Mit VWnet

Har du ikke en konto endnu? Få mere ud af VWnettet, opret dig som bruger her og nu - helt gratis...
Shoutbox
16:47 Stæger: Olietrykskontakt
22:03 t2pickup: jacob mener 411 kun er 1700 og 1800ccm ej 2000ccm
16:30 Gollum: stelnummer der starter med 134 hvad betyder det?
13:44 JAN_VW VW-BOBLE ØSTER TØRSLEV: gearkassekoder ??
09:13 Jacob: Findes Typ.4(411) med en 2,0 motor?
09:13 Jacob: finde Typ.4(411) med en 2,0 motor ?
09:15 iversen20: Buggy

Du kan se seneste shout historik her...
Sponsorer
Hovwdiaudi
Kit og buggy service
Get back on track
Classic vw parts

  Hede ledninger

(permalink) Christian H Member
Skrev for 15 years siden | | | |

Hej vwenner

Har et problem med min type 1 - på længere ture (40+ km på en dag ca.) bliver ledningen fra batteri til generator utroligt varm. Der sidder en inline-sikring (16 amp) i ledningen, der er helt svedt og har ændret farve (også selvom den ikke er gået). Jeg har prøvet at skifte den, og det samme sker igen.

Når vandet går aller højest, kan jeg høre at det gnistrer, og motoren sætter til tider ud under kørslen (lyset ryger, og jeg kan mærke at tændingen svigter). Dette resulterer normalt i, at motoren ikke vil gå i tomgang ved førstkommende kryds, og at jeg ikke kan tænde bilen igen. Dette løser jeg ved at trække håndbremsen, sætte bilen i frigear, og kortslutte starteren med en skruetrækker under bilen. Så kører den igen, men skal have lidt farmorgas for at holde tomgangen i krydsene.

Det er selvsagt ikke holdbart, og jeg håber at der nogen herinde, der kan give lidt tips.

Det er en 1300 fra '69 med AB-motor, forholdsvist nyt batteri, fabriksny generator med internt laderelæ (kørte oprindeligt med dynamo - skiftet af en prof. for 3 mdr. siden) og det hele er 12V.

Hvad gør jeg? På forhånd tak!

Mvh. Christian

-------------------------------------------
Bordeaux VW1300(AB) '69
(permalink) Frank_Andersen Member
Skrev for 15 years siden | | | |

Start med at udskifte ledningen mellem generator og batteri til en UDEN sikring (jeg har da aldrig hørt noget så åndsvagt) Ledningen skal være 6 kvadrat, og absolut helst med loddekabelsko. Jeg har selv haft klemmekabelsko der blev varme.
Du kan jo nøjes med at have en ledning fra generatoren og ned på den store tykke på starteren. Så bliver den ikke så lang og sådan er det lavet på en original bil med generator. Start altid den slags arbejde med at afmontere stelkablet på batteriet.
Jeg kan dog stadig ikke lide at du siger det gnistrer og lyset svigter !?? Der må være nogen andre løse forbindelser et sted.
Pas nu på ! Ikke noget med at rode med løse ledninger medens generatoren kører. Det er helt forbudt på en bil med generator.
Hvad med lige at få en rigtig prof. til at hjælpe dig. En dygtig amatør er sommetider bedre.

-------------------------------------------
Jeg beklager, men nogle af billederne er taget med et Canon spejlreflekskamera.
(permalink) Frank_Andersen Member
Skrev for 15 years siden | | | |

Hva så ?

-------------------------------------------
Jeg beklager, men nogle af billederne er taget med et Canon spejlreflekskamera.
(permalink) Christian H Member
Skrev for 15 years siden | | | |

Hej Frank

Tak for tips'ne - jeg har ikke haft mulighed for at kigge på problemet endnu, men jeg kan da godt se, at der er lidt at se til... det ledningsværk jeg kører med nu er mildest talt ikke 6 kvadrat!

ALtså: 6 kvd med loddekabelsko, direkte fra generator til samme terminal på starteren som den fede fra batteriet?

Lyden af gnister og tabet af lys og tænding sker altid samtidigt - både lyset i og uden på bilen ryger et kort øjeblik. Lyden kommer umiddelbart fra den omtalte ledning, under bagsædet. Strømmen kommer så igen, når jeg rykker lidt ved ledningen (har kun prøvet det med motoren slukket).

-------------------------------------------
Bordeaux VW1300(AB) '69
(permalink) Frank_Andersen Member
Skrev for 15 years siden | | | |

ALtså: 6 kvd med loddekabelsko, direkte fra generator til samme terminal på starteren som den fede fra batteriet? Jep.

Uha det lyder ikke godt -

-------------------------------------------
Jeg beklager, men nogle af billederne er taget med et Canon spejlreflekskamera.
(permalink) Christian H Member
Skrev for 15 years siden | | | |

Ha, ha... betryggende! ;)

Jeg forsøger mig med ny ledning, og krydser fingre. Tak for svaret!

-------------------------------------------
Bordeaux VW1300(AB) '69
(permalink) Heide Member
Skrev for 15 years siden | | | |

Det lyder tæt på en ildebrand

(permalink) Frank_Andersen Member
Skrev for 15 years siden | | | |

Ja der er "skrald" på de ledninger i den del af ledningsnettet. Jeg har engang kørt med en bobbel hvor jeg havde bygget generator på. Over tid blev de gule kabelsko brune af varmen. Derfor lodde eller uisolerede klemmekabelsko. (den type bilerne er født med) Men de kræver jo en speciel tang.

-------------------------------------------
Jeg beklager, men nogle af billederne er taget med et Canon spejlreflekskamera.
(permalink) Christian H Member
Skrev for 15 years siden | | | |

Glædelig update :-) Jeg har endelig haft tid til at pille lidt, og hvilken forskel det har gjort!

Startede med at sætte nyt benzinfilter på mellem benzinpumpe og karburator, og forkorte benzinslangen (den var sammensat af to slanger i orig. længde med filteret i midten - det så helt vanvittigt ud), hvilket resulterede i at motoren fik så meget benzin, at den kvaltes i tomgang. Efter indstilling af tomgangsskruen gik den som en mis, og har gjort det lige siden. Så 4 måneders vekslende sløj/manglende tomgang blev løst for den nette sum af 29 kr., og en halv times arbejde :-)

Problemet med varm start synes umiddelbart at skyldes dårlig forbindelse fra tænding til starteren - spadestikket på starteren hang næsten helt løst! Jeg trykkede det ordentligt på plads, og har ikke haft startproblemer siden...

Så til de hede ledninger. Jeg fik kigget nærmere på de umiddelbart problematiske ledninger, der viste sig ikke at gå fra generator til batteri (Frank, jeg tror faktisk den er korrekt forbundet, altså som du beskrev), men til noget andet i motorrummet (lidt svært at sige hvad, mit ledningsnet ligner noget der er løgn, og er mildest talt ikke holdt i de rigtige farver). Jeg tog den ledning ud, der plejer at blive glohed, og undersøgte forbindelserne - de var irede i begge ender, især den der går på batteriet. Så jeg gav den en ny stump ledning (ingen in-line-sikring!) i 6 kvd. mm, med ny kabelsko, og nyt spadestik. Samtidig rensede jeg polskoene til batteriet, og skiftede lidt andre spadestik og kabelsko, der var enten irede eller svedte/brune.

I dag var jeg så ude og køre en dejlig tur på ca. en time, hvor jeg virkelig kom rundt i gearene, og især op i omdrejninger. Da jeg trækker ind på parkeringspladsen løfter jeg bagsædet, og føler på de nye ledninger, forbindelser osv., og det hele er fuldstændig køligt. Så der er vist ikke mere at gøre, end at smile fra øre til øre :-)

Og et lille tip til andre newbs - start altid med lige at tjekke forbindelserne!

-------------------------------------------
Bordeaux VW1300(AB) '69
(permalink) birke Member
Skrev for 15 years siden | | | |

Godt at det går den rigtige vej.

Et enkelt spørgsmål:
hvis du ikke ved hvor ledninger går fra eller til, er det så en god idé at fjerne sikringen ??

-------------------------------------------
mvh Birke
Type 3 shortnose: venstre forskærm og Fastback bagklap søges.
(permalink) Christian H Member
Skrev for 15 years siden | | | |

Hej Birke

Ledningen går direkte fra plus på batteriet til et relæ, også under bagsædet(den går på to stik på relæet, ved hjælp af en kort brun ledning, der deler den). Fra relæet går der to ledninger til motorrummet, en brun og en hvid. Nogen der ved hvad jeg har fat i her?

Jeg har skiftet sikringen i holderen uden at den var gået. Resultatet var at den nye sikring skiftede farve, men den gik ikke. Heller ikke da sikringsholderen blev så varm, at jeg ikke kunne holde den mere end et splitsekund med bare fingre(!). Så min vurdering er, at det ikke bliver et problem - men jeg holder skarpt øje med det elektriske den næste tid, og har netop fået hængt min brandslukker op i kabinen, hvor den er nem at få fat i ;-)

Lyder det fornuftigt, eller børe jeg smide en sikring på igen?

-------------------------------------------
Bordeaux VW1300(AB) '69

Reply

You must log in to post.