jeg har en 12v bil, hvor der sidder et 6v ur i.
hvordan laver jeg nemmest , den ledning om , der går til uret?
der kommer 12v ud, hvor jeg kun skal bruge 6v. ?
mvh martin.
karmann martin
jeg har en 12v bil, hvor der sidder et 6v ur i.
hvordan laver jeg nemmest , den ledning om , der går til uret?
der kommer 12v ud, hvor jeg kun skal bruge 6v. ?
mvh martin.
Sådan et ur bruger vel ikke ret meget strøm, så det kan vel klares med en modstand.
Jeg ville købe et 12v ur.
Anskaf en ekstra 6V lampe og forbind den i serie med den du allerede har.
Så kan den ekstra lampe f.eks. bruges til såkaldt "kussebelysning"
Undskyld piger, men det er jo nytår.
Der skal en modstand på en pære er ikke nok
Sæt en 6 volt modstand på og mål med volt meter
Hvor stor spænding for montering
En 6 volt modstand ?
Det kommer du til at uddybe. Hvad skal der så stå på den ?
Brug en omformer.
Du kan også bruge en 7806 spændingsregulator. Den skal bare spændes på karosseriet for at få køling. Hvis den bruges uden køling kan den levere 0,4A; med køling 1A.
Ben1 12V ind
Ben2 Stel
Ben3 6V ud
Hvis jeg må give dig et godt råd, så vil jeg glemme alt om de ”brilliante ideer” der her er skitseret. For uanset om du vælger en løsning med ekstra ”kussebelysning”, ”6 Volt modstande”, eller andet, så bliver det aldrig en god løsning..
For i alle tilfælde indsætter du jo en ekstra effekt forbruger. Og alle modstande, pærer osv. udvikler meget varme. Og den varmeenergi kommer jo altså fra dit batteri.
Der er ingen pærer, modstand osv., der er beregnet til at stå med konstant spænding når dynamoen ikke kører. Og står bilen for længe, kan du så ikke starte den pga. afladet batteri.
Og såfremt du blot indsætter en pære i serie med dit ur, skal du jo være sikker på at den har præcis samme modstand som dit ur, ellers får uret jo ikke et spændigsfald på 6V.
De gamle ure er jo ej heller særlig præcise. De skal tit indstilles, så hvorfor ikke blot aflæse klokken på din mobil, og så monter dit 6V ur, blot som tidstypisk ”pynt”.
Men såfremt uret skal gå, ville jeg købe et 12V ur (kan fås til små penge i Biltema), og så indbygge (udskifte) mekanikken med det gamle 6V.
Engang kunne man få batterier, hvor cellerne (som hver er på 2 V) havde synlige koblinger. I så fald de stadig er tilgængelige, vil det også være en mulighed. Så har man jo 6V ved den midterste kobling. Men jeg tror ikke de kan fås mere..
En anden mulighed kunne også være at anvende 2 stk. 6V batterier, som serieforbindes. Så får man 12V, og faktisk også, en meget stor strøm kapacitet..! Og så har man 6V ved det "første" batteri.
Tror jeg har en... er det ikke den samme regulator der bruges hvis du har en 6V ting der skal køre på 12V???
fik den aldrig brugt, sms evt.
En elektrisk komponent, hvor der kun tilføjes energi (og altså ikke også aftages energi) vil altid udvikle varme. At et elektrisk ur ikke udvikler varme, skyldes jo at den tilføjede elektriske energi, svarer til den energi det kræver at drive urets mekanik.
Har man f.eks. en 50´erne type 1 med retningsvisere, kan man jo prøve at sætte en finger på spolen, når viseren er udslået. Der går ikke ret lang tid, før man brænder fingeren..! Og det koster faktisk en del strøm at udvikle varmeenergi.
Har set flere retningsvisere med brændte spoler, blot fordi de har været tændt for længe..
Og så der er ikke noget der hedder ”den samme modstand”. En løsning med en serieforbundet modstand, kræver her at modstandens størrelse svarer præcis til urets elektriske modstand. Ellers vil uret ikke gå korrekt – og så kan man jo ligeså godt helt lade være med at koble det til, og blot bruge sin mobil når klokken skal aflæses..
Det er ”Ohms lov”, og her hørte jeg engang en joke omkring denne, men den kræver nok lidt el-teori for at kunne forståes..
Uri Geller
Kom bare med den Henrik - Det kan altid være sjovere end en 6 volts modstand.
Der er vist nogle der har taget forskud på nytårsskålen...
Pui (Post Under the Influence)
;-)
tak for alle indslag.
det er et org ghia 65 ur, som ikke er nemt at få fat på, og jeg har lige fået det lavet ved urmageren.
som jeg hører det, ville den bedste ide være, at montere en lille 6v batteri, som kun skal trække uret.
det kan man så tage ud og lade op, når uret har spist strømmen.
lyder det ik som en go ide ?
mvh martin
Hej Martin.
Den løsning, du skitserer vil helt sikkert virke.
Men, såfremt du er villig til at indsætte et ekstra batteri, vil det så ikke være ligeså let med en løsning med 2 serieforbundne 6V autobatterier..?
Så har du jo både et 6V og 12V udtag i bilen, og dynamoen vil jo lade begge batterier samtdigt. Og yderligere opnåes også en stor strømkapacitet.
- og jeps Hr. Griebel. Du fik ret hurtigt "knækket" ohms lov joken...
Godt nytår alle.
De 2 serieforbundne batterier kan give problemer med det batteri, hvor der ikke er tilkoblet ekstra belastning. Dette batteri vil blive overopladet, inden det andet batteri er fuldt opladet pga. at der trækkes samme ladestrøm igennem begge. Dette kan igen medføre en meget kortere levetid.
alt el er næsten færdig lavet i bilen, efter renuvering.
så jeg tror bare at jeg laver en lille holder, til et 6v batteri.
jeg kan se at flere kameraer bruger små 6 v bat og de koster 50 kr. et ur kan ikke bruge meget strøm, så hvis man skulle skifte det hver vinter, er det ok.
men mange tak for hjælpen.
Jeg har stadig den der regulator du mangler!
Hej Martin.
Er sikker på at du nok skal finde den løsning som du er mest tilpas med.
Med hensyn til en løsning med 2 serieforbundne 6V batterier. Et traditionelt autobatteri består jo af serieforbundne celler på hver 2V. Altså består et 6V autobatteri af 3 celler, og et 12V af 6 celler. De gamle batterier havde synlige koblinger mellem hver celle. Kan se at man i Biltema faktisk stadig kan få 6V batterier med synlige koblinger.
I denne her tråd vises et 6V batteri med synlige koblinger mellem de 3 celler:
http://vwnettet.dk/topic/126993
Et ”batteri” har i øvrigt ikke nødvendigvis noget med strøm at gøre. Et batteri er en enhed som kan opsamle og afgive energi. F.eks. findes indenfor hydraulik også batterier, hvori der ikke indgår elektricitet.
Selv har jeg også en Ghia, og overvejede faktisk at anvende 2 stk. 6V batterier, dengang under monteringsfasen. Dette var dog ikke fordi jeg havde brug for et 6V´s udtag, men udelukkende pga. plads problemer. (bilen er fra 1966, men da det er en US-model, er den født med 12V.). Batteriet står normal i motorrummet, men jeg ville gerne have det placeret underbagsædet, tilsvarende en bobbel. Og så må batteriet ikke være så højt. Men i dag kan man dog godt få 12V batterier med en tilpas lav højde.
Umiddelbart kan jeg ikke se noget problem i en løsning med 2 serieforbundne 6V batterier..? Hver celle kan sammenlignes med en fjeder. Den kan opsamle og afgive energi. Men når en fjeder er trykket helt sammen, kan den ikke opsamle mere energi. Det samme gælder for en celle. Og når alle celler ikke kan optage mere energi, frakobles dynamoen via laderelæet.
Om man så placerer de 6 stk. serieforbundne 2V celler, i en samlet kasse, eller man placerer dem i 2 serieforbundne kasser. Jeg kan ikke se at det skulle give nogle problemer med belastningen, overopladningen eller hvad det nu måtte være..?? Med de gamle typer altså..
Er i øvrigt også ret sikker på at have set denne løsning anvendt pga. den store strømkapacitet der kan opnås, når folk plastrede Deres show-cars til, med store forstærkere, subwoofere og andre el-forbrugende herligheder. Og så de virkelig kunne genere alle os andre med Deres elendige musik..
Fandt i øvrigt denne side om autobatterier:
Løsningen med spændingsregulator er den bedste,
husk at strømmen i en serie forbindelse er den samme, så ikke noget ekstra strøm pr 6volt,
Og en regulatoren har en virkningsgrad på over 90%
Der er faktisk 2 serie strømme i spændingsregulatoren.
En fra "12V ind" til stel, og en fra "12V ind" til "6V ud" og videre gennem, i dette her tilfælde, uret til stel.
Den førstnævnte er årsagen til varmeudviklingen, samt det forøgede strømforbrug. Og ja, den sidstnævnte svarer til urets egentlige strømforbrug.
Nu er det jo kun selve uret, der skal have 6 volt. Pæren, der jo kun skal lyse når der er instrumentbelysning, kan du bare skifte til en 12 volt. Den skulle gerne være ført separat ud af uret, ellers er der jo konstant lys i urskiven. Selve uret bruger næsten ingen strøm, det skulle jo gerne gå hele tiden uden at tappe batteriet så du ikke kan starte. Biltema har en sådan omsætter fra 12 til valgfrie 1,5-3-4,5-6-7,5-9-12 volt. Det er sådan en, der kan sidde i cigartænderstikket, men man kan jo bare splitte den ad og montere den permanent bag instrumentbrættet. Den står i det svenske Biltemakatalog fra 2011 på side 40 varenummer 38-393 og koster 50 svenske. Såre simpelt.
Hilsen lambove
For en ordens skyld skulle jeg måske lige nævne, at urværket skal have konstant spænding og altså ikke hænge på hverken tænding eller lys.
Lambove
Hej Martin
Jeg har bare en modstand til at sidde før uret på mit 6 Volts ur. Det har gået upåklageligt i årevis(og lige så præcist som før 12 volts-konvertering) Jeg prøver lige at se, om jeg kan tyde hvor stor modstanden er.
/ Michael