Mit forsøg på støjdæmpning i motorrummet. Ombygning af 1303 luftfilter. Modellen skal efterfølgende beklædes med glasfiber og udhules.
Doven Bådbygger, nu med spær (o;
OilSquirtingType4Azzhole
*løsgænger*
Mit forsøg på støjdæmpning i motorrummet. Ombygning af 1303 luftfilter. Modellen skal efterfølgende beklædes med glasfiber og udhules.
Ser spændende ud.
Laver du et luft indtag mere i den anden ende af luftfilter låget
Nej det var ikke planen, men jeg har fjernet hornet, så indsugningshullet er større. Bare det at jeg monterede ”boksehanskerne” i stedet for KN filtrene var ganske støjdæmpene i sig selv.
Jeg er også ved at være klar til at støbe glasfiber.
Ja det er rart når den kabsbrøl bliver dæmpet. Men det rykker nok lidt i hk og dit moment.
Det ser godt ud Karsten. Jeg er selv i gang med et lignende projekt.
Palle: Ja det har du nok ret i, men heldigvis er udgangspunktet 101hk/158Nm. Jeg så hvad du havde lavet af centralfilter på din røde 1303 for et par år siden i Esbjerg, jeg har bare været lidt lang tid om at komme igang med mit eget sæt. Tog også en del billeder til inspiration.
Lars: Jeg har fuldt med i dine luftfilterprojekter og det ser godt ud. Desværre er en 3D printer ikke min stærke side og heller ikke i værktøjssortimentet, så pap, limpistol, PU-skum og brun pakkerape er hvad jeg må ty til.
Karsten ok det er dig kan godt huske der var en som tog nogle billeder. Der er sket lidt siden på motor siden (opgraderet). Da jeg heller ikke har den samme teknisk snille som lars har jeg dog valgt den dyre fra MSS kaefer. Talte med farmer om luftfilter han mente at jeg skulle købe fra remmele for ikke at miste effekt men valgte den fra MSS kaefer. Tror det er den samme som ahnendorp men hold da kæft de er tunge at danse med så det blev ikke derfra. Bar klø på den løsning du har valgt kan sagtens blive pæn kræver bare lidt pudsning her og der inden der skal støbes
Har været inde på deres hjemmeside, for pokker de har fine sager.
Har bestilt materialer, så satser på at kunne støbe i weekenden.
Den bliver støbt i 2 lag fiber for at undgå at den bliver for tung, og så skal den slibes, spartles og males, så den forhåbentlig får en flot finish.
Har du ikke et par billeder af din nye opsætning/luftfilter?
Remmele, Rolf Klaus og MSS er den samme støbning, bare med forskellige logoér. Ahnendorp ved jeg ikke. Er stoppet med at handle hos dem. Siden Mikael Kiefer har overtaget butikken helt, er det blevet værre og værre, desværre. Det var ellers et godt sted førhen.
farmer der kan du bare se men hvad forstand har jeg også på rødkål. Lagde en bestilling ind ved ahnendorp og blev svinet til og skal jeg skrive det her bliver jeg ikke færdig i aften med at skrive. karsten skal prøve at lægge nogle billeder ind nok ikke de bedste da den er skubbet til side og lidt svært at tage billeder. Men nu prøver jeg og det lykkes så ikke
Jeg fik støbt filterhuset i dag, og den blev tømt for pap, skum og pakketape.
Er egentlig godt tilfreds med resultatet. Næste skridt bliver at tilpasse breden.
Ser ski da godt ud så lige en pudsning og lidt maling så bliver det sku flot. Har du tragte på dine kabs inde i hætterne. Det er der ikke i mine har tænkt om bundpladen skal fræses så de kan komme på. Om det vil gi noget eller gør det værre er jeg itvivl om. Måske farmer kan give et bud
Mange tak, glæder mig også til at høre resultatet.
Jeg har stadig tragte på karburatorene, havde ikke lige overvejet det som noget der kunne undlades.
Det er faktisk svært at svare på, for det kommer jo an på hvad motoren kan li´. Derudover er der nogen af sættene, hvor der er fræst tragtform i bundpladen.
Dog vil jeg sige, at som udgangspunkt bør der være tragte inde i klokken, ellers er der for stor risiko for, at karburatoren ikke blander ordentligt i alle omdr lag. Endvidere kan det have ret stor indflydelse på drejningsmomentet, specielt i de lavere omdr.
Ok det er der så i mine bundplade. De nok ikke mere end 10/ 12mm i højden vil du mene det er nok
Som udgangspunkt nej.
Men du har/får osse et andet problem (som dog kan afhjælpes relativt nemt) Det er, at du har en ret stor kant fra filterbasen og ned til karburatoren. En alm 41 mm tragt vil bestemt hjælpe, men det korrekte ville være, at dreje en ring til at sætte ned, så overgangen blir blød og lækker. Effektmæssigt tror jeg ikke du vil kunne måle meget forskel, måske 1 - 1½ hk. Men momentkurven vil helt sikkert blive forbedret.
Min erfaring er, at hvis der skal være tragte i klokken, skal de være så lave som muligt. I et af mine tidligere forsøg hvor jeg havde alm. 41 mm tragte inde i klokken, var det tydeligt på rullefeltet, at motoren mistede effekt ved høje omdrejninger. Jeg er ret sikker på, at det skyldtes turbulens inde i klokken pga. luftens lidt snørklede vej fra indgangen i klokken til tragtene.
Det er selvfølgelig et kompromis mellem turbulens og tragtens højde,- det kan der nok leges lidt med.
I mit forrige forsøg gik jeg en anden vej. Der førte jeg luften fra filteret direkte ned i tragtene via et luftkammer oven på tragtene. Det betyder, at tragtene skal være bøjede, men til gengæld bør der komme mindre turbolens.
Det forsøg gik heller ikke så godt. Det skyldtes primært, at jeg tænkte med røven, da jeg lavede selve filter setup´et. Karburatorerne kom til at slås om luften i det rør, som gik mellem klokkerne. Det manglede simpelt et plenumkammer med større volumen imellem karburatorerne.
Nå, i mit nuværende forsøg, som går uendeligt langsomt fordi jeg har travlt med alt muligt andet, bruger jeg også ideen med luftkammer ovenpå tragtene, dog med væsentligt større indgang til luftkammeret. Mangler endnu, at lave selve luftfilterkassen. Men jeg ved nu, at der skal være et ordentligt plenum og også en deflektorplade midt i plenum, som afbøjer luften på vej ind, så karburatorerne ikke stjæler luft fra hinanden.
Karstens bule i luftfilterkassen pga blæserhuset er god, fordi den også laver den nødvendige afbøjning af indsugningsluften. Det ser i øvrigt pissegodt ud Karsten!
Jeg er med på den med turbolensen. Men Karstens luftindtag til klokken svarer til små 4", så jeg tvivler på, at siderne kommer til at slås om luften.
For en halv mennesealder siden forsøgte jeg mig med CB turbo toppe og et stort center luftfilter. Der var indtaget til karburator toppene kun 2". Jeg havde tragte indeni. Med en 1600 motor nedenunder trak den 89 hk med central filter og 94 hk med tragte alene.
Hvis motoren havde haft 150 hk´s potentiale, så havde det sandsynligvis set markant værre ud med centralfilter.
Bottomline er, at der skal være plads til meget luft inde i plenummet under filteret. Jeg læste engang, at man kalkulerede med 9 X cylindevolumen. Hvor godt det passer ved jeg ikke.
Mange tak Lars, kan kun være lidt misundelig over at du har mulighed for at arbejde med carbonfiber.
Satser på at Torbens teorier holder stik, ellers må jeg jo igang med at klippe/klistre igen.
Jeg har fået tilpasset luftfilterkassen så den kan være i mellem “boksehanskerne” og det passer faktisk meget godt.
Havde helt glemt hvor træls det er at slibe i fiber, selv om man har maske og heldragt på, så kan det næsten ikke udgåes at det kommer til at klø over hele kroppen.
Jeg har malet og mellemslebet luftfilterkassen en 4-5 gange, da jeg pt ikke har adgang til sprøjtespartel. Der er også bestilt 4,7” siliconeslange og hvis det samlede resultat bliver godt, kommer der nok et K&N filterelement på ønskelisten til julemanden.
Malingen er konstateret tør nok til montage og jeg har været i garagen.
Der er lidt leveringstid på siliconeslange, så isoleringstape er det bedste alternativ lige pt.
Super lækker støjreducering på karburatorsiden, men fjerne man et støjende barn i klassen, bliver der sjældent ro, der er bare en anden der tager over, I kender ham godt, han hedder Python og kommer fra CSP.
Python har været der hele tiden, han har bare ikke råbt højst, før nu :-) Godt arbejde! Du bliver glad for støjreduktionen.
Karsten super flot arbejde. Og selv om du mister lidt hk er det besværet værd
Mange tak.
Næste skridt i støjreduktionen bliver nok nye lydpotter, men det skal der lige tages tilløb til.
Bestilte potter og bøjninger hos Turbodk.dk da de havde tilbud på SIMONS 2” potter 420mm. Flangen har jeg fået skåret hos Refshalerustfri.dk
Jeg var egentlig bare kørt derud for at hente en stump 8mm rf plade, som jeg selv ville save og bore i, men Thomas insisterede, og wopti var flangen tegnet og laseren sat i sving.