 20 stadig er sydfor Hannover.
Men efter en par redbulls og nogle kopper kaffe, køres der igennem til vi er hjemme i Glamsbjerg kl.02.30

En opsummering af hele denne sommerferie på hjul er at det har været pisse fedt.
Vi har mødt en masse herlige mennesker og en del vw busser.Vi har set en masse nye områder og ikke mindst for os, et par nye lande.
Schweiz er helt klart et rigtig "bus/camper" land masser af flot natur, og campsites der simpelthen indbyder til lejrstemning.
Der kommer vi helt sikkert igen.

Bussen har kørt de ca. 4200 kilometer uden et eneste problem,og det med fuld oppakning og trailer på slæb.
Det eneste der har drillet er at en gearkasse som skulle være nyrenoveret/efterset har larmet en del.
Så måske noget er overset - istedet for efterset !
Bilens motor har nordfor alperne haft en konstant drifttemperatur på ca. 95 grader ved 90 Km/t og 2700 omdr.
Over alperne med stigninger på op til 10% havde den lidt tændingsbanken og nåede en drifttemp. på ca. 105 grader
Ved kørsel syd for alperne i 35 - 40 graders varme holdte den faktisk den omkring 95 - 100 grader selv ved 3 timers konstant kørsel.
Den har ligeledes holdt sit gennemsnit på lidt over 10 Km pr. liter.
Ligeså irriterende safariruder er i regnvejr, ligeså uundværlige er de i 40 graders varme og by kørsel :)

Forsat god sommer til jer alle
Vi ses derude !!

img_0001.jpg
img_0001 2.jpg
img_0035.jpg
img_0008.jpg
img_0037.jpg
img_0060.jpg
img_0064.jpg
img_0067.jpg
img_0012.jpg
img_0016.jpg
img_0011.jpg
img_0011 2.jpg
img_0004.jpg
img_0009.jpg
img_0027.jpg
img_0042.jpg
img_0076.jpg
img_0014.jpg
img_0006.jpg
img_0012 2.jpg
img_0042.jpg
img_0031.jpg
img_0013.jpg
img_0012 3.jpg
img_0002.jpg
img_0058.jpg
img_0010.jpg

-------------------------------------------
69´ Porsche 912
73´ Porsche 914
(permalink) VW-Per Member
Skrev for 12 years siden | | | |

Tak for en skøn fortælling!!

(permalink) Doktor Member
Skrev for 12 years siden | | | |

Skøn skøn fortælling - tak fordi du delte :o)

-------------------------------------------
Status på VW-opsparing: Mål: 35.000,- Opnået: 500,-
Mangler: 34.500,-
(permalink) vwandmanden Member
Skrev for 12 years siden | | | |

- Hold nu kæft Clausen :):)
Sikke dog en rigtig fed tur i hr haft :)

Og Tak for historien, lige til en film :)

Vh...

(permalink) Krumbak Member
Skrev for 12 years siden | | | |

Det lyder virkelig som en god tur:) Drømmer selv om sådan en tur i min. Dejlig læsning.
Kunne godt tænke mig at se ruten. Så vidt jeg kan se er det:

Würtzbürg
Bodensee
Konstanz
San Bernadino-passet
Cordivo floden
Genova
Albenga
Monaco - Nice - og med stop i Cannes
Schwarzwald

Billede nr. 14 er det fra Det hemmelige sted sted ved floden?

-------------------------------------------
Mike Krumbak, Aarhus, mikekrumbak@gmail.com, 28547453
(permalink) type1 Member
Skrev for 12 years siden | | | |

Det fan'me i orden dét der.. Sidder helt og drømmer mig med på turen ;0)

Daniel

-------------------------------------------
loef@webspeed.dk 2860 Søborg Type 1 '67 One year only
(permalink) Rasser Member
Skrev for 12 years siden | | | |

Super fortælling, man kan rigtig leve sig ind i hvor fantastisk en tur det har været!
Tak fordi i deler ud :-)

PS. Jeg vl også afsted på sådan en tur!!! er total misundelig!!!!

-------------------------------------------
1966 Type2, 1957 Karmann Ghia
(permalink) Mr_Bubles Member
Skrev for 12 years siden | | | |

fed tur der Clausen, det grå aggregat ved siden af din søn, på billedet med brandbilen, er osse udstyret med en vw motor (1600) enten er det en generator til strøm eller til at fylde luftflasker til røgdykkerne.!

-------------------------------------------
[URL=http://www.vw-mplate.com/mplate-1516.htm][/
(permalink) DenGrønneSniger Member
Skrev for 12 years siden | | | |

Fin historie dejligt i har haft en god tur uden bøvl...

Turen over san bernadino er en smuk tur har været der flere gange med mine forældre for mange år siden når vi sku til italien på ferie

-------------------------------------------
Jylland DK
vwpanelvan@gmail.com
(permalink) Hagen Member
Skrev for 12 years siden | | | |

Du har en super flot bus og det er sgu kanon at du bruger den så meget..

En kanon ferie..

-------------------------------------------
1963 type 1
hagencopenhagen@Gmail.Com
(permalink) Haardberg Member
Skrev for 12 years siden | | | |

Fed tur i der har været på. Hvad er det for en vogn i har efter jer. Er den hjemmebygget eller ab fabrik?

Lennart

(permalink) Mr_Bubles Member
Skrev for 12 years siden | | | |

westfalia lig trailer, ikke clausen! (rustvogn)

-------------------------------------------
[URL=http://www.vw-mplate.com/mplate-1516.htm][/
(permalink) AndersHH Member
Skrev for 12 years siden | | | |

Tak for en kanon historie, fedt du gider bruge tid på at fortælle din historie.

Det er pisse-god stil at bruge en bus til det den er beregnet til!

Mvh Anders

-------------------------------------------
Birkerød
1974 VW 1303/1300 ccm
the_lawnmower(bummelum)hotmail.com
(permalink) Clausenvw Member
Skrev for 12 years siden | | | |

@krumbak: Din rækkefølge er korrekt :) og ja det er fra den afsiddes liggende campingplads i Schweiz ved Locarno området, oppe i Bjergene.
et meget lækkert område.

@Haardberg: Westfalia byggede fra starten af 60érne mange trailer udformninger
Nogle med lukkede kasser, og sidedøre. Andre med bagdøre uden ruder.
vores er fra 1969, og er udleveret fra westfaliafabrikken til en snedkermester i Tyskland. Den er som Mik oplyser, oprindeligt udformet som rustvogn.
Vi bruger den meget, efter vores ombygning til minicamper, og ungerne er meget glade for deres eget voksenfri område

@Alle i andre :)
Selvfølgelig fortæller vi gerne om vores super oplevelser i bussen.
Håber da at høre om alle andres sommertogter ligeledes, har da opdaget at mange har været afsted og dyrke udlandet i den samme periode som vi har været væk.
Vi valgte udlandet i år, pga. det dårlige vejr. Men busoplevelser i Danmark, når vejret er til det er nu vores også fedt ! Vi har byer/steder som bare SKAL besøges i løbet af en sæson.
Vi har med denne tur rundet 21.000 kilometer siden jeg var færdig med bussen i 2008

-------------------------------------------
69´ Porsche 912
73´ Porsche 914
(permalink) Erik Bendix Member
Skrev for 12 years siden | | | |

Superfed fortælling Clausen. Tak for den :-)

-------------------------------------------
22143315 eb@soundforce.dk
(permalink) t2Finn Member
Skrev for 12 years siden | | | |

Kanon historie om turen. Fruen og jeg får helt lyst til at prøve det samme.Kan ikke glemme da jeg mødte din kone på jeres første tur/træf at hun skulle blive så glad for at have en bus. Jeg må heller ikke sælge min bus for fruen "den er så hyggelig"

-------------------------------------------
(Er du fuld så tag bussen hjem)
T1 splitbus 1967 1.6 L
Vw Polo 2013
(permalink) HNC Member
Skrev for 12 years siden | | | |

Sikke en tur... og fantastisk at overhale jer nord for Hannover - det var os der dyttede og vinkede fra en sort Octavia med Camplet, hehe :-)

I havde så afgjort det flotteste træk på hele A7!

Henrik

-------------------------------------------
61670903 / henriknc(denduvednok)youmail.dk
(permalink) Lars Olesen Member
Skrev for 12 years siden | | | |

Super fed ferie beskrivelse.. Bus ferie er bare det fedeste.

Jeg er lidt imponeret at det lykkes dig at presse 10 km/l ud af bussen med trailer på. Hvilket motor/gear setup kører du med? På vores Italiens tur kørte vi i underkanten af 8 på hele turen, jo hurtige, jo længere på literen faktisk, og det var jo uden trailer.

Lars

-------------------------------------------
(permalink) Clausenvw Member
Skrev for 12 years siden | | | |

@Henrik: Vi så jer godt :)

@Lars: Jeg har egentlig altid også selv været imponeret over bilens benzin forbrug
jeg har ikke selv været OBS på dette da jeg bestilte motoren hos Torben,der gjaldt det mere om ekstra power, men det har så været en sidegevinst at den kører fornuftigt langt på literen :) 1955 ccm - 115 HK - 180 Nm og mener det er en 1500 Gearkasse ( ikke sikker ) men har også store baghjul på, og nuværende gearing er perfekt! Både med og uden trailer ...

-------------------------------------------
69´ Porsche 912
73´ Porsche 914
(permalink) liebhaveren Member
Skrev for 12 years siden | | | |

Super tur i har haft der , fruen og jeg var afsted til gardasøen sidste år, i bobbel og mkp . Det er så fedt at være på tur med de luftkølede. det er bar det mere charmerende og hyggeligt. Ungerne må da også synes at det er fedt at være i bus og ik spændt fast i en alm. bil, så man kan spille kort og spil, selv om man har sele på.

-------------------------------------------
oval 56.
(permalink) runesten Member
Skrev for 12 years siden | | | |

Fed fortælling, det ligner en super tur.

Må man spørge hvad du måtte slippe for sådan en motor?

-------------------------------------------
Det hedder standard og ikke standart. Det sidste er en militær fane.
(permalink) Clausenvw Member
Skrev for 12 years siden | | | |

@runesten : Kan jeg ikke huske :) og da slet ikke i en tråd hvor konen kigger med !
Men spørg Torben han har mobil 20888030

-------------------------------------------
69´ Porsche 912
73´ Porsche 914
(permalink) vwandmanden Member
Skrev for 12 years siden | | | |

- Hehe Clausen :)
Mon ikke din kære kone r ligeglad med prisen,, tænk hvis den havde 'brækket' halvvejs på turen, pga 2500 sparet på motor :):)
Så havde hun nok brummet øjne :)

Vh..

(permalink) kleinbusRonnie Member
Skrev for 12 years siden | | | |

Fed læsning Clausen !

Ja, jeg prøvede også bjergkørsel med tromlebremser i Sydengland engang, tog nedkørslen for hurtigt og fik nærmest overophedet bremserne, så den skide bus ville bare ikke stå stille. En væltet cementsæk fik den stoppet...så kender fornemmelsen.

Det er en fin benzin økonomi, med både tagbagagebærer og trailer på.

jeg er lige landet fra en tur til Thüringen i westyen..tror max den gik 10 km/l.
laver nok en tråd om turen.

Lyder som om den gearkasse skal have et ekstra check!

R.

-------------------------------------------
kleinbusronnie@gmail.com 42920053
65' Splitbus Doubledoor
68' Westy camper
(permalink) runesten Member
Skrev for 12 years siden | | | |

Hehe Clausen, nogle ting er også bare bedst at glemme :)

-------------------------------------------
Det hedder standard og ikke standart. Det sidste er en militær fane.

Reply »

You must log in to post.