Torkild fra osted skrev følgende.
Det ville jeg følge hvis jeg var dig så skal det nok virke.
Teksten er faldet ud, så her er den igen.
Har du set til dit varmesystem for nylig?
Nu nærmer vintertiden sig , og den typiske sætning bliver sagt igen:
”En folkevogn kan ikke varme”. GU´KAN DEN SÅ!, og det endda ganske godt, men der er mange faktorer der skal være opfyldt for at det kan lade sig gøre.
Folkevognens varmesystem er baseret på to forskellige systemer:
Det ”gamle ” system hvor cylinder- og topstykke køleluften ledes til vognens indre, og det ”nye” hvor luften til opvarmning af vognen ledes gennem varmevekslere og herved opvarmes af udstødningsgassen.(friskluftvarmesystem).
Det gamle varmesystem er monteret på alle VW-typer indtil december 1962. Type 3 som blev præsenteret 1-9-1961 var dog fra starten monteret med friskluftvarmesystem.
Det gamle varmesystem er for så vidt det mest effektive, da al køleluften anvendes til varme, samtidigt med at køleblæseren trykker luften ind i vognen med et højere tryk end på motorer med friskluftvarme, hvor kun en del af køleluften ledes til varmevekslerne. Ulemperne ved det gamle system er, at olieudsivning ved cylinderfod og stødstangsrør kan sende oliedampe ind i vognen ligesom utætheder mellem topstykke og cylinder, revner i topstykke ved tændrør o.lign. kan sende udstødningsgasser(kulilte) ind i kabinen.(derfor er der monteret toppakninger på alle disse motorer).
Undersøgelse af varmesystemet :
Ventilatorremmen skal have den korrekte stramhed. Fedter den (det kan du ikke nødvendigvis høre) giver blæseren ikke den nødvendige luftmængde.
Drosselringen (den bevægelige ring i blæserens indsugningsåbning) skal ved kold motor ligge an mod blæserhuset med en ringe forspænding, og ved varm motor være cirka to fingersbredde fra blæserhuset. Kører du uden drosselring (hvorfor gør du i øvrigt det? Kølesystemet er konstrueret til at virke overalt i verden) bliver motoren ikke driftvarm,og du opnår kun et højere slid og en ringere varmlufttemperatur.
Varmekassen ( sidder forrest på motoren med slangeforbindelse til kabinen ) skal være hel og tæt, og betjeningsarmen skal være letgængelig. Vær opmærksom på, at der i studsen til slangeforbindelsen sidder et spjæld som skal åbne når betjeningsarmen bevæges.
Varmluftledekassen (sidder under cylindrene) skal være hel og tæt og varmeklappen letgængelig. Varmeklappen er forbundet med varmekassen med en trækstang, og både varmeklap og spjældet i varmekassen skal følges ad under bevægelse af betjeningsarmen. Kontroller nu, at varmeklappen lukker helt når der åbnes for varmen og at spjældet i varmekassen er helt åbent. Lad være med at sætte en klud eller pind under varmeklappen for at holde denne lukket, da du ikke kan være sikker på, at spjældet i varmekassen åbner, for så opnår du kun at spærre for køleluften og motoren bliver overophedet.
Varmeslangen til kabinen kan være af metalflex eller plastik med støjdæmperindsats.
Vær sikker på, at der er gennemgang i slangerne og at de sidder korrekt. Fabrikken sikrede slangerne med spændebånd, det betød et forbrug af spændebånd på over 20000 om dagen! Hvis det ikke havde været nødvendigt havde man sikkert sparet dem!
På modellerne med metalflexslanger sidder der en støjdæmper i en metalkasse i hver side under bagsædet.(fra maj måned 1950 til maj måned 1960). Vær sikker på, at kasserne er tætte, og at dæmperindsatsen ikke er stoppet eller monteret så den blokerer for luftgennemgang. Fra 1967 er varmerørene under bagsædet forsynet med støjdæmpningsfilt som er limet på . Vær sikker på at filtet er monteret korrekt og slutter tæt.
Hvis dine varmekanaler (panelerne) i karrosseriet er hele og i orden skulle varmen nu nå frem til forreste dørstolpe.
Varmeslangen til defrosterspalterne (findes i bagerste hjørner af forreste bagagerum) er indtil august 1959 lavet af metalflex. Disse giver normalt ingen problemer, men kan rent faktisk være stoppet i bunden af glasstykker fra en smadret frontrude! Efter august 1959 blev der monteret snoede slanger af pap/alufolie/pap for at opnå bedre isolering/højere temperatur på luften til frontruden. Disse slanger har en forholdsvis kort levetid, idet den indvendige papvikling løsner sig og blokerer for luftgennemgang. Udskiftning af disse slanger kan give anledning til megen banden og svovlen, men det er umagen værd. For at kunne montere slangerne på varmekanalen er der under stoffet på sidedelen i forreste forrum et lille hul ved nederste dørhængsel. Dette hul er lige nøjagtigt så stort at det næsten ikke kan lade sig gøre, men så kan hullet gøres større. Husk at klæbe et stykke plastik eller andet vandtæt over hullet når du er færdig.
En gennemgang af friskluftvarmesystemet følger de samme retningslinier som allerede nævnt. Dog skal følgende nævnes:
Fra december 1962 til august 1964 er friskluftvarmesystemet forsynet med drosselring som tidligere omtalt. Fra august 1964 foregår køleluftreguleringen gennem fire spjæld monteret underst i blæserhuset. Derved forbedres varmesystemet, da luftmængden til dette ikke længere er afhængig af termostatens regulering af køleluften til motoren. Simpelthen genialt! Disse spjæld er foran blæserhuset forbundet med en fælles føring (fladjern). Når motoren er kold er den fælles føring holdt helt til højre, og når motoren er varm er den holdt helt til venstre.
Luften til varmeapparatet føres fra hver side af blæserhuset gennem to tykke papslanger til forvarmeren på lydpotten. Vær opmærksom på om disse papslanger er hele (også indvendigt) og uden skarpe knæk. Også på disse slanger ofrede fabrikken spændebånd! Forbindelsen til forvarmeren på lydpotten skal ske gennem to rørforbindelsesstykker, det er ikke nok at stikke slangen gennem den bagerste afslutningsplade. Forbindelsen fra forvarmeren på lydpotten til varmeveksleren sker gennem to brede spændebånd. Vær sikker på at disse er monteret så luften ikke undslipper.
Varmevekslerne skal være hele og tætte. Forrest i varmevekslerens tilslutning til slangeforbindelsen til kabinen sidder et spjæld . Vær sikker på at dette spjæld er helt åbent når der er åbnet for varmen.
Varmevekslerne findes i forskellige kvaliteter hvor forskellen for det væsentligste består i antallet af lameller på aluminiumsgodset i varmeveksleren. Jo flere lameller jo bedre mulighed for luften til at optage varme fra godset. De originale er at foretrække.
Hvis du tar
i
dig tid til at efterse/ordne disse ting, vil du opleve glæden ved at have et varmesystem som kan levere lidt eller megen varme, sommer og vinter.
Torkild