Hej.
Torkilds forklaring på justering af 31 PICT3/4 karburatoren er sådan set rigtig nok. Men med et par twists som er tillært gennem tiden.
1. På std motorer SKAL spjældet være helt lukket. Dvs helt ud med skruen til den slipper og så ind så den lige nøjagtig rører + ½ omgang. Den halve omgang er for at forhindre, at spjældet "kiler" sig fast ved hurtig slip af speeder.
2. Over tid er mange karburatorer irret til, og ligeledes dyserne. Især tilskudsdysen på tomgangs systemet har det med at lukke lidt til. Dernæst kan man ofte med fordel øge den med 0,05 - 0,1 for at minimere brændstofudfald ved lavt vacum i manifolden.
3. Skift tændspole til en model med noget godav i (Dvs IKKE en billig repro "Blå Bosch") dernæst øge gnistgabet på tændrør til min 0,7, gerne 0,8. OG til sidst udskifte platiner til et elektronisk modul, så du kan få noget kraft på gnisten, så den rent faktisk kan sætte ild til det der kommer ind, også under ikke optimale forhold. Min favorit er Pertronix Ignitor. Det er den dyreste af de "billige", men den med færrest fejl.
4. Indstil tændingen til 10 gr. BTDC og tilpas max avancering til 32 gr. U vacum.
5. Sørg for, at luft forvarmningen virker på luftfiltret. Man må godt snyde lidt og lade spjældet stå 5 - 10% åben hele tiden. (Dette kan især være en fordel hvis man kører med en repro udstødning, hvor manifold forvarmningen typisk ikke er hvad den burde være.)
6. Når dette er gjort, vil man ofte opleve, at motoren pludselig vil have mere at leve af. Så må man efter hovedsystemet, og måske øge hoveddysen med 0,25 - 0,5.
Når dette er gjort, så virker motoren garanteret igen. (Medmindre den er så slidt, at den ikke kan lave et ordentligt vacum i indsugningen selvfølgelig)
T