Nivolo. Jeg respekterer og anerkender, at du vil selv. Fint nok. Hele problemet med renoveringer af disse motorer er faktisk de, som tidligere nævnt ofte er så slidte på måder man ikke kan se med det blotte øje. Så derfor MÅ du træde et skridt eller 2 tilbage, og læse tråden forfra igen, for du har ikke forstået problemstillingen.
Dernæst skal du investere i en reparationshåndbog så du ved hvad, hvilket og hvor. Når du har læst og forstået den, så køb "How to hotrod VW engines" af Bill Fisher. Bogen er god grundviden for alle, som vil igang selv. 70% af bogen holder vand idag, sålænge vi taler mildere tuning, og giver god forståelse for de forskellige ting.
Det ser for mig ud som om , at du er faldet i "Det er en folkevognsmotor, hvor svært kan det være" hullet. Det hul skal du lige kravle op af. Boxermotor tuning er IKKE som næsten alt andet. Når du har accepteret det og forstået hvorfor, er du nået langt i muligheden for at lave dig en motor der holder længere end lige til den første tur til is kiosken.
Heino skrev, at han havde lavet en motor der havde kostet ham 2500 hvis jeg husker ret. Jamen det KAN da lade sig gøre, hvis man er heldig at have en eller 2 eller måske 3-4 donormotorer at plukke fra, men det er sjældent idag. Derfor bliver der skrevet som der gør. Men Heino kunne osse have været så "heldig" at motoren havde knækket en udstødningsventil på første tur udenfor byskiltet. Det er betingelserne man må acceptere, hvis man satser på den måde.
Hvis man skal/vil hovedrenovere i ordets bogstavelige forstand, (og ikke de der halve eller kvarte løsninger, som ofte ses) så skal man være noget heldig for at kunne gøre det for mindre end 10 lange.
Montering af nye lejer og måske et nyt cylindersæt, sammen med en gang nye pakninger, hjælper som en skrædder et vist sted, hvis blokken ikke holder mål og cylinderfladerne ikke er plane. Derfor er punkt 1 i enhver motorrenovering, at få blokken undersøgt og målt ud. Det kan 9 ud af 10 personer ikke selv gøre, for man har ikke grejet til det. Men så må man jo betale sig fra det. Så dyr er en udmåling heller ikke. Og de få kr. kan være givet godt ud på længere sigt i form af sparede ærgrelser og forkert brugte penge.
T