Den fra Volkswarenhaus er jo renoveret. Man må formode den er flugtboret. idét der står "generalüberholt" Som er tysk for hovedrepareret.
Efter sigende holdt VW-fabrikken op med det på deres ombytningsmotorer fordi resultatet ikke altid er godt. Blokkene bliver metaltrætte og kan ikke genbruges. Nu afdøde Gene berg i USA rodede en del med det. Og hævdede bla. at skulle være løbet over dokumenter der dokumenterede at en VW blok var lavet i noget materiale der faktisk blev belastet maksimalt ved de temperaturer en VW motor normalt bliver udsat for.
At VW så stadig solgte ombytningsmotorer betyder ikke at de hovedreparerede dem. Det var nye motorer. Som så mange andre ombytningsdele fra VW er det nye dele man modtager selv om de er mærkede med ombytningsmærker.
VW vil ikke have "renovérbare" emner liggende og flyde, sådan at andre firmaer derved får mulighed for at genbruge dem.
Firmaet Vege, i Holland, leverede ombytningsmotorer til VW som kunne købes ved Carl Chistensen og Østergaard, idag Mekonomen.
Jeg har, medens jeg var i lære hos VW, haft lejlighed til at ombytte motorer. Både originale og fra Vege.
Det var en fornøjelse at indbygge en original motor. De kørte og lød altid som de skulle. Jeg har engang monteret en ny komplet type3 motor med to karburatorer. Det var ikke engang nødvendigt at indstille karburatorerne. Det hele stod lige i øjet.
Vege motorerne raslede altid noget mere. De var nok flugtborede og drillede tit fordi de kom med forkerte eller defekte karburatorer, strømdelere eller dynamoer. Så måtte vi tit bytte til delene fra den gamle motor.
Hvorfor blokkene i salgsannoncer tit bliver fremhævede som "AS 41" Har jeg aldrig forstået. Det er betegnelsen for den magnesiumlegering den er lavet af. De hedder sku allesammen AS41.
Gene Berg var inde på at nyere indsprøjtningsmotorer (efter 1975) vist nok var lavet i noget bedre materiale, så vidt jeg husker AS21. Men forskellen skulle være minimal og det er jo heller ikke særligt sansynligt at finde en sådan motor i Danmark.